Når farvel er en svær størrelse... - Blondetoner
Hverdagsglimt

Når farvel er en svær størrelse…


Når man står midt i det, kan det virke en smule overskueligt, overvældende og mest af alt rigtig svært. Det er jo ingen hemmelighed at Vigga er startet i børnehave og jeg skrev en lille update i indlægget her, hvor alt var godt og tilvænningen til det nye gik så fint, til min store glæde. Det var meget mere end jeg havde turde håbe og tro på, nu hvor forandringerne har været så ekstreme og de konstant har skulle tilpasse sig nye opgivelser og steder.
Glæden var kortvarig, men forhåbenligt vender det igen. Det skal det gøre, siger den forhåbningsfulde og lidt fortvivlede mor. Lige nu har vi ramt en mur og jeg kan mærke det påvirker mig meget at aflevere en ulykkelig pige til en af pædagogerne, der mod hendes vilje må side med hende, for at hjælpe hende med at vinke farvel, mens jeg prøver at virke overskudsagtigt og ikke trække afskeden for længe, men at få sagt farvel og hele tiden være positiv og ikke virke usikker, selvom det gør ondt helt ind i hjertet. 
En ting er hvis de lige kan virke lidt stille og har brug for at sidde hos en voksen, men sådan er det ikke. Hun klæber sig til mig, som var det for sidste gang, så snart hun ved det er ved at være tid til at sige farvel og bliver helt ulykkelig, når så jeg skal til at gå. Jeg kan ikke se tingene kan gøres meget anderledes og pædagogerne gør hvad de kan og der er altid en til at sige farvel. Torsdag valgte jeg tilmed at tage en dag fri, bare mig og hende hvor tingene foregik på hendes præmisser, for netop at få lidt ro på og lige tage lidt afstand til det hele, men desværre uden ændring, da fredag bød på samme kaos.
Jeg har snakket med pædagogerne om det og er de mener det er en fase og de prøver at hjælpe hende så godt de kan og være der for hende. Det virker som om det har været en meget større mundfuld for hende end først antaget.. og når jeg henter hende, siger hun som det første “mor jeg har grædt i dag” og hvis jeg spørger ind til det, så kan hun ikke svare på hvorfor eller vil ihvert fald ikke. Men pædagogerne siger hun har haft en god dag, men at hun kan blive lidt forvirret og ked af det, hvis der sker et opbrud, hvor der sker en masse, fx når de har spist og alle rejser sig, så det er de ekstra obs på. 
Som jeg skrev i starten, så føler jeg lidt vi har ramt en mur og formentlig er det blot tiden der kan gøre en forskel. Inderst inde glæder jeg mig slet ikke til mandag, men er bare nødt til at tro på ugen bliver bedre og at jeg får min glade pige tilbage, der trives i sine nye omgivelser. Puha det er svært og det er helt nyt for mig at det skal være så svært at sige farvel og så er det vare en virkelig dårlig start på dagen. 
Måske nogle af jer har været igennem det samme med jeres børn og har et oar gode råd, så del endelig.. 

Følg med på Facebook og Instagram

Facebookinstagram

Du vil måske også kunne lide

10 Kommentarer

  • Reply
    Line Brødbæk
    oktober 15, 2016 at 8:48 pm

    Hej Camilla. Altid dejligt at følge med i dine indlæg. Jeg har selv en dreng som lige er startet i børnehave 1 oktober og første uge gik som du beskriver med Vigga – overraskende godt. Denne uge var dog også anderledes og som du beskriver det, er det det samme her. Pædagogerne siger trods alt at det hurtigt går over og at han ellers er glad. Det virker også sådan når vi henter. Jeg har en stor dreng på 6 år og mindes at der kom sådanne perioder så er bange for det er “bare” er tiden der skal til. For os virker det at snakke om det, altså snakke med August (som min mindste hedder). At vi altid kommer og henter, at det er ok at være ked af det, at det bliver sjovt at gå i børnehave, at han er en stor dreng der nu skal i børnrhave osv.- prøve at finde de positive ting. Det synes jeg hjælper lidt. Og så tror jeg det er helt naturligt at reaktionen først kommer nu, nu er det jo gået op for de små at de skal blive i børnehaven – og ikke skal tilbage til vuggestuen. Håber snart det vender ;-). Kh Line

