Når savn og misundelse rammer... - Blondetoner
Hverdagsglimt Mor og barn

Når savn og misundelse rammer…

barnvoksen

Misundelse er en grim ting og det er bestemt ikke noget jeg er stolt af, men det er nu engang sån det er. Jeg går rundt med følelsen af afmagt, frustration, misundelse og så er jeg inderst inde rigtig ked af det på mine børns vegne. Og hvorfor så det? Jo, det er fordi vi faktisk ikke har nogle bedsteforældre rigtig tæt på os i familien.. Jeg ved godt der er større problemer her i verden, men det er nu engang det der “tricker” mig og jeg tænker en del over det.

Jeg har selv haft et meget tæt bånd til mine bedsteforældre som barn, og det er noget, som jeg for alt i verden ikke ville have været foruden. Måske er det netop en af grundene til, at det fylder så meget, for jeg ved jo hvad de går glip af. Dengang betød det nok også ekstra meget for mig, eftersom mine forældre var skilt, så for mig, havde især min morfar en helt særlig rolle og han var der altid for mig. Desværre gik han bort for 7 år siden, men jeg er så priviligeret stadig at have min mormor på 88år.

Når, men for at komme tilbage til det, som det hele drejer sig om, så er bedsteforældre lidt en mangelvarer for mine piger. Vi har skønne farmor og hendes mand på Fyn, men Fyn er jo ikke lige rundt om hjørnet, så det begrænser lidt besøgene. Jeg må indrømme, at jeg meget ofte håber på, at de kommer lidt tættere på, så der ikke er en bro der skiller os ad.. Så har vi min far, som er bosat på Vestsjælland, men han sejler for det meste, så det er ikke det mest stabile kort at trække på og der er også andre parametre der spiller ind der.. Hverken min mands far eller min mor lever længere, så ingen farfar eller mormor..

Jeg bliver død-misundelig, når jeg høre andre snakke om, hvor skønt det er når bedsteforældrene lige tager over og hvor meget de hjælper til og er der for børnene. Og jeg bliver så misundelig, når jeg går rundt alene inde i byen med min barnevogn og forbi mig kommer en mor med barnevogn og ved siden af hende går hendes mor eller far. Ingen tvivl om, at det nok også bunder i savnet til min egen mor, det gør jo netop at man bliver mindet om det man ikke har. Jeg har ellers altid lært at man skal fokuserer på det gode og fokuserer på det man har, men til tider kan det være lidt svært og dette er en af de tidspunkter hvor man ikke bare kan lukke øjnene og lades som ingenting.

Jeg føler bare, at vi er hårdt ramt på dette punkt og det påvirker mig, at mine piger ikke kommer til at have bedsteforældre tæt på. Og når de en dag i skolen skal lave stamtræ, så kender/ lever størstedelen af deres familie ikke, ja nu bliver jeg rigtig sortseende, jeg ved det godt  – SORRY….

Man skal selvfølgelig se lyst på tingene og det skal da selvfølgelig nævnes, at min mand har en skøn stedfar indenfor en rimelig radius og jeg håber så meget på, at vi får knyttet et lidt tættere bånd til ham og hans kone, for de har givet udtryk for at de meget gerne vil være der for pigerne og de er så nogle skønne mennesker. Så det skal vi selvfølgelig bare have gjort noget ved og vi skal være bedre til, at komme ud og besøge dem.

Ja et lidt hårdt, men meget ærligt indlæg herfra. Jeg er sikker på, at der sidder flere der ude med samme tanker, frustrationer eller lignende og i er selvfølgelig mere end velkommen til at dele ud af jeres familierelationer eller mangel på samme.. Det kan være så befriende at få sat ord på, velvidende at man ikke er ene om det..

Skønt at i gad og læse med og følg endelig med ved, at klikke på følgende links   INSTAGRAM og BLOGLOVIN

Følg med på Facebook og Instagram

Facebookinstagram

Du vil måske også kunne lide

22 Kommentarer

  • Reply
    Ida W
    februar 16, 2015 at 9:23 pm

    Jeg forstår dig 100 %

    Jeg skal snart være mor og tænker meget ofte over hvordan min søn og andre vores kommende børn i fremtiden desværre ikke vil få set mine eller min mands forældre lige så tit som jeg havde gavn af mine bedsteforældre på begge sider.
    Mine og min mands forældre bor i Sønderjylland og vi i KBH og mine forældre har i hvert fald 10 år tilbage på arbejdsmarkedet så det bliver ikke dem vi kan trække på.
    Heldigvis har jeg stadig både min mormor/morfar og farfar/farmor som bor tæt på, og er friske i 70’erne.

    Men det er en hård ting at vide, at ens børn ikke får den samme oplevelse mht. bedsteforældre, som en selv.

