Om at skåner sine børn, hvis det er nødvendigt... - Blondetoner
Hverdagsglimt

Om at skåner sine børn, hvis det er nødvendigt…

blondetonerdk

Det her indlæg kommer lidt i kølvandet, af et indlæg jeg skrev for lidt tid siden, om livets barske realiteter – det at passe lidt ekstra på sine børn. Det har fået mig til at tænke lidt mere over tingene, min barndom og hvordan jeg træffer beslutninger på vegne af mine børn. 

Det er nemlig sådan en hårfin grænse og det kan være yderst svært at finde et endegyldigt svar på, hvad der er forkert og rigtigt. Men jeg vil komme med mine tanker og den måde vi som forældre har valgt at gøre det.

Jeg er vokset op med en mor der altid har beskyttet mig fra ting som børn ikke skal bekymre sig om, dog måtte jeg i en meget tidlig alder tage ansvar og oplevede konsekvenserne af at have en syg mor. Det gjorde mig hurtigt mere voksen, end hvad godt er, mene fredsommelige jeg ikke havde en far der trådte til, når livet var svœrt, så lærte jeg at stå på egne ben i en meget tidlig alder og nogen vil måske mene jeg har tumlet med alt for meget i mit hoved gennem teenageårene. Når jeg ser tilbage, så vil jeg give dem ret, det var forfærdeligt hårdt, for jeg havde stadig beug for at være barn, men omstændighederne gjorde det ikke muligt i samme grad som andre og jeg bekymrede mig meget om hvad der skulle ske den dag min mor ikke længere var der. Tanker som ikke er sunde for nogen og tanker jeg ofte gik med uden at dele det med andre. Jeg var simpelhen bange for at gøre min mor ked af det, da jeg ikke vidste bedre. Udover det var en meget hård periode, så har det også givet mig en styrke og en vilje til at komme igennem svære tider og nok også en af de grunde til jeg vil gøre alt for at beskytte mine børn mod unødige bekymringer.

Pigerne er stadig så små, så mange ting forstår de slet ikke endnu og heldigvis for det, det skal nok komme tidsnok. Men med en far der er alkoholiker har jeg truffet valget at de ikke skal udsættes for den ene skuffelse efter den anden, da han er så utilregnelig som han er. Som jeg også skrev betyder det, at vi aldrig siger til pigerne hvis vi har en aftale med ham. På den måde bliver de ikke skuffede, hvis ikke det bliver til noget.  Jo ældre de bliver jo mere opmærksomme bliver de også og jeg vil fortsat holde ved beslutningen om at de ikke skal inddrages hvis vi aftaler at mødes med min far. Det gør kun ondt værre og jeg ved selv fra min barndom, hvor ondt det gør at opleve svigt gang på gang.

Igen er dette min helt personlige holdning og nogle valg vi har truffet for vores børn. Det bliver ikke sidste gang, vi som forældre skal træffe beslutninger på pigernes vegne og hele vejen igennem kommer det meget an på konteksten og den situation vi står over for. Jeg er ikke tilhænger af at pakke mine børn ind i vat og bomuld, men jeg ved der nok skal komme mange ting i livet, hvor de mærker konsekvenser og følgerne af, at tingene ikke går som håbet eller perioder hvor det kan være rigtig svært. Så hvis jeg kan skåne dem for unødige skuffelser, så gør jeg det gerne… 

Måske i er enige, måske i har et andet syn på det, men så længe man er enige som forældre og så længe man gør, hvad man føler er bedst, så kan der ikke forventes mere… 

God weekend, når i når der til og kommentarer er som altid velkommen..


Hvis i mangler lidt inspiration til børenes vintergarderobe, så kig med her og her 🙂

Følg med på Facebook og Instagram

Facebookinstagram

Du vil måske også kunne lide

2 Kommentarer

  • Reply
    Sophie
    oktober 24, 2016 at 9:10 pm

    Hej igen,

    Jeg kommenterede på et af dine tidligere indlæg som også omhandlede at have alkoholisk far og at skåne sine børn. Som nævnt tidligere har jeg selv meget svært ved at sige fra. Altså jeg prøver at undgå mange situationer hvor jeg ved at han drikker sig fuld, og jeg fornemmer også at han (altså min far) tager sig sammen og drikker mindre i de timer han er sammen med mig, min man og børn i de få dagtimer det er. Men hvis han kommer til middag, eller vi er til middag med ham et sted holder han på ingen måde igen. Og noget jeg synes er svært er at undgå de situationer. Altså f.eks. fødselsdage hvor resten af min familie kommer, min mor, søster og bror og deres børn, skal man undgå det? Og juleaften? Hvis man gerne vil være sammen med resten af sin familie, så kan man da ikke altid sige nej? Eller kan man? Jeg synes det er så svært, og med min nevøs fødselsdag om hjørnet, senere min nieces og så mine egne to børns fødselsdage og snart jul om hjørnet bliver jeg simpelthen så stresset ved tanken. Forstår du hvad jeg mener? Kender du det? Hvad gør du?

    • Reply
      Camilla
      oktober 25, 2016 at 11:33 am

      Åhh det er et meget svært og personligt dilemma.. Men med det du beskriver der, så seri jo stadig din far selvom han drikker og det er der jeg har valgt at skære det helt fra. Jeg ved godt det kan være svært at forestille sig jul og andre højtider, men for mig er det simpelthen ikke det værd at han skal drikke sig fuld og jeg skal gå rundt med ondt i maven. Jeg vil ikke fortælle dig, hvad du skal gøre, for igen, så er det meget individuelt og nok også en beslutning i skal tage i fællesskab som familie.

      Den følelse du beskriver i fordhol til stress omkrign fremtidige fødselsdage, juleaftener mm, så er det netop der hvor jeg har valgt at tage helt afstand fra min far, så hvis han ønsker at deltage bliver det på bekostning af alkoholen og jeg ved godt det lyder så nemt når man skriver det og bestemt ikke er nemt i virkeligheden. Men måske du kan tage en snak med din familie.. jeg ved ikke om det er nogte i snakker om? og om det er noget de andre er påvirket af, eller blot ser igennem fingrene med, for så er det svært at være vedholden.. Jeg ved ikke hvor meget dette hjalp, men måske du kan bruge nogle af de ting jeg nævner eller også kan du slet ikke..

      Knus herfra

    Skriv kommentar