Update på mit hospitalsbesøg - "HPV vaccine, bivirkninger og en uklar diagnose" - Blondetoner
Hverdagsglimt

Update på mit hospitalsbesøg – “HPV vaccine, bivirkninger og en uklar diagnose”

 hpv vaccination - bivirkninger
Tusind tak for jeres søde ord til mit tidligere indlæg om en “en uklar diagnose”. Det stod hurtigt klart at flere af jer, desværre også oplever samme symptomer som jeg, men ikke alle er HPV relateret og selvom jeg har fået HPV vaccinationen, så er det stadig uvist om det rent faktisk er den der har givet mig alle disse ikke særlige behagelige bivirkninger. Det kan også være det er noget helt andet, alle muligheder er åbne, men mest af alt, så håber jeg på at få vished, for det værste er nemlig denne konstante uvished. Man aner ikke om man er købt eller solgt, forstået på den måde at der ikke findes en diagnose eller for den sags skyld nogen form for behandling på nuværende tidspunkt. Hvis i ikke fik læst første indlæg on hele min situation, så læs det her, for så ved i hvad det drejer sig om o det kan muligvis være lidt lettere og forstå dette indlæg.

Jeg ønsker ikke for nogen, at gennemgå hvad jeg har gennemgået de sidste par år og desværre stadig gør. Det er rigtig hårdt og selvom jeg prøver at holde hovedet højt og udvise overskud, så kan dagene være rigtig slemme. Nogle dage mere end andre og udadtil er jeg god til at opstille en facade, præcis som jeg snakkede om i første indlæg. På den en eller anden måde, så skal det bare gå og jeg bliver nødt til at fokusere på at være mor for mine piger. Dem af jer der er forældre, vil sikkert kunne sætte jer i mit sted, når jeg fortæller det er svært at acceptere man ikke kan være der 100% for sine børn, for når dagene er dårlige, så er jeg bare ikke rigtig mig selv. Heldigvis er de stadig så små, så de ikke på samme måde som os opfatter, hvad det er der foregår og det priser jeg mig lykkelig for, men det vare ikke længe før Vigga helt sikkert begynder at forstå hvad der foregår omkring hende.

Som nævnt, så har jeg været på Frederiksberg hospital for nogle uger siden og gennemgået en masse tests og blodprøver og havde en lang snak med en sygeplejerske, der skulle finde hoved og hale i hele mit forløb. Jeg har så i dag været afsted igen, denne gang hos en læge, der skulle give mig svar på prøverne og forhåbenligt give mig lidt vished. Det var både postivt og negativt, for prøverne var overordnet fine, jeg manglede lige lidt vitaminer, som jeg skal supplere med, men ellers var der ikke noget alarmerende og det er selvfølglig rart at vide, men på den anden side også lidt trist, for så er der stadig ingen forklaring på hvorfor jeg går og har det som jeg har. Jeg er på ingen måde afsluttet, men vil blive fulgt og skal gå til kontrol.

Der er visse ting at gøre i første omgang og første step er at jeg skal drikke langt mere væske en normalt, det ved jeg egentlig godt, men nu skal jeg virkelig tage mig sammen, dernæst skal jeg supplere med vitaminer og spise godt med salt, da jeg jo konstant er svimmel. Udover det så foreslog hun at jeg skulle aflægge deres kostvejleder et besøg, med henblik på at begynde og spise mad uden gluten og som sidste del skulle jeg besøge en fysioterapeut. De har haft to hold igennem med bivirkninger som mine og der har det haft en stor betydning at de omlagde kosten og drak store mængder vand, så det er et forsøg værd og det skal være over en periode på 2 måneder, hvorefter jeg skal til tjek igen. Så må vi tage den derfra. Derudover skal jeg igen tilses af en ørelæge i forhold til det med svimmelhed, måske der er noget med min balancenerve.