    • Reply
      blonde toner
      februar 17, 2015 at 7:24 pm

      Ja det er nok meget naturligt man tænker det, når man selv har aft så stor glæde af det.. men fantastisk for jer at der steder er oldeforældre der kan give en ånd med og de har jo massere tid og vil helt sikkert elske det:) så det er bare om at sige ja tak og nyde at børnene har nogen tæt på

  • Reply
    Dorte
    februar 16, 2015 at 9:46 pm

    Kender det godt. Jeg har to drenge på hhv 2 og 4 år og en mand der arbejder en del. Hans forældre bor i Århus og mine på Fyn. Flere børn i vores institution bliver ofte hentet af deres bedsteforældre og min den ældste har et par gange spurgt hvornår han bliver hentet af sin mormor og morfar. Mine forældre har skam hentet drengene nogle gange men der går ofte lang tid i mellem. Jeg må nu sige at drengene har et super godt forhold til alle bedsteforældrene for når vi så er sammen så er det ofte over flere dage og det bliver mere intenst. Men man har dem ikke lige i nærheden og kan trække på dem ift sygdom, pasning mm. Rart at høre om dine tanker, da jeg sagtens kan genkende det

    • Reply
      blonde toner
      februar 17, 2015 at 7:28 pm

      Åhhh det er præcis sån en scenarie som du beskriver jeg helst vil undgå, for det er da bare så hårdt at måtte skuffe dem.. men i må bare nyde at det trods alt sker og oftes vil man jo altid bare gerne have mere.. Nej det er hårdt ikke at have nogen tæt på i hverdagen ved sygdom og bare ved almindelig hverdagshygge.. men sån må det nu engang være. dejligt du læser med og tak for din kommentar og fordi du deler ud af dine erfaringer. skønt at høre hvad andre gør:)

  • Reply
    Charlotte
    februar 16, 2015 at 9:48 pm
  • Reply
    Marianne
    februar 16, 2015 at 9:50 pm

    Hej Camilla.

    Tak for et godt indlæg:-)

    Vi har selv bedsteforældre, der ikke bor lige rundt om hjørnet. Børnenes farmor bor lidt over en time væk, men har ikke kørekort, og med det offentlige tager det 2 timer. Deres mormor og morfar bor ca 2 timer væk. Så vi kan heller ikke lige trække på dem ved akut behov.

    Jeg er selv vokset op med et rigtig godt forhold til mine bedsteforældre, og er stadig heldig at have min farmor og farfar, og det gør mig lykkeligt, at mine børn ved hvem deres oldeforældre er:-) Jeg mindes egentlig ikke, at mine bedsteforældre hentede mig ofte institution, men jeg husker de ferier min søster og jeg havde, som var fantastiske.
    Og netop det med at bruge ferier eller weekender til at skabe bånd mellem vores børn og deres bedsteforældre, er noget jeg værdsætter meget. De er i en tidlig alder sendt på ferie hos specielt deres mormor og morfar, som også gerne tager dem gerne med i sommerhus enten hver for sig eller sammen, så der er mulighed for kvalitetstid, både for den der er på ferie og den der er hjemme hos os.
    Så selvom vi ikke har så stor mulighed for at skabe relationer i løbet af hverdagen, så prøver vi at være gode til at lade dem være selv med deres bedteforældre (vores børn er 1 år og 3 år gamle.) Jeg tror på, at børn ikke måler deres relation til bedsteforældre i den tid de er sammen med dem, men mere i kvaliteten af det samvær de har.

    Jeg ser i hvert fald den glæde børnene har når der snakkes om og tilbringes tid med bedsteforældrene, så jeg tror på at de nok skal få et lige så godt forhold til deres bedsteforældre, som jeg havde/har til mine:-)

    Nårh ja, og så facetimer de sammen;-)

    Kh Marianne

    • Reply
      blonde toner
      februar 17, 2015 at 7:32 pm

      Hej Marianne..

      Selv tak, tak fordi du gider at læse med og tak ford it indlæg altid dejligt at høre andres historie og hvordan de takler det.

