Livets barske realiteter - Blondetoner
Hverdagsglimt

Livets barske realiteter


Det der skulle have været en skøn og hyggelig lørdag, blev til en rigtig sørgelig dag, en dag hvor jeg måtte tale med store ord, fælde et par tårer og acceptere en svær situation. 

Det bliver bare på ingen måde lettere med tiden at håndtere svære situationer i livet, men måske man på en eller anden måde bliver hærdet en smule og lære at tackle situationen andetledes og tilmed måske mere voksent. Med titlen som mor, følger også et ansvar. Et ansvar jeg tager meget seriøst, når det handler om at skåne mine piger for oplevelser, personer eller situationer, som de ikke bør eller skal være en del af. Det skal ikke forståes som, at jeg pakker dem ind i vat og og bomuld, for selvfølglig skal de ud og lære livet på egen hånd og tage ved lære af de fejl de laver. Jeg har bare altid haft en mor der passede på mig og gjorde alt for at skåne mig fra unødige skuffelser, det skal tids nok komme. 
Desværre er vi ikke herre over andres valg her i livet og derfor er det også ekstra hårdt at opleve et andet menneske gå til, falde ned i et sort hul, ikke kunne rejse sig igen. Jeg har berørt emnet før og for mange er det meget tabubelagt, men for mig har det aldrig været en hemmelighed at min far er alkoholiker, tværtimod har jeg altid været ret afklaret med situationen, men det har bestemt ikke været nemt og efter mine børn er kommet til verden føler jeg mere end nogensinde jeg har et ansvar. Et ansvar som mor, for at de ikke skal opleve det svigt jeg har oplevet gennem min barndom. For med en far der er alkoholiker, så ved man aldrig hvad man kan forvente, om en aftale bliver til noget eller om han i det hele taget er ædru. 
Det tager hårdt på en og helt automatisk har jeg benyttet dem mod ikke at opleve dette svigt, for på den måde slet ikke at inddrage dem i hvad vi skal hvis det omhandler min far, for man kan simpelhen slet ikke regne med ham. Øv det gør ondt inden i at det skal være på den måde, men det er sandt og jeg vil hellere undlade at fortælle mine børn hvad ci skal end at jeg vil have de skal blive skuffede.
Vi gar en del møbler stående hos min far og havde aftalt med ham de skulle hentes i dag og at vi samtidig kunne få en god dag ud af der og spise lidt frokost sammen. Sådan skulle det desværre ikke være, for han havde valgt at drikke sig helt ned og var stang stiv da vi kl. 11 kørte bilen ind i indkørslen. Jeg havde allerede mine vange anelser i går, da jeg ikke kunne få fat på ham og da han heller ikke svarede sin telefon her til morgen, så viste jeg den var galt og min mavefornemmelse plejer ikke at slå fejl. Jeg skrev en besked til min farmor på vej der ned og hun bekræftede at han havde drukket, så vi ændrede hurtigt planer og blev enige on at vi fortsat ville hente møblerne, men at vi så snart traileren var fyldt ville køre hjem igen og pigerne blev i bilen. Jeg vil simpelhen ikke have de skal opleve ham i den tilstand og med god grund, for mage til sørgeligere syn skal man lede længe efter. Selvom jeg har været vant til min far et alkoholmisbrug, så gjorde det ondt helt ind i hjertet at se ham i den tilstand og samtidig så nedtrykt og ked, for lige nu er der en masse løse ender i hans liv, der bestemt ikke gør tingene nemmere og jeg er klar over han gar det svært. Jeg har altid sagt til ham jeg gerne vil være der for han, men ikke på hand præmisser og ikke når han drikker. Af den ene grund at jeg ikke vil være en del af hans liv når han drikker, det lyder hårdt, men jeg gør det for at beskytte mig selv og mine piger.
Puha det var en lang tur hjem og jeg måtte da også tage mig sammen for ikke at flæbe hele vejen hjem og tankerne køre rundt i knolden på mig. Når det står så skidt til, så kan jeg ikke lade være med at tænke på om det måske er sidste gang jeg ser ham og den tanke er ikke rar.. 
Dage som disse sætter sine spor, heldigvis aner pigerne ingenting og for dem var det blot en lang køretur.. Men for mig, der trods mine 27 år burde være voksen nok til at lade det forbipassere, er det stadig en hård indre kamp. Selvfølglig ønsker jeg ham som en del af mit liv, men lige nu er det bare ikke muligt.. Jeg ved det er en kamp han skal tage med sig selv… 

