Om stress, vandhunde og fede ferietider - Blondetoner
Hverdagsglimt

Om stress, vandhunde og fede ferietider

image

Ferietider er som jeg tidligere har skrevet lig med hygge på højt plan. Det er den tid, hvor man får alvor kobler af og lader op. For nogen er det lettere sagt end gjort, for andre kommer det helt af sig selv.. Selv er jeg typen der har brug for et par dage, før det for alvor går op for mig, at jeg har ferie. Man skal omstille kroppen på et andet tempo, end det man ellers lægger for dagen. Utroligt nok, så kan jeg stadig opleve følelsen af stress, selvom jeg måske udadtil ikke foretager mig det store..

Det er ikke altid til at forklare, hvorfor man føler sig stresset. Det kan blot være en lille uro i kroppen og kan bunde i mange ting. Jeg er sikker på mange kan nikke genkendende til at føle sig stresset og have svært ved præcis at forklare årsagen.

En ting er sikkert, det er vigtigt at lytte til kroppens faresignaler og sætte tempoet ned, hvis det hele er ved at blive for meget.. Desværre er der alt for mange der rammes af stress og depression, så det er om at få talt om tingene, hvis der er noget der går en på. Husk på vi kan alle rammes på den ene eller anden måde.. Og man kan altså ikke det hele, selvom det kan være fristende. Nogen gange må man tage et valg for at få ro i sjælen, selvom det ikke altid er det man havde drømt om.

Vi har nydt de sidste 14 dage sammen i sommerhuset og tiden er fløjet afsted.. Sån er det når man hygger sig.. Jeg kunne ikke forestille mig et liv uden mine børn. Kan snart ikke huske hvordan livet var inden dem og som så mange har sagt ril mig inden jeg selv fik børn, så går det så stærkt og før man ved af det, så er de blevet store. Jeg må give dem ret – det går stærkt og lige om lidt slutter næsten 2 års barsel for mit vedkommende, lige afbrudt af 5 uger på studie.. Det er med blandede følelser, men jeg ved det bliver godt og det er blot et nyt kapitel det starter. Børn, karrierer, familieliv, ja der skal være plads til det hele, men dog i mit eget tempo – jeg skal nok nå mine mål, hver ting til sin tid..

Ferien har budt på en masse hygge og udflugter.. Vi har udforsket det meste af Odsherred, med udflugt til zoo, strandture, store is, en sjælden stem, Asnæs centret, lange gåture og senest har vi været hele to gange i svømmehallen i Nykøbing. Virkelig et besøg værd, så hyggelig og gode faciliteter med børn. Det var første gang for Mollys vedkommende og hun nød det til fulde. Vigga har ikke været i svømmehallen, siden hun var helt lille. Man kan vist roligt sige, at hun er en ægte vandhund, så længe hun havde badevinger og korkbælte på, så tumlede hun rundt i vandet, som havde hun aldrig lavet andet. Vandrutchebanen skulle da også prøves og op til flere gange og det var da lige noget der passede Jon.

Søndag går turen hjem til den lille lejlighed, noget jeg faktisk ikke rigtig ser frem til, da beg har vænnet mig til massere af luft og den store have..

God weekend til jer..

Følg med på Facebook og Instagram

Facebookinstagram

Du vil måske også kunne lide

Ingen kommentarer

Skriv kommentar