Nye tiltag, et spørgsmål til jer? og "Tak" - Blondetoner
Diverse Hverdagsglimt Mor og barn

Nye tiltag, et spørgsmål til jer? og “Tak”

nyetiltag

Min macbook, en kop te, når ja og så lige et par cookies, så er jeg godt kørende. Det er ofte, sån det ser ud når jeg sidder og skriver mine små blogindlæg. Dog er det ikke altid det ser sån ud ret lang tid af gangen, da jeg for det meste bliver afbrudt undervejs. Nogle af indlæggene kan godt være mange dage undervejs, men skidt pyt, de kommer på når de kommer på:). De sene aftentimer er oftest dem der bedst, hvis jeg skal undgå for mange afbrydelser. Selv er jeg lidt af en natteravn og nyder de stille aftentimer, hvor der er helt ro på når både børn og mand sover:)

Min blog er mit frirum, det er der jeg giver min mening til kende og deler en masse hverdagsglimt og problematikker, man som forældre kan opleve. De personlige indlæg afspejler min hverdag, såvel store som små. Disse indlæg vil fortsat være at finde på bloggen i fremtiden.  Kom gerne med ønsker til eventuelle emner jeg skal tage fat på:)

Bloggen er også det sted, hvor jeg kan få lov at dele ud af alt det, som jeg holder allermest af, hver end det er under kategorien mode, skønhed eller livsstil. Fremover vil der komme flere inspirationsindlæg med mode og “udstyr” til de små, selvfølgelig med direkte links til steder hvor det kan købes. Indlæggene kan være bygget op omkring et enkelt outfit, tema eller mine personlige favoritter.

Vi kvinder skal selvfølgelig ikke snydes, så også her vil der komme lækker inspiration inden for mode og livsstil. Skønhedskategorien fortsætter som hidtil, hvor jeg vil komme med anbefalinger, teste produkter og ikke mindst komme med forhåbenligt brugbare tips og tricks.

Hvis i har spørgsmål – så smid endelig en kommentar, så skal jeg svare så godt jeg kan. Og så skal der lyde en stor TAK fordi i gider at læse med, og ikke mindst TAK fordi mange af jer deltager aktivt med gode inputs og personlige erfaringer i kommentarfeltet. Bliv endelig ved med det – i er skønne. Til dem der skulle have lyst, så kan bloggen følges på Bloglovin og jeg er at finde på Instagram. Der er link til begge dele nederst i indlægget.

Sidst, men ikke mindst, så vil jeg være rigtig glad hvis i vil tage stilling til et enkelt spørgsmål. Vil en evt facebook side for bloggen være noget du ville bruge/følge? eller er det overflødigt?

Smid en kommentar i kommentarfeltet JA eller NEJ til facebookside? – det vil være en kæmpe hjælp. Kommentaren bliver ikke synlig , da alle kommentarer skal godkendes inden de kan ses på siden, så fortvivl ikke hvis ikke du kan se kommentaren for jeg skal nok se det og i dette tilfælde er der ingen grund til at de er synlige, når det blot er info til mig.:)

– TAK –

Følg med på Facebook og Instagram

Facebookinstagram

Du vil måske også kunne lide

Ingen kommentarer

Skriv kommentar