Tak fordi i læser med og dejlig lørdag aften til jer…

I kan også læse med i indlægget her, der netop handler om det svære tilbagefald og tankerne omkring 

Følg med på Facebook og Instagram

Facebookinstagram

Du vil måske også kunne lide

12 Kommentarer

  • Reply
    Maria
    oktober 8, 2016 at 8:07 pm

    Kære Camila tror jeg nok
    Jeg føler med dig- min mor er også alkoholiker og jeg er 30 år – min pige er næsten 2 år og jeg har måtte gå igennem en graviditet hvor jeg smed hende ud af mit liv og fødte alene – hvor efter hun kommer på toppen og møder min 3 måneder gammel datter og falder i en måned efter – jeg har samme tanker og valgte til sidst at smide hende helt ud og fortalte hende hvorfor! At jeg beskyttede min nuværende familie mod hendes syge indstilling til livet- det hjalp for mig selv at sætte den grænse og tage lederskabet tilbage ! Er meget ked af du står i den situation og det gør ondt når man ville ønske de var en del af børnene. Alkoholikerne går så meget i offer og jeg vil anbefalde terapi for at lærer grænser så det ikke bliver så indvaliderende !!
    Du har min dybeste medfølelse og forståelse

    Maria

    • Reply
      Camilla
      oktober 10, 2016 at 9:35 am

      Hej Maria,

      hvor er jeg ked af at høre du også lider under at have en forældre der er alkoholiker, det er en stor byrde at bære rundt på og man bruger så mange unødige kræfter på det. Det er en følelsesladet rutchetur og det er så hårdt de konstant ændre sig, men du skal passe på dig selv og din datter. Jeg er så træt af den offerrolle min far også påtager sig, for det er fandme også der lider og ikke dem, men som du skriver så er de noget så ynkelige og det er ikke til at holde ud… Det er simplehen en forfærdelig ting at alkohol kan overtage et menneske på den måde. Jeg stod selv og var gravid med mit første barn, da jeg 3 måneder henne mistede min mor, som altid har været der for mig og så føler man lidt at det er uretfærdigt, når så man har en far der ødelægger sit og andres liv og træffer egoistiske valg. Men jeg er blevet et stærkere menneske, desværre påvirker det mig stadig rigtig meget og jeg prøver ikke at lade det gå mig på, men det er svært…

      Tak for din beaked og fordi du har lyst til at dele!!!

  • Reply
    Kirsten
    oktober 8, 2016 at 11:46 pm

    Hej Camilla
    Det gør mig ondt at læse.
    Jeg har også en far der er lidt derhen ad og det er ikke nemt
    Du er i hvert fald ikke alene.

    • Reply
      Camilla
      oktober 10, 2016 at 9:16 am

      Desværrre er vi rigtig mange der ramt, men det gæler om at stå sammen og være stærkt og netop det med at vide man ikke er alene kan i den grad hjælpe, selvom det gør ondt og er hårdt

  • Reply
    Sophie
    oktober 9, 2016 at 8:28 pm

    Man bliver aldrig voksen nok til at lade det forbipassere. Det er hårdt at se nogen man elsker ødelægge sig selv på den måde. Min far er også alkoholiker, jeg har dog endnu ikke fundet modet til at sige fra over for ham som du gjorde i går. Så sejt du gjorde det. Mine 2 små børn har desværre oplevet min far fuld nogle gange, øv.
    Respekt herfra du gjorde det rigtige, og selvfølgelig må man være ked af det.

    • Reply
      Camilla
      oktober 10, 2016 at 9:15 am

      Hej Sophie,

      Du har ret, man kan være nok så hårdfør, men inderst inde rammer det os alligevel dybt. Jeg forstår godt din frygt for at konfronterer ham og det er bestemt svært, men jeg vil i den grad også råde dig til at gøre det for din egen og børnenes skyld. I skal ikke leve jeres liv på hans præmisser og det skal han vide. Jeg ved godt det er så meget lettere sagt end gjort. Men jeg har allerede i en ret tidlig alder også inden jeg fik børn, sagt til min far at je ikke ønsker at være sammen med ham eller snakke med ham hvis han er fuld og sker det at han ringer så lægger jeg på og sker det han er fuld når vi skal mødes ligesom i lørdags, så går jeg igen. Men for FANDEN det er hårdt og det gør så ondt inde i hjertet, for på en og samme gang er han jo min far og en person jeg elsker og på den anden side er han alkoholiker og ikke særlig fed at være sammen med…

