Ude godt, men hjemme bedst, eller? - Blondetoner
Hverdagsglimt

Ude godt, men hjemme bedst, eller?

image

Sådan har jeg altid haft det, men denne gang er det anderledes, at vende tilbage til vores lille lejlighed i byen. Jeg havde allermest lyst til at blive i sommerhuset, bare tanken om at vi skulle hjem i dag, har gjort mig helt nedtrykt. Jeg har vænnet mig til livet med højt til himlen og kæmpe have, at kunne sidde ude på terrassen og nyde alle dagens måltider. Det har simpelhen været så skønt og den dejligste ferie med min lille familie.

Glæden ved at se hvor meget pigerne har nydt det, specielt Vigga, der har broltret sig i havens mange kvadratmeter. Hygget i den nybyggede sandkasse og været på bærjagt, da haven både gemmer på hindbær, kirsebær og ribs. Åhh jeg savner allerede det hele..

Tanken om, at vi i år har måttet undvære de sydlandske himmelstrøg har været helt ok, da glæden ved at være færdigt med et 4 årigt langt sommerhusprojekt har overgået alt andet.. Følelsen af at nyde noget endnu mere, fordi man selv har slidt og slæbt, tegnet og bygget. Præcis sån har det været de sidste 3 uger.

Nu ligger jeg med benene oppe hjemme i lejligheden, begge piger er puttet til lur og Jon er kørt efter sandwich. Jeg savner allerede sommerhusidylen og har mest af alt lyst til at rive teltplykkerne op og flytte der op for good. Velvidende at det på sigt vil skabe lidt kaos med lange køreture til og fra byen og at man pludselig vil være meget langt fra venner og alt det man er vant til.

Fra i morgen rammer hverdagen igen, selvom jeg stadig er ramt af lidt feriekuller, eller hvad man kan kalde den slags. Mon der er flere der er ramt af feriekuller og skal tilbage til hverdagen eller som jeg barsel?

Følg med på Facebook og Instagram

Facebookinstagram

Du vil måske også kunne lide

Ingen kommentarer

Skriv kommentar