      Ja jeg tror du har helt ret i at børnene sagtens kan få et rigtig godt forhold, trods en længere afstand. De skal dog lige være lidt ældre, for så ved jeg de vil elske at komme på weekendtur og en lille sommerferietur og med tiden vil de helt sikkert selv begynde at efterspørger at komme afsted og det er jo sån det skal være.. men åhh jeg synes nu det er hårdt ikke at have nogen at trække på i dagligdagen eller du ved hvor man lige kan smutte forbi en hverdag og få aftensmaden med. men jeg prøver at fokusere på alle de gode ting.. nogen gange er det bare svært at se ud over sin egen næsetip:) Tak for dit indlæg

  • Reply
    Charlotte
    februar 16, 2015 at 9:53 pm
  • Reply
    Josephine Pedersen
    februar 16, 2015 at 10:05 pm

    Følte mig lidt ramt af dit indlæg… Og kender alt for godt følelsen. Vores familie er også meget lille, og selvom jeg har en mor – og min kæreste også har sin far, så er det meget begrænset hvor meget hjælp, og sammenhold der er ifht børnebørn. Det gør mig ofte rigtig ked af det og trist… Jeg er selv vokset op med verdens bedste mormor og morfar, og de lykkeligste minder.. Desværre kommer mine to små unger ikke til at få samme, og det gør ondt. Tilgengæld er jeg lykkelig for at have 2 børn… Og håber at de i det mindste kan få masser af glæde af hinanden fremover.

    • Reply
      blonde toner
      februar 17, 2015 at 7:35 pm

      Ja og så må vi med de små familier bare sørger for at bygge vores egen familie op og det er jo præcis det vi gør ved at få børn o så kan det godt være vi ikke har så mange at gå til når det brænder på, men så må vi finde alternativer og få venner og andre bekendte til at spille en større rolle i børnenes liv. Men jeg giver dig ret i at det er super hårdt og jeg tænker ligesom du også meget på det…

  • Reply
    Sara
    februar 16, 2015 at 10:05 pm

    Puha et rørende indlæg! Fik helt tårer i øjnene..
    Er selv vokset op uden bedste forældre, heldigvis havde jeg andre i omgangskredsen der fyldte de pladser ud, så som andet familie (på stamtræet lidt fjern familie) og min mors veninde.. måske du skulke tænke lidt alternativt, de kan ikke få bedste forældre men måske gode erstatninger 🙂

    • Reply
      blonde toner
      februar 17, 2015 at 7:42 pm

      Ja det er lidt barske løjer, men dejligt du havde nogen der fyldte de manglende pladser ud, det er mindst ligeså godt.. Det vigtigste er bare der er nogen og vi skal helt klart tænke ud af boksen. Det er bare svært til tider for mig.. men det skal nok blive bedre Tak for dit indlæg og fordi du læste med:)

  • Reply
    fie
    februar 17, 2015 at 7:58 pm

    Uh hvor indlægget rammer mit ♥. Forstår SÅ godt dine tanker og dit savn… er selv så priviligeret at mine forældre bor lidt længere nede af gaden og ville for intet i verden undvære dette. Hverken jeg eller mine børn… lyder som en rigtig god ide at få skabt bånd til det søde par der gerne vil jer og jeres børn. Det forhold kan blive guld værd for jeres piger og mindst lige så godt som hvis det var rigtige bedsteforældre. For dem vil det være rigtige bedsteforældre hvis I gir dem lov…
    De bedste tanker herfra

    • Reply
      blonde toner
      februar 17, 2015 at 8:00 pm

      Åhh du skal endelig nyde det.. det er skønt med forældre tæt på.. Ja der er ingen tvivl om at jeg nok skal sørge for de får en form for erstatning og for dem bliver det jo ikke en erstatning, men bare sån det er.. det er nok mest mig det er hårdt for.. for jeg er så bevidst omkring det.. Tak for din søde besked og dejligt du læste med:)

  • Reply
    Louise fnug
    februar 17, 2015 at 7:59 pm

    Flot indlæg.. Elsker når folk bare er ærlige og siger hvad der går dem på.. Alle har jo noget der kan gøre dem
    Misundeligt eller minde dem om hvad de ikke selv har – så hellere bare sige det frem for at alt bare ser perfekt ud.

    Forstår hvor svært det må være, og specielt sådan noget som når et eller flere familiemedlemmer mangler det er bare så hårdt og man kan intet gøre ved det :-/

    Min har er meget syg af Alzhimers, så selvom han lever fysisk så er han mentalt et helt andet sted og det er hårdt at være sammen med ham fordi han er så syg.
    Hvis jeg har min datter med derud på hans plejehjem så “ser” han hende dårligt og hun har aldrig nået at få opbygget et særligt tæt bånd til ham og hvis hun prøver, så obsavere han hende ikke rigtigt og det er så synd for dem begge 🙁
    Heldigvis er jeg så heldig både at have min mor tæt på, og mine svigerforældrene er også rigtigt gode, så jeg skal bestemt ikke brokke mig. Men jeg savner virkelig min gamle far, han havde været verdens bedste morfar havde han ik fået den lorte sygdom 🙁