Ærligt så blev jeg lidt overmandet af mine egne følelse og endte med at blive rigtig ked af det, mest af alt fordi jeg stadig står med samme uvished og ingen kan påvise noget i den ene eller anden retning og inderst inde føler jeg bare en knude i maven, der fortæller mig noget ikke er som det skal være. Så ja det er status lige nu og jeg ved ikke helt om jeg skal grine eller græde, er mest af alt bare lidt opgivende, selvom jeg godt ved det ikke nytter noget. Jeg skal lige samle mig selv lidt op og endnu engang acceptere at der ikke er en klar diagnose at stille eller nogen konkret hjælp at hente.

Jeg er ked af hvis det virker så negativt det her indlæg, men jeg har brug for lige at komme af med mine frustrationer og så er dagen i morgen, forhåbenligt meget bedre.. Jeg tager en aften alene på sofaen med en kop te pg Netflix og så tidligt i seng med mig.

Hvis nogle af jer kender til alternative behandlingsmetoder eller ja anden form for hokus pokus, der måske kan hjælpe på den måde jeg og mange andre har det, så må i meget gerne hjælpe.. TAK

I kan følge med på facebook

– God aften til jer og god helligdag i morgen, den skal nydes til fulde –


Hvis ikke i fik læst med i går, så finder i indlægget lige her – vores skønne sommerhus er netop sat til salg.

Skærmbillede 2016-04-21 kl. 20.30.11

Følg med på Facebook og Instagram

Facebookinstagram

Du vil måske også kunne lide

11 Kommentarer

  • Reply
    Daniella elton
    april 21, 2016 at 7:02 pm

    Jeg læste lige dette og dit tidligere i indlæg, hvor er jeg ked af at du døjer sådan. 🙁 Jeg har i flere år haft mange af de samme symptomer, uden at lægen kunne give mig en forklaring på hvad der var galt. Jeg begyndte at se en sammenhæng imellem mine “anfald” når jeg indtog aspartam.. Det var blandt andet i mine P piller, så i den periode var jeg træt, svimmel, hovedpine, hjertebanken osv. konstant. Efter at jeg har undladt aspartam fuldstændigt, er alle symptomerne væk, heldigvis. Hvis jeg f.eks. Drikker en tår af en light sodavand eller spiser et bolche med aspartam, får jeg det strakt dårligt, så for mig er det tydeligt at der er en sammenhæng, selvom det vidst ikke er “farligt” set fra lægens synspunkt.. Ved ikke om du indtager aspartam i din kost, p-piller eller anden medicin, ellers kan det i hvert fald anbefales at skære væk 🙂 Undskyld at det blev lidt langt og rodet, håber at du snart får en afklaring.

    • Reply
      Camilla
      april 21, 2016 at 7:06 pm

      Hej Danielle,

      Tak for din søde mail go hvor er det skønt du deler dine erfaringer, måske der er flere end mig der kan drage nytte af dem. Jeg tager ikke længer selv p-piller, men har gjort i mange år, men synes aldrig der har været en sammenhæng. Jeg prøver i den grad at holde øje når jeg får det skdit, netop for at se om der er et givent mønster, men indtil videre er der ikke noget mønster. Det eneste er, at når jeg drikker kaffe, hvilket jeg ikke længere gør, så får jeg hjertebanken med det samme, så det var en meget kort fornøjelse for nogle år siden..

      Tak for dit indlæg og dine søde ord. dejligt du er kommet af med dine gener, for det er jo ikke til at holde til i længden. god aften og god helligdag i morgen

      • Reply
        Daniella Elton
        april 21, 2016 at 7:20 pm

        Det manglede da bare :-* Der er aspartam i alverdens ting, bla. Kan det findes i ice Tea, tyggegummi, saftevand, light sodavand, medicin osv, blev overrasket over hvor meget det er brugt, synes det er det rene gift! Lyder i hvert fald som en god ide, at du ser om der kan være en sammenhæng i det du indtager og hvornår du har det skidt, det er jo ikke sikkert at der er en sammenhæng overhovedet, men så kan dét da udelukkes 🙂 God bededagsferie til du og din familie!

