Påskeferie, et ændret livssyn og lysere tider - Blondetoner
Hverdagsglimt

Påskeferie, et ændret livssyn og lysere tider

image

Før i tiden forbandt jeg altid ferie med at sove længe og det var der jeg fik koblet af. Der hvor jeg kom helt ned i gear, det gear som man normalt ikke finder i en travl hverdag, eller det vil sige den hverdag jeg “troede” var travl. Det syn ændrede sig, da jeg blev mor. Engang imellem sidder jeg og tænker på mit liv inden jeg fik børn og forstår slet ikke, at jeg følte jeg havde travlt, eller ikke havde tid til at pleje mig selv.

Det er nu gået op for mig i en alder af 26 år og mor til to, at jeg ikke havde andet end tid den gang. Begrebet at have travlt og være en smule presset, det har fået en helt ny betydning. Før i tiden, der kunne jeg sagtens bruge de første par dage af min ferie på at sove længe og vandre rundt i nattøj dagen lang og den eneste bekymring jeg havde, var hvilken form for takeaway der skulle bestilles til aftenens måltid. Der er ikke længere noget der hedder, at sove længe, næ nej vi er oppe ved 6-tiden og så er det lige meget om det er hverdag eller weekend, den kan sågar også være 05.30.

Havde du spurgt mig for 3 år siden så var 05.30 midt om natten, det er det ikke længere og når vi runder Kl. 08. så føles det som formiddag. Man skulle være et skarn, hvis ikke man savnede at sove længe bare en gang imellem. Jeg er lidt af en natteravn, så jeg kommer ofte først i seng på den anden side af midnat og så er det altså ikke meget søvn jeg får på et døgn.. Men altså det er en af de ting man kan som mor, leve på stort set ingen søvn. Til gengæld er vi ovre det værste natteroderi, begge piger sover ret godt om natten, så hvis de vågner er det kun lige for at give en sut eller en tår vand, men ellers sover de 7-9-13 rigtig fint – perioden med søvnløse nætter, den kommer jeg bestemt ikke til at savne og utroligt nok har jeg “næsten” fortrængt hvordan det var. Når nok om manglende timer i døgnet og søvnmangel, det giver alt sammen grå hår før tid:) tilgengæld har jeg aldrig fået så meget ud af dagene som jeg gør nu.

Som i jo sikkert har bemærket, så er vi smuttet i sommerhuset og har nydt de sidste dage med absolut ingenting planlagt. Vi har taget dagene som de kom og det har været skønt. I går havde påskeharen gemt påskeæg i haven, sponsoreret af mormor og det var et kæmpe hit. Måske ikke det mest børnevenlige indhold, men altså det er tanken der tæller og det er jo mere det st finde dem end hvad de rent faktisk indeholder. Ellers har vi gået ture i området og ned på stranden og i dag var vi en smuttur i Nykøbing og ose lidt, selvfølglig med pitstop hos bageren, det kan ikke være anderledes. Alt i alt har det været en skøn påske og i morgen går turen atter hjem til lejligheden og tirsdag er det tilbage til hverdagen, med job, studier og vuggestue.

I skrivende stund ligger jeg henslængt på slagbænken og nyder et koldt glas hvidvin, nyder det stadig er lyst, efter vi har ændret til sommertid i nat – desværre er der ingen der har fortalt mine børn det, så de fester på livet løs i deres senge, men mon ikke der bliver ro inden længe. Jeg render lidt frem og tilbage når det bliver for vildt og højlydt.

Når først der er ro på, så står den på gammeldags æblekage og hygge, den sidste aften i sommerhuset skal nydes inden det går hjemad i morgen. God aften til jer og nyd sidste fridag i morgen.

Følg med på Facebook og Instagram

Facebookinstagram

Du vil måske også kunne lide

Ingen kommentarer

Skriv kommentar