    • Reply
      blonde toner
      februar 17, 2015 at 8:12 pm

      Ja ingen har et perfek liv. vi går alle og dealer med vores små hemmeligheder og alle er på den ene eller anden måde sikkert lidt misundeligt i visse situationer.. og det er også okay:) Jeg kender alt til det med at have sygdom meget tæt på kroppen det er så opslidende og hårdt at se et menneske man holder så meget af, gå til på en måde, da de ikke længere er tilstede på den måde de var en gang.. Men dejligt du stadig har noget tæt familie du kan komme til og nyde sammen med din lille familie. Tak for dit indlæg og fordi du deler din historie:)

  • Reply
    Maria
    februar 17, 2015 at 8:10 pm

    Kan så meget følge dine tanker – og forstår godt hvordan du har det. Her har vi 5 stk bedsteforældre hvor ingen arbejder længere og de 2 længst væk er max en time fra os. Men alligevel er der igen der er tætte nok på vores søn, ingen der hjælper, ingen der kan hente fra vuggestue og hygge lidt bare en gang imellem, igen der lige kan træde til hvis der er længere varende sygdom, ingen der lige kommer forbi i løbet af ugen, igen der kan passe en aften/nat så manden og jeg kan få en kæreste aften.
    Jeg er møg misundelig på alle dem der har bedste forældre der kan og vil træde til og blive en del af deres børnebørns liv!
    Men jeg er så småt ved at acceptere at mine forældre ikke orker så meget (ret gamle) og at vi kun ses når vi direkte inviterer til noget, at farmor er helt ligeglad (hun har max set sit barnebarn 10 gange i de 16 mdr. han har levet) og at farfar og kone kun kan overskue at vi besøger dem.
    Jeg synes bare det er så synd for min knægt alt det han går glip af.
    Og lidt ondt af mig selv har jeg da også for jeg har kun min mand hjemme i weekenderne pga han rejser med arbejdet.
    Men jeg nægter at lade det påvirke mig for meget – og kysser bare min søn en ekstra gang eller 10 og siger at sammen klarer vi os

    • Reply
      blonde toner
      februar 17, 2015 at 8:17 pm

      Puhaa ja din historie er jo så et godt eksempel på at selvom man så har en masse familie meget tæt omkring sig, så er det ikke ens betydende med at de deltager og det er jo mindst ligeså hårdt. Ja det er da også hårdt at føle inge har lyst til at træde til hvis det brænder på, men at man altid selv skal spørge. For det er jo ikke det man ønsker, man ønsker at initiativet skal komme fra dem.. Men måske man også forlanger for meget, stiller for mange krav, jeg ved det ikke.. men jeg synes i hvert fald det er ok at man tænker over det og kan blive trist ved tanken.. vi må bare give vores børn ekstra meget kærlighed. tak for din kommentar

  • Reply
    Mie Berg
    februar 17, 2015 at 9:54 pm

    Åh føler med dig.
    Sidder selv i samme situation. Både min mand og jeg havde tætte bånd til vores mormødre. Begge vores mødre er også døde samt min svigerfar. Mine børn ha et tæt forhold til deres morfar men slet ikke i nærheden af det jeg havde med min mormor eller det forhold jeg misunder andre børn har til deres bedsteforældre. Så jeg er også rigtig tit misundlig på alle de andre med bedsteforældre.

    • Reply
      blonde toner
      februar 18, 2015 at 12:48 pm

      ja det er også pkay at være misundelig, men vi må bare ud og finde alternativer, for det kan jo være mindst ligeså godt, bare på en anden måde og det er jo ikke fori det nogen sinde vil være det samme – tværtimod vil det være noget andet, men jeg tror på at det vil blive godt:)

  • Reply
    Liv
    september 17, 2015 at 3:09 pm

    Jeg håber at min lille kommentar er velkommen, skønt jeg ikke kender til dit problem. Jeg og min kæreste planlægger snart at få børn og derfor blev rørt over dit indlæg. Samtidig blev jeg så lykkelig for at jeg har begge mine forældre tæt på. Så tak til dig for at fremkalde en følelse af taknemmelig over noget der tit bliver taget for givet.
    Jeg er sikker på at dine piger kommer til at få en god og lykkelig barndom, selv uden et væld af bedsteforældre! Men jeg forstår absolut godt hvorfor du engang imellem ville ønske det var en smule anderledes.
    Alt det bedste herfra,
    Liv

    • Reply
      blonde toner
      september 21, 2015 at 9:18 am

      tusind tak for din besked. Nogle gange skal man lige læse det sort på hvidt, før end det går op for en hvor “heldig” man er.. men det skal jo på ingen måde være en dårlig samvittighed, blot en kærlig tanke og nemlig med henblik på at vi skal værdsætte det vi har og værne om det… og ja man lærer at søge alternativer og der skal nok komme nogle med stor betydning i deres liv.. held og lykke til jer og undskyld min sene tilbagemelding

    Skriv kommentar