Tilbage til virkeligheden "Breaking the comfortzone" - Blondetoner
Hverdagsglimt

Tilbage til virkeligheden “Breaking the comfortzone”

image

Et afsluttet kapitel er ofte starten på noget nyt. Det er med blandede følelser at min barsel sluttede i dag.. Det har ikke været planen, at den skulle ende så brat, men nogle gange går tingene ikke som forventet og så må vi bare få det bedste ud af situationen. En pludselig ændring af modulerne på mit studie gjorde, at jeg måtte tilbage 2 måneder før tid.. Som jeg tidligere har skrevet, så har jeg af den årsag, mentalt ikke helt kunne forberede mig på opstarten og det med at skulle “give slip” på Molly har været svært. Kampen om at få en vuggestueplads har også fyldt meget og den sidste uge er brugt på indkøring.

En mindre heldig start, med sygdom hos de faste pædagoger og mangel på en plan i forhold til indkøring, gjorde det hele endnu mere uoverskueligt og jeg må indrømme, at jeg virkelig var tæt på at opgive både studie og vuggestue. Lige meget hvordan vi vender og drejer det, så kommer mine børn i første række og det er alfa omega, at de har det godt og trives hvor de er..

Heldigvis blev den lidt hårde start vendt til noget positivt. Jeg mandede mig op og snakkede med en af pædagogerne på anden dagen, efter at have tudet hele mandagen. Jeg fortalte hvordan jeg havde det og at jeg havde brug for at de tog noget mere over – ligesom guidede os, eller mig igennem det, så jeg fik en tryghed ved st aflevere mit barn. Det er nu blevet sån at Molly er flyttet på en anden stue, da det var en pædagog fra den pågældende stue, som lidt tog over med indkøring og derfor er det mest naturligt at Molly knyttes til den stue. Det gav lidt ro hos mig og mere stabilitet og Molly har været glad og det med at sove der, er også gået fint.. Så alt i alt så lader det til at hun trives og er glad, men selvfølgelig siger hun også fra hvis der er noget der ikke passer hende og så længe hun er så lille og ikke rigtig selv kan komme rundt, så kræver hun lidt mere opmærksomhed. Jeg er mere rolig ved situationen og så er jeg nok blevet klar over, at det ikke nytter at sammenligne vuggestuer og pædagoger, men være åben over for det nye og med den overbevisning om, at det nok skal blive godt – måske på en anden måde end vi hidtil har været vant til.. Der er mange måder at gøre tingene på.

I morgen har Vigga sidste dag i sin vuggestue og jeg har stadig lidt kvaler over at rykke hende – den der dårlige samvittighed hænger lidt i luften, selvom jeg har sagt til mig selv at det nok skal gå godt. Onsdag starter hun op i samme vuggestue som Molly, dog på en anden stue. I fredags var vi nede og hilse på og Vigga kiggede allerede nysgerrigt rundt, så jeg håber det bliver en god start og at vi i løbet af de næste par uger får styr på det hele og at begge børn trives..

Fuck, (Sorry mit sprogbrug), men det der studiestart har skræmt mig en lille smule.. Flere kender det sikkert, man møder op og kender formentlig ikke andre og som jeg har skrevet om før, så vil man jo gerne give et godt førstehåndsindtryk, det er sån en svær hårfin grænse..

Det er hårdt at lære en masse nye mennesker at kende og jeg føler mig helt bombet af nye indtryk efter sån en dag. Man kan vel sammenligne det lidt med indkøring af de små, jeg skal også lige vende mig til den nye hverdag, lidt af gangen.. Lige så meget som jeg synes det er hårdt og lidt uoverskueligt på nuværende tidspunkt, så glæder jeg mig også til at komme tilbage.. Tilbage til “virkeligheden” og farvel til min komfortzone også kaldet barsel.. Nu venter 1,5 års studietid og for enden af tunellen venter en titel som Brand designer.. Og som så meget andet så går studietiden også stærkt, specielt når det er så komprimeret et studie, på halvandet år..

Den første dag er heldigvis gået godt og det lader til at være nogle flinke mennesker, selvom det er meget begrænset hvor meget man lige får snakket, da de første dage byder på tonsvis af ny viden og information omkring studiet.. Det var vist det for nu.. Jeg vil koble lidt af på sofaen og bearbejde alle dagens nye indtryk..

God aften til jer

Følg med på Facebook og Instagram

Facebookinstagram

Du vil måske også kunne lide

Ingen kommentarer

Skriv kommentar