Tøsetur, smørrebrød og efterårssol - Blondetoner
Hverdagsglimt

Tøsetur, smørrebrød og efterårssol

image

Man bliver helt glad i låget af det smukke solskinsvejr, som de sidste dage har budt på. Solen skinner fra en skyfri himmel og så er jeg vild med alle de farver efteråret byder på. Det er en smule koldt og blæsende, men i bund og grund kan det ikke blive bedre. Der er noget helt særligt over den smukke efterårssol og jeg suger ihærdigt alt den energi til mig som jeg kan, for det er også en reminder om de mørkere tider vi har ramt og der er altså lang tid til foråret rammer og at naturen igen begynder at blive frodig og grøn.

Jeg har holdt Vigga hjemme fra vuggestuen i dag og så har den stået på tøsetur til vestsjælland, helt præcis Kalundborg. Vi skal have servicetjek og vinterdæk på bilen og så havde jeg jo lige et lille uheld med et eksploderet dæk og en ødelagt fælge.. Så det koster.. Øv øv sure penge.. Det er jo ikke fordi man kan se hvad pengene er blevet brugt på, det er bare noget der skal gøres og så er det bare med at punge ud.. Det er dyrt og have bil og det er en prioritering, men det er helt klart noget jeg ikke vil være foruden. Ærligt så elsker jeg den frihed der følger med, når man har en bil. Det er bare at sætte sig bag rettet og køre når man har lyst og med to små børn, så er det virkelig dejligt ikke at være afhængig af det offentlige og der er god plads til både klapvogn, tasker og hele familien..

Ud over at bilen blev fikset så har vi brugt dagen med min far. Der blev hygget, fjollet og jeg fik slappet af med en kæmpe onsdagssnegl i hånden, mens Vigga valgte at tage en lang lur. Tænk så let det er blevet at have hende med på farten, det kræver ikke en masse oppakning og klapvogn længere.. Jeg lagde hende til lur i soveværelset hos min far og hun faldt i søvn inden for 5 min og sov en lang lur, aå lang at jeg måtte vække hende, foe ar vi kunne komme hjem af.. Vi hyggede hele dagen hos “Morkar” som Vigga så fint kalder morfar. Selvfølglig stod den på smørrebrød, en favorit i min verden, det er dansk, når det er bedst.

Jeg bliver så stolt af min lille pige der er så udadvendt og glad. Selvfølgelig skal hun lige se situationen og omgivelserne an, men meget hurtigt tuller hun bare rundt og når hun er træt siger hun sove. Kommunikationen er blevet så meget bedre og hun finder hele tiden nye ord, hun suger til sig og prøver at kopiere alt hvad man siger.

Det har været en sand fornøjelse at have hende med og jeg elsker at vi kan tage sån en spontan hygge-tøse-tur bare mig og hende. Mange flere af de dage tak…

image

det har bare været en skøn dag og jeg nåede ril dans og nu er begge piger puttet for natten..

Følg med på Facebook og Instagram

Facebookinstagram

Du vil måske også kunne lide

2 Kommentarer

  • Reply
    Kim
    oktober 28, 2015 at 7:44 pm

    Årh det lyder hyggeligt! Og så køn hun er!

    • Reply
      blonde toner
      oktober 29, 2015 at 8:45 pm

      Det var en fantastisk dag.. Jeg nyder at have pigerne hver for sig engang imellem.. Det troe jeg også de gør.. Så skal de ikke kæmpe om opmærksomheden

    Skriv kommentar