      Jeg sender en masse positive tanker din vej og kan klart anbefale at søge hjælp til at håndtere sværre situationer, hvis dette en dag skulle blive aktuelt. Du er velkommen til at skrive

  • Reply
    Eva
    oktober 9, 2016 at 9:08 pm

    Kære Camilla,

    Jeg har lige læst dit indlæg, og åh det rammer mig lige i hjertet. Jeg føler med dig, da jeg selv er i samme situation med en mor som har drukket i over 30 år.
    Jeg har en søn på 2 år, som ikke ser sin mormor ofte, da hun har valgt at drikke frem for at være en del af vores familie. Det er kun ganske få perioder hun er ædru. Det er meget hårdt, og det gør så ondt indeni. Jeg synes det er mega sejt at du skriver om det på din blog.

    • Reply
      Camilla
      oktober 10, 2016 at 9:10 am

      Hej Eva,

      for mig er bloggen lidt et sted hvor jeg kan få afkald på de følelser og de tanker jeg tumler med og jeg vil så gerne være med til at belyse et stigende probelm og et problem som rigtig mange dealer med og måske helt uden nogen ved det. Jeg tror det er vigtigt vi husker på det er et valg de har truffet og at vi hverken kan gøre fra eller til, selvom det inderst inde gør super ondt og jeg ville sådan ønske min far tog sig sammen. Desværre tror jeg alkoholen har overtaget ham totalt og jeg må nok erkende at jeg skal passe på mig selv og min lille familie.

      Jeg håber og tror på at vi bliver stærkere som mennesker og at vi ikke er bange for at råbe op omkring et ellers ret så tabubelagt emne..

      dejlig dag til dig

  • Reply
    Nana
    oktober 9, 2016 at 9:12 pm

    Jeg har egentligt ikke så meget at sige, men din tekst rører mig dybt, da det ligesåvel kunne være en tekst jeg selv havde skrevet. Du beskriver præcist hvordan jeg selv har det med min far og hvordan jeg også selv ‘beskytter’ min datter. Jeg har besluttet mig for, at jeg i tale blot ’skåner’ hende for morfar når han er fuld, utilregnelig og ynkelig – for jeg vil kun have at hun skal huske morfar som den fantastiske mand/far jeg også oplever og ved at han er.
    Jeg synes nogle gange at det sværeste er følelsen af, at jeg elsker et menneske så meget og kan hade ham på samme tid. Andre mennesker omkring mig føler at jeg beskytter ham, og det gør jeg på sin vis også, men dermed ikke sagt at jeg ikke tager min tørn og konfronterer ham – det ser andre bare ikke.
    Det blev lidt af en smøre alligevel, men jeg vil egentligt bare sende dig en stor, varm virtuel krammer 🙂

    • Reply
      Camilla
      oktober 10, 2016 at 9:07 am

      Hej Nana, tak for din besked og de søde ord, det varmer og jeg er ked af det på dine vegne over i oplever det samme, men på en måde er det også rart at vide man ikke er alene… Jeg kan i den grad følge dine tanker omkring at elske og hade et mennesker på en og samme gang. Det kan gøre ondt helt ind i hjertet når de skuffer og ja følelserne kan man ikke kontrollere…

      Det er rigtig svært for mennesker omkring os, at vide hvad vi går igennem og jeg tror det vigtigste er at vi husker os selv og prøver at passe på os selv og vores familier. Det er et valg de har taget og vi skal ikke stå til ansvar..

      knus til dig

  • Reply
    Om at skåner sine børn, hvis det er nødvendigt... - Blondetoner
    oktober 21, 2016 at 12:45 pm

    […] her indlæg kommer lidt i kølvandet, af et indlæg jeg skrev for lidt tid siden, om livets barske realiteter – det at passe lidt ekstra på sine børn. Det har fået mig til at tænke lidt mere over […]

  • Reply
    De gode ting i livet... - Blondetoner
    november 8, 2016 at 10:07 pm

    […] lige et tak, for alle jeres søde kommentarer, både her og på instagram i forhold til indlægget her. Jeg ved jeg ikke er alene om, at have et liv præget af en forældre der er misbruger, men det er […]

  • Skriv kommentar