Påsken anno 2017 - Blondetoner
Hverdagsglimt

Påsken anno 2017

Et par skønne påskedage er nu overstået og det har været de skønneste dage. En god blanding af praktiske gøremål og hygge med familien. Højtiderne får en helt anden betydning når man får børn og jo mere bevidste de bliver, jo sjovere er det også at gøre lidt ekstra ud af det. Så vi har haft besøg af påskeharen, ledt efter påskeæg, malet æg og sået karse, som flittigt er blevet passet og plejet.

Bedst af alt, så har vi fået slappet af og nyt fridagene. Som nogle af jer måske allerede har læst i indlægget her, så går det fremad med vores “projekt nyt badeværelse” og forhåbenligt har vi inden længe et lækkert nyt badeværelse. Hvis ikke i allerede har læst indlægget så er der massere af inspiration at hente, hvis i selv står og skal renovere badeværelse, våde i forhold til professionel hjælp, materialevalg og specifikke produkter. Fik jeg skrevet jeg i den grad glæder mig til at vi ikke længere skal bade i kælderen og at jeg om morgenen kan træde ud på et rigtigt badeværelse med guldvarme og varmt vand i bruseren. 

LÆS OGSÅ “En dag jeg helst vil være foruden”

Udover badeværelset har vi et lille forårs/sommerprojekt som vi har startet op på. Vi skal have lavet ny træterrasse med udgang fra køkkenet til baghaven. Først og fremmest skulle det gamle skur fjernes og det fik vi gjort i påsken. Det blev alligevel til tre store læs på genbrugsstationen, så vi gik til den og det hele er nu revet ned. Næste step er at få gravet nogle store rødder op og derefter kan selve byggeprojektet gå i gang. Alt tager tid og vi tager det lidt af gangen. Med et hus som vores er der altid projekter og vi har fra starten været enige om at det ikke skal gå hen og blive en sur pligt. Så hellere at de forskellige projekter tager lidt længere tid og der stadig er tid til hygge. 

Som de fleste andre har vi også været til påskefrokost og lørdag holdt vi en lille påskefrokost selv kombineret med min fødselsdag, lettere forsinket. Vi har af flere omgange været på jagt efter påskeæg, som ko hitter hos børnene. Jeg husker det selv som en af de hyggeligste traditioner fra min barndom, så det skal mine børn selvfølgelig også opleve. Glæden i pigernes øjne, når de finder et påskeæg, det er det hele værd. 

LÆS OGSÅ “Sandaler og forårssko til pigerne”

Dagene er fløjet afsted og vi har været en masse i haven og tilmed også en tur i svømmehallen. Så alt i alt nogle skønne påskedage.  Jeg håber I har nydt påskedagene:)

Følg med på Facebook og Instagram

Facebookinstagram

Du vil måske også kunne lide

Ingen kommentarer

Skriv kommentar