        • Reply
          Camilla
          april 21, 2016 at 9:51 pm

          Ja hellere være obs og måske komme frem til noget, end slet ikke at være obs. Var slet ikke klar over det fandtes i så meget og st det er så dårligt som du siger, men tak for input, det er i den grad værd at tage med videre.. Og god ferie til dig

  • Reply
    Sara Maria
    april 21, 2016 at 10:43 pm

    Svimmelhed kender jeg alt til, og mange andre symptomer, som smerter uforklarlige steder – jeg har “lidt” af det i årevis – jeg gør det ikke særlig meget mere, men “løsningen” er langt længere end det er til at forklare her, og kan ikke sammenkædes med en enkelt indflydelse (er i øvrigt selv HPV vaccineret, men har aldrig sammenkædet det med det). Men jeg må alligevel sige, at jeg har fulgt med noget tid, og har på en eller anden måde kunnet genkende noget indimellem i de ting du har skrevet – så hvis du vil høre nærmere, så sig til… Jeg synes at jeg kan genkende ret meget af det du beskriver…

    • Reply
      Camilla
      april 22, 2016 at 5:27 pm

      Hej Sara Maria..

      Åhh det er ikke fedt når man har det på den måde, men hvor er det skønt at du trods alt har fpet det bedre.. Hvis du har nogle gode metoder eller noget du har gjort som bare virker, så mp du hjertens gerne skrive. Det vil være fantastisk med alle de inputs man kan få – Tak

  • Reply
    Julie
    april 22, 2016 at 7:27 am

    Hej blondetoner – jeg læste dit indlæg og jeg er selv en af de mange der mistænker HPV vaccinen for min sygdom de sidste par år. Ingen læger har kunne hjælpe men jeg fandt et tip om at prøve en Vega test, det gjorde jeg og der blev fundet mange “blokeringer” i min krop. Så jeg fik nogle detox dråber der hjælper kroppen med af blive afgiftet, men i kroppens tempo. Dermed udsætter du ikke kroppen for noget den ikke kan følge med på. Jeg har fået det langt bedre i dag! Så jeg vil opfordre dig til at få taget en Vega test hos en behandler! 🙂

    • Reply
      Camilla
      april 22, 2016 at 5:30 pm

      Hej Julie,

      Hvor er det skønt at høre du er i bedring, det må være så befriende. Det lyder næsten for godt til at vlre sandt, hvis detox dråber kan gøre en forskel, jeg er villig til det meste..

      Jeg har dog aldrig hørt om en Vega test, men det må jeg Google mig lidt frem til.. Hvilken behandler er der tale om?

