Når frygten rammer - Blondetoner
Hverdagsglimt

Når frygten rammer

Jeg skal love for, at vi får noget for skattekronerne disse dage, med alle de hospitaltsbesøg. Livet er ikke altid en dans på roser og det mærker vi for alvor disse dage.

Først Vigga der brækkede armen sidste fredag, hvor vi i dag har været til tjek med armen og alt ser heldigvis ud til at hele fint. De skulle dog lige gøre mig nervøs, ved st tvivle under røntgen og sende os videre til en læge. Han vurderede heldigvis at de to brud så ud til at gro fint sammen. Andet ville også undre mig, eftersom hun på ingen måde har smerter eller ubehag, så jeg regnede også med det var ok. Nu er der kun to uger tilbage inden gipsen skal af.

Mandag fik jeg en grim oplevelse, med kraftige symptomer der alle pegede i retning af en mulig blodprop i hjertet. Det var på vej hjem fra job og jeg indrømmer jeg blev oprigtig bange. Man høre og ser så mange ting og jeg vidste godt det ikke var positivt at have trykken for brystet med smerter i hals og op til hovedet og smerte ud i armen med snoren i fingrene. Slet ikke et godt tegn, når det hele forgår i venstre side. Efter lidt tid føler jeg det bliver bedre og køre videre for at hente pigerne, man er vel mor. Jeg er bestemt ikke fan af hospitaler og vil for alt i verden helst undgå det, da det minder mig om de lange sygdomsforløb min tætte familie har været igennem.

Derfor handlede jeg heller ikke på de symptomer jeg fik mandag, selvom jeg inderst inde godt vidste jeg burde, specielt da jeg blev ved med at have snoren i fingrene og ikke følte mig godt tilpas. Mandag tager jeg på job, men da flere mennesker omkring mig, fortsat opfordre mig til at kontakte læge, så får jeg taget mig sammen. Tirsdag eftermiddag ringer jeg til lægen, da jeg fortsat har symptomer. Lægen sender mig direkte på sygehuset uden at tøve. Der ramte frygten mig for alvor. Frygten for at der kunne være noget alvorligt galt, noget der sidder dybt i mig efter min mors lange sygdomsforløb, som desværre ikke endte lykkeligt💔 jeg var igennem en masse undersøgelser og lægespørgsmål og det var 6 meget lange timer på hospitalet. Man når at tænke tusind ting og det rammer mig endnu mere efter jeg er blevet mor.

Heldigvis var prøver og undersøgelser positive i forhold til mit hjerte og de mener ikke det har taget skade det gør selvfølgelig man kan ånde lettet op. De kan dog ikke sige hvad der lå til grund for min ubehagelige oplevelse og jeg får bare af vide jeg skal passe lidt på mig selv. Jeg har fortsat snoren i fingrene og det skal jeg selvfølglig holde øje med og hvis ikke det bliver bedre, skal jeg kontakte dem igen. Det kan skyldes mange ting, måske det er nerver der sidder i klemme eller en stresset periode. Jeg har dog lært at jeg skal tage symptomerne alvorligt og at jeg skal passe bedre på mig selv.

Dog er jeg ikke helt færdig med hospitaler, da jeg skal igennem nogle andre undersøgelser. Jeg ved godt man ikke skal male fanden på væggen og prise sig lykkelig for at vi har et sundhedssystem, der gør det muligt at blive undersøgt. Men jeg kan også mærke den lille knude i maven af frygt fro der måske kan være noget galt og derfor er det selvfølglig også det rigtige at få tjekket op på det.. jeg ved også jeg skal passe på mig selv efter det der skete i mandags og derfor prøver jeg nu at komme lidt ned i gear. Jeg priser mig lykkelig for at jeg har nogle skønne mennesker omkring mig, der rent faktisk fik mig afsted, selvom jeg ikke var meget for det.

Jeg er så heldig at Jon og jeg skal på en lille kærestetur. En tur jeg fik i fødselsdagsgave og som i den grad er tiltrængt oven på sådan en hektisk uge. Jeg aner ikke hvor vi skal hen, jeg ved bare pigerne bliver passet to overnatninger og så får jeg først af vide i morgen hvor turen går hen, så det bliver rigtig skønt.

Jeg ved godt man ikke kan leve i frygt og derfor prøver jeg også at leve livet til fulde og nyde hvert et sekund, men når så noget sker, så mærker man for alvor vigtigheden i at være sammen med dem man holder af. For mig er det vigtig at skildre både de gode og mindre gode stunder i livet og ved at sætte ord på den frygt man oplever, så gør det det også nemmere at komme igennem.

Jeg håber i alle får en skøn pinse og jeg vil koble helt af de næste par dage og nyde turen, hvor end den går hen.

Følg med på Facebook og Instagram

Facebookinstagram

Du vil måske også kunne lide

Ingen kommentarer

Skriv kommentar