Onsdag, succes og om at være stolt. - Blondetoner
Hverdagsglimt

Onsdag, succes og om at være stolt.

onsdag_stolt_mor

Ugen er startet godt. Alle mand er tilbage på henholdsvis job, studie og vuggestue. Jeg må indrømme jeg var en smule nervøs for opstart i vuggestue efter 14 dages ferie. mest fordi stedet stadig er så nyt, men det er gået så fint, over alt forventning. Der var ingenting og mandag var der tilmed to pædagoger til at tage imod pigerne, der begge var totalt i hopla og klar til at lege. Der findes ikke noget bedre end at aflevere glade og tilfredse børn, ligesom der ikke findes noget værre end at aflevere ulykkelige børn. Puha det kan være helt hjerteskærende og gå fra sådan en lille en der græder. Velvidende at det formentlig stopper, så snart man er ude af syne. 

Faktisk har de en rigtig god rutine om morgenen, hvor børnene får lov at komme op på bordet ved et stort vindue der vender ud mod vejen. Og igennem et lille hul i hækken, kan man så vinke til dem, det hitter hos de fleste og det flytter lidt fokus på hele afskeds situationen, som til tider kan være svær. Det er jo ingen hemmelighed at jeg føler mig en smule garvet i forskellige vuggestuer og jeg føler vi er faldet mere til det nye sted. Det er jo meget individuelt, men for alle parter i vores familie, så har det været godt at komme et lidt mindre sted, hvor der altid er kendte ansigter og mere ro på. Ikke sagt det ikke kan være hektisk for det kan det også et lille sted, hvis der mangler hænder. Jeg er simpelhen så glad for at vi er kommet så roligt igennem flytning og skift og så betyder det alt at få postiv tilbagemelding omkring børnene og den måde de er på i vuggestuen. Den eneste lille udfordring har været Viggas lur, mit lille soveplads menneske har luret at det behøver man ikke. Det er da meget sjovere at være vågen, men okay hvis det bare er det, så går det nok, hun er jo også i den alder hvor det ikke er utænkeligt at luren er på retur. Efter ferien har hun sovet lur, så det skifter stadig lidt og hvis hun igen begynder på ikke at ville sove, så må det være sådan:)

Faktisk er det netop hende det skal handle om, for jeg er lidt stolt af hende. Endnu en sej ting er nemlig krydset af på listen. Vigga er nu uden ble. Interessen kom først her i sommers og meget fra den ene dag til den anden, men kun lidt og meget skiftende.. Men den sidste tid har hun været helt uden ble om dagen og når hun sov lur, efter eget ønske. For mig har det været vigtig ikke at presse på, men lade det være op til hende. Selvfølglig har der været lidt uheld, men det er minimalt og de sidste par dage har der intet været og hun har også været uden ble i vuggestuen, hvor man jo sagtens kunne tro der kunne ske et uheld eller to, for når børn leger, så glemmer de lidt deres behov og man skal nødig gå glip af noget. Men jeg website en rigtig stolt mor og for første gang i nat, som hun uden ble og hun vågnede kl. 5 og skulle tisse og lagde sig så til at sove igen, så det kan man da kalde succes.. Jeg håber det er endegyldigt farvel til bleen og fra i dag af har jeg officielt kun et blebarn og kun et års tid endnu🙈😂 

Jeg har fundet ud af, at jeg ofte frygter tingene på forhånd og tænker det værste, men i langt det fleste tilfælde, så går det helt uden de store kvaler og kampe, så måske jeg skulle til at være lidt mere rolig, hvis ellers det kan lade sig gøre:) Næste store step for den unge dame bliver at undvære sutten. Vi prøver at minimere forbruget, men det er hun ikke så glad for og så gør det det bestemt heller ikke lettere, når lillesøster render rundt med sin. Man forklare altså ikke en 2 årig at lillesøster godt må og hun ikke må, for det giver ikke mening i hendes verden. Jeg tænker hun får lov at have den året ud, hun bliver først 3 år i november og så må vi tage den op efter jul og måske hun også selv er mere klar, der sker jo meget på de måneder.

Fortsat god onsdag derude:)

I kan følge med på Instagram og Facebook


Når ja, hvis i missede det i går og mangler lidt lækkert til boligen, så tjek lige indlægget her, der er nemlig en rabatkode med -25% som gælder ALT hos moodings. Ellers er der også en masse fin efteråsmode med gode procenter her

Følg med på Facebook og Instagram

Facebookinstagram

Du vil måske også kunne lide

2 Kommentarer

  • Reply
    Henriette
    august 31, 2016 at 12:34 pm

    Det med sut skal du ikke stresse over! Villum var over 3 år inden han stoppede. Nøj han elskede den sut, men en aften bekendtgjorde han at nu var han stoppet. Og det var han. Og sutte tænderne var lynhurtigt rettet ind 🙂

    • Reply
      Camilla
      september 2, 2016 at 7:50 pm

      Hej Henriette, dejligt at høre. Jeg håber vi når til samme stadie med Vigga, så vi er ude over den kamp.. Det lyder som en god måde i har fået den ud af verden. Men okay børn er forskellige og man ved aldrig hvordan de vil reagere god weekend

    Skriv kommentar