      Tak fordi du deler, det er guld værd

  • Reply
    Et svært tilbagefald... - Blondetoner
    juni 29, 2016 at 8:01 pm

    […] Jeg ville sådan ønske jeg ikke skulle skrive dette indlæg, ikke fordi jeg ikke vil tale om det, men mest af alt, fordi jeg ikke ønsker det skal være virkelighed. Lige som det hele er gået så godt og jeg i spænding går og venter på at blive husejer, så har min kære far fået et tilbagefald. Øv øv og mere øv, det er for at sige det lige ud, noget rigtig lort og det gør ondt helt ind i sjælen. Til dem af jer der ikke ved det, så er min far alkoholiker, men gik i behandling af egen fri vilje i efteråret, noget som han ikke har gjort før, der har der kun været tvungen behandling, fra familiens side. Denne gang var det ham selv, ham selv der ønskede at ændre sit liv, viske tavlen ren og mande sig lidt op og måske være den far han aldrig har været og hvad er større motivation end børnebørn.  Det er nemt nok at sidde bag og pege fingre og bebrejde ham for alle hans valg og svigt gennem tiden, men jeg har truffet den beslutning, at komme videre og lade ham være en del af vores liv, vel og mærket på vores præmisser og uden alkohol involveret. Og det ved han godt og jeg har gennem de sidste par år ret konsekvent valgt ikke at tale med ham, når han var fuld. Der er ingen tvivl om, at det er svært at sætte sig ind i en misbrugers tankegang og lige meget hvor meget jeg vender og drejer det i mit hoved, så kan det være svært at acceptere, man intet kan gøre hvis ikke personen ønsker hjælp. Selvfølglig var jeg også meget skeptisk omkring hans valg om at blive ædru, men jeg har altid været af den overbevisning, at man skal give folk en chance til, hvis de selv er villige til at “ofre” sig.  I efteråret nåede min far så bunden. Han havde nået til det punkt, hvor enten så drak han sig ihjel eller os så tog han sig sammen og gik i behandling og der erkendte han selv, at han havde et problem og havde brug for hjælp. Det er et kæmpe skridt for en garvet alkoholiker, men ikke desto mindre, så tog han sig sammen, lige indtil for et par dage siden, hvor det gik galt. Han mener jo selv det er en form for belønning at drikke alkohol og undskyldninger er der nok af. Det er netop der hvor man kan se hvor fucked up alkohol kan gøre mennekser og jeg forbander der langt væk.  Jeg er stadig den nervøse type, hvis der går længere tid imellem vores samtaler og denne gang havde jeg også en skidt mavefornemmelse og med god grund. Mine bange anelser skulle vise sig at være sande, for min far har fået et tilbagefald. Så midt i huskøb, institutionsflytning af pigerne, ja alt det vi står over for nu, der skal jeg så lige deale med den erkendelse af, at have en far der er tilbage på flasken. Jeg snakkede med ham i går og der sagde han blot det hele nok skulle gå, men kender i det, når man på en måde kan mærke at et andet menneske har givet lidt op og kun siger det for at please sine omgivelser. Det var den følelse jeg sad med, da jeg efter en meget kort telefonsamtale lagde på. Derfor er i dag også en underlig dag, glæden som bare har været så overvældende den sidste tid er nu erstattet med tvivl, usikkerhed og mest af alt, så gør det mig rigtig ked af det, for jeg har jo ikke lyst til at miste min far og fortælle mine børn at de både skal undvære deres mormor og morfar. Jeg havde netop fået håbet tilbage, da han frivilligt gik i behandling, men nu er det en helt anden snak. Som min gode veninde også sagde til mig, så er det ikke min kamp, men hans og ja det er det, men for fanden det gør ondt at se på, når det er et mennekser man elsker og især når det er småt med familierelationerne.  Man skal selvfølglig ikke male fanden på væggen eller tage sorgerne på forskud, men det er svært andet, når det altid ender ulykkeligt, på den ene eller anden måde. Jeg har så meget jeg gerne vil sige og alligevel ved jeg ikke hvordan jeg skal få det sagt, så nu er bolden på hans side og jeg må trække mig tilbage og værne om min lille familie og prøve at nyde alle de gode ting, der sker i vores liv lige nu også selvom det er svært. Vigtigst af alt, så er det at få sagt tingene højt og huske på det ikke er en selv den er gal med og at man ikke er skyld i deres misbrug. Med det sagt så holder jeg her og lader det være det for nu. Jeg kan mærke min krop har været på overarbejde de sidste par dage og jeg skal passe på mig selv, så det vil jeg prøve, så meget som det nu kan lade sig gøre. Desværre har jeg selv lige et lille hospitalsbesøg i morgen, som opfølgning på de tidligere besøg. Det kan i læse omi inlæggene her og her.. […]

  • Reply
    Mor-rollen, et hospitalsbesøg og en ny hverdag - Blondetoner
    juli 6, 2016 at 8:05 pm

    […] mistænkes for at være ramt af HPV birvirkninger. (I kan læse mere om det i indlægget her og her). Dog mener de at jeg skal undersøges yderligere i forhold til mine konstant tilbagevendende […]

  • Reply
    Hospitalsbesøg, HPV-bivirkninger og håb for fremtiden - Blondetoner
    september 6, 2016 at 3:32 pm

    […] er mange piger der er ramt meget værre. Jeg har skrevet lidt om min situation i indlægget her og her og jeg har efterfølgende modtaget en del henvendelser fra piger/kvinder der lider af selv samme og […]

  • Skriv kommentar