Når tredje gang bestemt ikke er lykkens gang.. - Blondetoner
Hverdagsglimt

Når tredje gang bestemt ikke er lykkens gang..

image

Altså billedet emmer jo af hygge og mor/datter tid og det var bestemt også hvad der var planen, men  eftermiddagen gik ikke helt som planlagt. Kender i det der, når noget man har glædet sigt til, ikke bliver til noget og man begynder at tro der er en mening med at det ikke lykkes. Der er jeg nået til i dag.

I får den lige fra starten af, så giver det mest mening, men for at gøre en lang historie kort, så meldte vi os til voksen/barn gymnastik i Januar måned. Vi har undersøgt en masse forskellige hold og aktiviteter i vores lokal område og der findes jo tonsvis af tilbud, men vigtigst af alt, så skulle det være noget der passede til Viggas alder og noget som ville være sjovt for hende, derfor blev det voksen/barn gymnastik. Der står ikke skrevet så meget om selve holdet, men ud fra de få ord der nu stod, så lød det som noget for Vigga og alderen hed 2-3 år, så aldersmæssigt var det perfekt og hun elsker alt med bevægelse, musik og dans.

Vi bookede et hold med opstart i februar og jeg må indrømme jeg også begyndte at glæde mig lidt til at vi skulle afsted, sån en rigtig mor/datter ting og vi har snakket meget om det op til.

Desværre går hun hen og bliver syg dagen inden opstart på holdet, så vi må blive væk. Vi skulle sp have været afsted i tirsdags, men jeg fåe en besked om at gymnastiklæren er syg og holdet dermed er aflyst. Det er jo desværre hvad der kan ske og der er så meget sygdom i øjeblikket, det kender vi alt til, Molly er netop nedlagt igen med en ny omganf influenza, så vi havde lige en uge hvor hun var rask og her til aften siger feberen 40,4 og hun er helt færdig pg vil ikke andet end at ligge på enten mor eller far. Når det var lige et sidespring fra hvad dette indlæg egentlig handler om.

Men altså med de to første gange misset ud af 10 gange, så havde vi virkelig glædet os til i dag. Lidt i sjov havde jeg sagt til Jon “tredje gang er lykkens gang” men det skulle vise sig at være løgn. Vigga og jeg køre mod Frederiksberg her til eftermiddag, med nye solbriller til nåde mor og barn og højt humør. Jeg finder parkering og vi går hen mod den skole hvor det holdes, men er skolen, inklusiv skolegård er låst af og der er ikke skyggen af andre forældre med børn i Viggas alder. Det skal altså lige siges det har været mega koldt i dag og jeg var ved at fryse mine fingre af, samtidig med at vi vader rundt og Vigga bliver mere og mere utålmodig.

Jeg ringer til Jon, som så prøver at finde lidt flere informationer om holdet og under vores samtale kommer vi ind på, at det jo er ferie, noget som vi slet ikke har skænket en tanke, da vi ikke har ferie, så for os er ugen præcis som alle andre uger. Ganske rigtigt, så springer holdkalenderen en uge over, så der er altså vinterferie-lukket.

For fanden da også, ja undskyld jeg bander, men der står jeg med Vigga i hånden, bidende kulde og prøver at forklare en to-årig at der desværre ikke er noget gymnastik i dag, så kan i selv gætte jer til udfaldet heraf, jeg kan sige så meget, at det ikke blev modtaget særlig positivt.

Så måske i nu kan forstår, hvorfor jeg er begyndt at tro, vi bare ikke skal gå til voksen/barn gymnastik, alle odds er imod os og jeg som troede tredje gang var lykkens gang. Lad os se om det lykkes på tirsdag. En ting er sikkert, vi skal vist ikke snakke for meget om det inden, for der er en ung dame der bliver jævnt skuffet hvis ikke det lykkes… Måske fjerde gang er lykkens gang for os..

Kryds lige fingre..

Til dem af jer der er på snappen, så kan vores hverdag følges der, jeg ved bare ikke hvad navn jeg kan findes under, men enten er det mit navn Camilla Ehlers ellers blondetoner.. Nogen havde svært ved at finde mig og det er jo helt nyt for mig, så bær lige over med mig:)

Følg med på Facebook og Instagram

Facebookinstagram

Du vil måske også kunne lide

Ingen kommentarer

Skriv kommentar