Når det går lige i hjertet... - Blondetoner
Hverdagsglimt

Når det går lige i hjertet…

hjertet

Børn er så ligetil, helt uden filter, så fyldt med kærlighed, så ubekymrede, så logisktænkende og så helt igennem sig selv, på den der fantastiske måde, som børn nu engang er. Vigga er netop i den alder og kommunikationen bliver i den grad testet og prøvet af. Hun snakker på livet løs, det bedste hun har lært og så stiller hun så ubegribeligt mange spørgsmål. Præcis som børn gør og skal gøre. For hvis ikke man spørger, så får man heller ingen svar, det har jeg altid lært. Jeg elsker børns ubekymrede sind og deres logisk tænkende tankegang, hvor ingen bekymringer eller dårligdomme har sat sine spor, så fine så upolerede og så hamrende ærlige. Det de tænker, det er hvad de siger højt. 

For lidt tid siden, var spørgsmålet af en lidt anden karakter og jeg måtte lige synke en ekstra gang, da jeg skulle svare. Vigga spurgte hvor mormor var? Og om vi kunne besøge hende? Puha bare det at skrive det sort på hvidt, giver mig en klump i halsen. Til dem af jer der følger med her på bloggen, så ved i også at jeg har mistet min mor for 3,5 år siden og derfor rammer spørgmål som disse særligt hårdt, især når det kommer fra ens eget yngel. Hun kigger med sine store blå øjne, helt oprigtig og meget nysgerrigt, mens hun spørger hvor mormor er. Jeg måtte lige tage en dyb indånding og lade ordene kommer over mine læber, det lød bare så hårdt. “Mormor er her ikke mere, mormor er død”. Vigga forstår det ikke og med god grund, heldigvis aner hun intet om sygdom og død endnu og de bekymringer håber jeg, at der går længe før hun for alvor oplever. Men så logisk og naturligt tænkende som hun er, så siger hun “så har du ingen mor” “nej det har jeg ikke” hvorefter hun udbryder”kan du så ikke bare få en ny mor” åhh det gik lige i hjertet og jeg har tænkt meget over det siden og skænket min mor ekstra mange tanker disse dage. For filan hun er savnet og for filan der er en lille en der også godt ville have mødt sin mormor. Jeg måtte selvfølglig bevare roen og smilet og sige at man ikke bare kan få en ny mor. 

Jeg kan aldrig erstatte det som min mor kunne give, men jeg kan være stærk og videregive alt det bedste fra hende og det er præcis hvad jeg prøver på, i min rolle som mor. Der skal nok komme mange flere spørgsmål som disse med tiden og det skal der også. Jeg er bestemt tilhænger af, at sætte ord på og få snakket om tingene, også de mindre rare. Det er vigtigt at få sagt det højt, at få talt om det.

Utroligt det kan påvirke mig så meget, at blive mindet om, at min mor ikke længere er her. Endnu mere fordi, at det kommer fra ens lille datter.. 

Følg med på Facebook og Instagram

Facebookinstagram

Du vil måske også kunne lide

2 Kommentarer

  • Reply
    Emilie
    november 22, 2016 at 10:43 pm

    Nåh, det går sgu da lige i hjertet! Tanker til dig.
    Min svigermor døde i februar og vores dreng (samme alder som Mollie), siger tit ‘farmor henne?’ når han genkender hende på billeder – heldigvis også hvor de to er sammen. Men både min kæreste og jeg bliver så følelsesladede og kan slet ikke forstå hvordan han kan huske hende. De havde lært hinanden sådan ret godt at kende (han var 14mdr da hun døde), og jeg er SÅ ked af at de ikke nåede mere..
    Tror dog også han kan mærke på vores reaktion, når vi taler om hende, at der er noget særligt over farmor ❤️

    • Reply
      Camilla
      november 23, 2016 at 8:12 pm

      Hej Emilie,

      Ja det er hårdt at blive konfronteret, når man mindst venter det og børn siger jo netop hvad de tænker og er så ærlige. Åhh det er også hårdt når jeres lille dreng har nået at lære farmor at kende og pludselig er hun her ikke mere. Hvordan forklare man lige det og børn er netop så opsøgende og spørgende.. Men i gør det helt rigtige ved at tale åbent om det

    Skriv kommentar