Når man føler sig udfordret - Blondetoner
Hverdagsglimt

Når man føler sig udfordret

Jeg skal love for den sidste uge har vendt op og ned på det hele. Jeg har taget hul på en ny hverdag med fuldtidsjob, efter mange år som studerende og det påvirker ikke kun mig, men også familien på hjemmefronten. Andet ville være mærkeligt. Nye rutiner skal indføres og det handler, i den grad om at organisere sin hverdag og skabe en stabil struktur, så det hele kan hænge sammen. 

Jeg ville lyve, hvis ikke jeg sagde det var en udfordring, for det er det og når man både skal være mor, hustru, veninde, blogger, kollega og Camilla, så handler det om at skabe stabilitet, struktur og overblik i hverdagen. Det hele skal gå op i en højere enhed og det kræver i den grad også lidt ekstra ping pong mellem Jon og jeg, hvilket jeg faktisk synes vi klare ret fint allerede. 

LÆS OGSÅ ” En mors bekendelser”

Det er ikke noget der sker fra den ene dag til den anden, men noget der kommer undervejs og jo mere tryg jeg bliver i min nye stilling som PR koordinator, jo nemmere bliver det også at få det hele til at passe sammen. Det hele er stadig så nyt og offiecielt er det først fra i dag af jeg starter. Som jeg skrev forleden i indlægget her, så er de sidste 3 dage gået med at blive sat ind i rytmer, arbejdsgange og programmer fra den tidligere PR koordinator, resten kommer undervejs, som opgaverne opstår. 

Som ekstra udfordring, har de sidste par morgener været ekstra hårde, da “farvel” i børnehaven bestemt ikke er nemt for Vigga. Det kommer og går lidt i perioder og måske hun også kan mærke, at der er sket nogle ændringer i hendes hverdag. Selvom vi gør alt for, at pigerne ikke skal føle den store forandring, så virker det som om hun godt er klar over, at hverdagen ikke helt er som før. Jeg havde en snak med dem i børnehaven for noget tid siden, om netop det med, at det ofte er svært for hende at sige farvel om morgenen og de siger hun er glad om dagen og hurtigt har glemt jeg er gået. Det holder jeg fast i og tænker på om morgenen, når jeg er gået, selvom det bestemt ikke er nemt. Ingen forældre synes det er sjovt at aflevere et barn der er ked af det og man kan ikke undgå at blive en smule påvirket af situationen, selvom jeg ved hun er i gode hænder.

LÆS OGSÅ “Fake it, till you make it”

Alt i alt, så ved jeg det hele nok skal gå og at vi nok skal finde fodfæste i vores nye hverdag. Jeg glæder mig til at føler mig mere sikker i de ting jeg foretager mig på job. Jeg er typen der gerne vil have styr på det hele og helst være et par skridt foran. Al begyndelse er svær og det at blive udfordret, ser jeg som en positiv ting, for det betyder jeg udvikler mig, så længe jeg husker at have mig selv med hele vejen:)

Det var lige lidt tanker denne onsdag aften og det føles så godt og nærmest beroligende, at få sat ord på tilværelsen.

Følg med på Facebook og Instagram

Facebookinstagram

Du vil måske også kunne lide

1 kommentar

  • Reply
    Weekend, pendlerliv og en lækker rabatkode - Blondetoner
    marts 3, 2017 at 9:27 pm

    […] LÆS OGSÅ “Når man føler sig udfordret” […]

  • Skriv kommentar