(U)traditionel jul, trodsalder, gaveregn og husdrømme... - Blondetoner
Hverdagsglimt

(U)traditionel jul, trodsalder, gaveregn og husdrømme…

image

“Højt fra træets grønne top…”, det står præcis ligeså smukt som i går aftes, hvor der blev danset om træet, sunget julesange, spist juleknas, drukket rødvin, spillet pakkeleg, åbnet gaver og sidst men ikke mindst spist en masse dejlig julemad. Jeg håber i alle kom igennem juleaften, mætte, tilfredse og med dem i holder allermest af:)

Vi prøvede noget nyt i år, eller det vil sige flere ting var nye. For det første blev det første jul i sommerhuset og første rigtige jul som vi holder. Noget jeg har snakket om lige siden vi købte sommerhuset, eller dengang var det jo mest bare en sommerhusgrund med to små fritidsskurer. Siden hem er det blevet til et lille gæstehus og et nyt sommerhus, sammensat med det gamle aneks, der er blevet gjort i stand. Alt i alt er det hele blevet præcis som vi ønsker, men stadig småt, hyggeligt og meget brugbart. Det er med sorg i sinde det skal sælges inden for nærmeste fremtid, men det er vores mulighed for at købe et hus og det er fremtidsdrømmen. Med to små børn og en lille lejlighed i byen er drømmen om forstadslivet blevet endnu mere attraktivt. Jeg ønsker mig en have og lidt mere plads, ikke meget, bare så vi alle kan være der. Det skal være hyggeligt og brugbart, med rig mulighed for at komme ud og få en masse frisk luft. Jeg er ikke tilhænger af at mine børn skal vokse op i byen. Ikke fordi det ikke er kunne blive godt, for det kunne det bestemt, men vi drømmer om noget andet og der er folk heldigvis så forskellige. Nu må vi se hvor langt vores pengepung rækker, for man komme ikke langt for pengene i dag, så længe vi er tæt på København.

Julemad blev der som sagt spist en masse af i går aftes og jeg elsker det. Specielt andesteg, det får vi nemlig kun den ene gang om året og så smager det jo bare ekstra godt. I år blev den ikke lavet på den traditionelle måde i ovnen, men på grill. Jeg indrømmer jeg var meget skeptisk omkring det, for det kan hurtig gå galt, specielt når det ikke er prøvet af inden. Vi satsede hele butikken og smed anden en tur på grillen i et par timer eller 3. Resultatet var perfekt, for filan den blev god – saftig, lækker og med massere af smag.

Svigermor stod for Ris ala mande og hjemmelavet rødkål og selvfølglig var jeg så heldig at få mandlen. De hjemmelavede julegodter stod jeg for – havregrynskugler og kokostoppe. Specielt havregrynskuglerne blev hurtigt spist. Jeg lover der kommer et par opskrifter på bloggen en af dagene. Begge dele er super nemt og kan laves på dagen eller dagen inden.

Dagen i dag har stået i hyggens tegn og på julefrokost og alle de nye gaver er blevet kigget på og leget med. Vigga har brugt det meste af formiddagen på at trave sommerhuset rundt med sin nye, meget fine barnevogn fra Ohh Noo købt hos Chickids selvfølglig med hendes nye kæmpe “Nini” som hun blev ovenud lykkelig for, den er fra Jellycat og er bestilt hjem fra littlecolumbine – desværre tror jeg der var en der blev misundelig på kæmpe kaninen, så Molly må vist også have en i fremtiden. Ud over barnevogn og kæmpekanin, så fik de begge mange fine gaver. Det eneste men er, at det godt kan blive en smule overvældende, når de stadig er så små. De når slet ikke at registrere alle de gaver, de bliver bare flået op og videre til den næste.

Vi nyder hinanden og en tiltrængt juleferie. Normalt plejer første juledag at være hellig, med det mener jeg, en dag helt uden planer, da juleaften på alle fronter er overvældende og fyldt med indtryk, men i år stod den på julefrokost og det var såment også super hyggeligt, tiltrods for en lettere hysterisk 2 årig. Folk har godt nok advaret mig om 2 års alderen, men synes godt nok hun er hård ved os i øjeblikket og hun prøver os virkelig af. Jeg tør slet ikke tænke på hvordan det bliver i teenageårene, for hun er en bestemt ung dame, med temperament. Hvor mon hun har det fra? Hmm.. Fortæl mig lige det kun kan blive? :p

Rigtig god aften og 2. Juledag i morgen:)

Følg med på Facebook og Instagram

Facebookinstagram

Du vil måske også kunne lide

Ingen kommentarer

Skriv kommentar