    • Reply
      Camilla
      oktober 16, 2016 at 10:13 am

      Hej Line, tak for de søde ord, dejligt du vil læse med og skønt du deler egne erfaringer.. jeg har prøvet det som du skriver, med at snakke om det og netop lægge vægt på vi altid kommer og henter i dag og prøve at have en meget positiv tanke om børnehave og alt det sjove de skal lave, men det er som om det bare forsvinder i et trist farvel og det er netop er hvad der fylder nu. Men ja tiden er nok det eneste der skal til, for tror ikke vi kan gøre det anderledes. God søndag til jer

  • Reply
    Anne
    oktober 16, 2016 at 2:00 am

    Åh det er bare så hårdt altså. Vi var igennem det samme med vires store. Det gik over efter et par uger og jeg er sikker på det var en fase og værst for mig. Er sikker på det vænner når hun finder trygheden i det nye sted og kære det hele lidt bedre at kende. Der er også sket mange ting, men børn er utrolig omstillingsparate. Tror bare det vigtigste er at tage det stille og roligt og hjælpe hende med de bye store følelser gennem snak og kram

    • Reply
      Camilla
      oktober 16, 2016 at 10:15 am

      Hej Anne, tak for di kommentar.. ja vi prøver at bevare det positive sind og snakke om tingene og som du skriver så må vi bare støtte hende, så meget som muligt og lægge vægt på vi altid henter ende igen og at det bliver en sjov dag sammen me de andre.. og så en dag af gangen, så håber jeg bare det vender, for ja det er hårdt at gennemgå især for mig, der virkelig går der fra med en klump i maven og en skidt start på dagen… god søndag

  • Reply
    Anne
    oktober 16, 2016 at 2:01 am

    Sikke mange stavefejl Håber det kan læses

    • Reply
      Camilla
      oktober 16, 2016 at 10:16 am

      Det kan det bestemt.. kender det godt, når det går stærkt på tasterne..

  • Reply
    Henriette
    oktober 17, 2016 at 9:35 pm

    Vi havde fasen med Villum da han var en 3 år tror jeg. Jeg kan ikke rigtig huske hvor lang tid det stod på, men det drev lige så stille over igen 🙂 Det er meget meget normalt. Og det kan komme og gå. Giv hende en kæmpe krammer når du henter og træk ikke afleveringerne for langt ud. Det bliver bedre 🙂

    • Reply
      Camilla
      oktober 18, 2016 at 8:05 pm

      Åhh det er bare en hamrende hård periode, for alle parter.. jeg klamre mig til håbet om at det snart vender og at vi igen kan få ro på aflevering og at Vigga trives i hverdagen uden at det fylder for meget.. 🙂

  • Reply
    Helle
    oktober 17, 2016 at 10:56 pm

    Hej Camilla
    Vi har tre børn – og yngstebarnet på nu 4 år har alle dage opført sig præcis som Vigga. Både i vuggestuen og det sidste år i børnehaven har han nærmest kvalt mig, når jeg afleverede ham – jeg får en klump i halsen når jeg skal beskrive det for dig. Det føles så ubærligt!
    Jeg har dog efterhånden fundet ud af at den rytme vi havde med de to store, hvor de var i institution hver eneste hverdag og blev afleveret og hentet nærmest på minuttal ikke har været tilstede med yngstemanden, sim har haft mange fridage og mange korte dage.
    Nu har vi så prøvet godt 14 dage med fast skema og idag ville han ikke med hjem. Han græd heller ikke imorges.
    Jeg siger ikke at det er løsningen, men en kombination med fast skema og en kort afleveringsseance tror jeg kan hjælpe Vigga på vej.
    At I finder et ritual – fast procedure som I følger hver morgen, tror jeg kan give mere tryghed for Vigga.
    Det bedste ønsker om snarlig fremgang

    • Reply
      Camilla
      oktober 18, 2016 at 8:08 pm

      Hej Helle, tak for din søde besked.

      Jeg synes faktisk præcis vi gør hvad du skriver, med at aflevere på samme måde hver morgen og på samme tid, for at lave det så rutinepræget som muligt.. en kort aflevering, for ikke at trække de i langdrag og hele tiden med en positiv vinkel og med et smil på læben, så formentlig er det blot en af de faser man kan forvente sig og hvor tiden nok er den eneste faktor der spiller ind. Fo både vi og pædagogerne er opmærksom på det og mere kan der ikke gøre:)

      god aften

    Skriv kommentar