Parforhold og pseudotvillinger med forskellighed.. - Blondetoner
Hverdagsglimt

Parforhold og pseudotvillinger med forskellighed..

3kloever

Nu har jeg snart været mor til to i 8 måneder og det har været 8 hårde, men også helt fantastiske måneder – på godt og ondt. I bund og grund så er livet som mor til to, slet ikke så skidt, faktisk passer det mig rigtig godt og jeg kunne ikke ønske mig mere.

Hvis du havde spurgt mig for 3 år siden, så havde jeg ikke troet på, at jeg i dag skulle være mor til pseudotvillinger. Det skal ike være nogen hemmelighed, at Molly ikke var planlagt, i hvert fald ikke så kort tid efter. Når det så er sagt, så kunne jeg ikke forestille mig, at det skulle være anderledes. de er faktisk svært at huske hvordan livet var kun med Vigga, for man omstiller sig hurtigt til den nye situation.

Vi er blevet beriget med to skønne guldklumper, to lækre unger der giver livet mening. Har svært ved at forstå jeg til tider følte mig stresset inden jeg fik børn, der havde jeg kun mig selv at passe på. For hvordan oplever man det så ikke når man får børn, der bliver man overrasket. Jeg er i hvert fald overrasket over, hvad man kan nå på døgnets 24 timer. Som så mange andre, så kunne jeg til tider godt bruge et par timer mere i døgnet – mere vil have mere:)

Det kræver lidt planlægning og god kommunikation mellem Jon og jeg, så det hele kan fungere, stadig med overskud og tid til sjov og ballade. En yderst vigtig ting at huske midt i hverdagens stress og jag, det er at der skal være tid til sjov, hygge og kvalitetstid med hinanden. Det hele må ikke blive sure pligter og stress. Det er en dyrebar tid og den skal nydes, det siger jeg ofte til mig selv, når stressen indhenter mig og jeg har for mange jern i ilden. Jeg ved godt det kan være svært at få tid til at pleje parforholdet, men gør jer selv den tjeneste at prioriter det.

 Det skal kunne lade sig gøre at have en smule voksentid. Det behøver ikke at være det store show, med rødvin, roser og hede kærlighedsord, for det har de færreste overskud til. Det kan blot være en hygge aften i sofaen med benene oppe og en stor slikskål eller vent med at spise til børnene er lagt, så er der mere tid til at hyggesnakke og spise i ro og mag.. Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvordan jeres middage fungerer, men vore middage kan være ret så festlige og der er ikke tid til så meget snak:)

Jeg har altid troet, at når nr 2 engang kom til verden, så ville det være en tro kopi af Vigga. På mange måder er Molly også det, især på udseendet der slægter hun sin søster, mere og mere på. Men hvad jeg ikke rigtig har tænkt over, så er det at børn er forskellige og at de udvikler sig i forskelligt tempo. Det siger jo sig selv, men jeg har bare ikke tænkt over det. Først nu, hvor Molly for alvor er i gang med at udvikle sig motorisk, så går det op for mig. Vigga var ret hurtig med sin udvikling i den alder og knækkede hurtigt koden for at sidde selv, møve sig frem, kravle og gå. Hun er en vovehals af rang og det kan ikke blive vildt nok. Molly er anderledes på det punkt og hele vejen igennem, der har hun på mange punkter været meget mere rolig end Vigga og har knap så travlt.

Nu forstår jeg pludselig, hvorfor folk kan blive helt stressede, når de ser jævnaldrende børn, der bare drøner der ud af motorisk og kan langt mere end ens eget barn. Jeg tager mig selv i at sammenligne mine piger og det ved jeg godt jeg ikke bør gøre. Molly udvikler sig præcis som hun skal, bare i et andet tempo end sin søster og for den sags skyld også i forhold til andre børn. Koldt vand i blodet og lad være med at fokusere på alt det de andre kan og i stedet for må jeg koncentrere mig om Molly og følge hendes tempo.

Det var lige en lille opsang til mig selv. Jeg er sikker på mange andre har samme tendens til, at sammenligne med jævnaldrene eller søskende, mon ikke jeg har ret?

Følg med på Facebook og Instagram

Facebookinstagram

Du vil måske også kunne lide

3 Kommentarer

  • Reply
    Louise
    juli 31, 2015 at 11:56 pm

    Åhhh hvor er jeg glad for det indlæg! :grinning: mest fordi vi er begyndt at tale om nr 2 herhjemme. Vores Andrea er på alder med jeres Vigga, og en rigtig vildbasse som kravler på alt og har virkelig krudt i bagdelen. I en alder af 16 mdr kunne hun slå kolbøtter selv, kravle op i det meste, og havde fået det første hul i hovedet :see_no_evil: og så nævnte min mand send er med at nr 1 jo oftest er den rolige, og så blev jeg alligevel lidt nervøs ved tanken om at det kunne blive vildere :satisfied: :stuck_out_tongue_cloey: især da jeg tænkte på alle de søskendepar vi kender og ikke kunne komme på et modsat eksempel. Så Molly’s forsigtighed beroliger mig lidt :grinning:

    • Reply
      blonde toner
      august 1, 2015 at 7:52 pm

      dejligt du kan bruge indlægget.. ja der er bestemt håb forude, fo at få en mere rolig 2’er, men det kan også være Molly bliver lige så vild med tiden, hvem ved:) tak fordi du læser med

  • Reply
    Janne
    august 6, 2015 at 10:38 pm

    Super skønt indlæg! Vores datter sirra er og har altid været en vildbasse hvor imod hendes 1,4 år yngre lille søster Nova på 1,8 år er nået mere stille og rolig. Sirra har både været på køkken borde, sofa kant og kravlede op af reoler, hvor i mod Nova det vildeste hun har gjordt ind til videre er at kravle op af sin trip trap stol, såååå hun er nået mere Rolig. God aften til dig

  • Skriv kommentar