Oral-B, lidt shopping og sensommer - Blondetoner
Hverdagsglimt

Oral-B, lidt shopping og sensommer


Det har været intet mindre, end helt igennem fantastisk sensommervejr de seneste dage. Jeg må indrømme, at dage som disse, hvor jeg selv kan disponere over min tid er fantastisk – ikke været styret af deadlines eller andet. Det er helt klart en af fordelene ved at være studerende og jeg ved det er på lånt tid, så det er med at nyde det, så længe det varer. Om få måneder venter arbejdeslivet forrude og så skal jeg til at vende mig til en ny hverdag, men forhåbentlig også en super spændende hverdag. Det varer ikke længe, før jeg begynder at lurer lidt på jobs og se hvad der er af muligheder. Det bliver spændende og hårdt på en og samme gang, men også så skønt at komme ud og lave noget af det man forhåbenligt er god til og nu har siddet på skolebænken for at lære og dygtiggøre sig inden for sit felt.

Men for lige at komme tilbage til det dejlige sensommervejr, som jeg har nydt de sidste par dage, særligt aftenerne, hvor man kan grille og sidde udenfor så længe man lyster. Men selvom det har været godt vejr, så kan man mærke at det ikke er den samme sommervarme, som når det er midt i sommeren, men jeg klager ikke. Jeg nyder at rende rundt med sommerkjoler i september.
I dag stod den på hyggeligt event i indre by, helt præcist Orangeriet, der ligger i Kongens have. Den hyggeligste lille restaurant/cafe og med den skønneste placering. Det var Oral-B der inviterede på morgenmad, mens vi blev klogere på tandpleje, mundhygiejne og selvfølgelig deres nyeste innovation indenfor el-tandbørster, nemlig Oral-B Genius der netop er lanceret.


Reklame.

Jeg havde en ide om at en el-tandbørste, bare var en el-tandbørste, men det skal jeg love for det ikke. Der er enormt mange features til sådan en sag, den børster bedre end en manuel tandbørste og så guider den dog nærmest step by step. Desuden kan du køre forskellige programmer på den og så findes der en Oral-B app som kan kobles til tandbørsten, for på den måde at sikre man får børstet alle tænderne grundigt og ikke forsømmer nogle områder. Den har et smart og enkelt design og det er umuligt at børste for hårdt eller forkert, den gør det hele for dig og advarer tilmed hvis du børster for hårdt. Den har fået endnu længere batterilevetid end sine forgængere, så den kan holde i op til 14 dage. Jeg skal love for jeg er blevet klogere på det område og overvejer nu at pigerne også skal have en, altså som er beregnet til børn, så jeg sikre at få børstet de små bisser optimalt. Tænk at jeg skriver det her, men jeg glæder mig rent faktisk til at børste tænder senere🙈😅

Nu var det jo et formiddagsevent og solen skinnende fra en skyfrihimmel, så jeg tog mig den frihed at slentre lidt gennem København gader, hvilket førte til spontan shopping. Den fineste kjole fra Envi med Peplum forneden og så endnu en bomberjakke, faktisk har jeg den i grå, men måtte også eje den i en fin mørkerød farve. Så to gode og budgetvenlig køb😊 Dagen blev afsluttet med frokost i det fri og tidligt hjem og hente pigerne. Den har stået på havehygge hele eftermiddagen og i morgen står den på bondegårdstur med vuggeren for pigerne og især Vigga glæder sig meget, så det tror jeg bliver et hit

En god veninde lægger forhåbenligt vejen forbi her til aften, så tror jeg den står på et lille glas rose og hygge i haven😊

God aften


I kan læse om silkeblød hverdagsforkælelse HER og jeg viser mit nye hår frem og snakker fredgaforkælelse Oral-B

Følg med på Facebook og Instagram

Facebookinstagram

Du vil måske også kunne lide

Ingen kommentarer

Skriv kommentar