Lidt om UV-badetøj og SPF-mærkning - Blondetoner
Børnemode Mor og barn

Lidt om UV-badetøj og SPF-mærkning

petitcrabe

Nu er det jo ikke ligefrem fordi at vejret lægger op til strandture og badetøj. Men eftersom flere har efterspurgt, hvilket badetøj vi bruger til pigerne, så synes jeg det er passende med et lille indlæg.

I år skal vi ikke ud og rejse, men satser på en dansk sommer med masser af sol og lækkert sommervejr. Specielt nu, hvor sommerhuset faktisk står klar og når man har stranden under 1 km fra huset, så lægger det jo op til skønne strandture.

Sidste år var vi en uge på Mallorca med Vigga og der er UV-badetøj et musthave, da sydens sol er noget mere kraftig og UV-indekset er højt. Men her hjemme i lille DK, der kan den altså også kommer godt der op af, på de gode sommerdage, så vi tager ingen chancer.

Sidste sommer brugte vi en heldragt fra Petit Crabe og i år er valget faldet på samme mærke, dog har vi valgt at køre med to delt sæt, så det er blebadebuks og kortærmet trøje og selvfølgelig en badehat. Men ja valgmulighederne er mage og man kan både få heldragter med korte og lange ærmer, samt shorts og bluser. Så det er om at finde ud af hvad der dækker ens behov bedst muligt.

Badetøjet fra Petit Crabe består af 80% Polyamid og 20% lycra, er klorin resistent, og yder en exccelent*  UV beskyttelse på 50+. For lige at sætte det lidt i perspektiv, så svarer det til, at kun 2% af solens UV-stråler slipper igennem. Nogle styles kan være mærket med en hvid stribe, det vil sige at de har en UV-beskyttelse på 40-50+. Hvis man vælger at bruge Uv-badetøj, så er det ikke nødvendigt med solcreme, der hvor dragten dækker.

Når uv-indexet er mere end 3, så anbefales det at man beskytter sig.

UV-tøjet er produceret i et varme- og svedtransporterende materiale, som virker kølende i tør tilstand og varmende i våd tilstand. Og til de der synes det er en smådyr investering, så skal man jo tænke på, at man bruger lagt mindre mængder solcreme og at det kan bruges gennem flere sæsoner, hvis barnet altså ikke er vokset ud af. I vores tilfælde kan Molly bruges Viggas sæt næste år, så det er win-win.

For at passe bedst muligt på sit badetøj og for at sikre den længste levetid, så er det en rigtig god ide, at skylle det i rent vand efter brug, og undgå at tørre det i direkte sollys. Det er en meget god grundregel for alt badetøj. Det gør jeg selv med mit eget efter brug. specielt hvis man har været i klorvand, det kan godt være ekstra hårdt for badetøjet

Som med alt andet, så kan UV-badetøj også blive slidt og hvis man har børn der formår at bruge sit badetøj til fulde, så kan det blive fnullret med tiden og det kan ikke undgåes. Her tænker jeg i forold til sand, pools, rutchebaner og leg. Jeg er af den holdning at tøjet skal bruges og Petit Crabe har gjort sit for at bruge en slidstæk kvalitet. I kan se hele det store udvalg på Petitcrabe.com hvor i ligeledes kan bestille eller finde forhandler lister, samt læse meget mere om de forskellige produkter

I forhold til størrelser, så har jeg str. 0-1 år til Molly og 1-2 år til Vigga og det tror jeg kommer til at passe rigtig fint hen over hele sommeren. Hvis i er i tvivl om noget, så spørg endelig, måske jeg har svaret:)

Her kommer der lige lidt billeder af de fine sæt til pigerne. De forskellige styles fåes desuden i et hav af skønne farver og fine minimalistiske mønstre, der med fordel kan kombineres på kryds og tværs.

petitcrabe1

 SPF-mærkning (Sunscreen Protection Factor).

Australien og New Zealand har som de første lande i verden tilbage i 90’erne indført en mærkningsordning for, hvor godt forskellige tekstiler beskytter mod solens UV-stråler og det er det, som denne SPF-mærkning dækker over.

Hvis kun 5% (=1/20) af UV-strålerne slipper igennem et stykke stof siger man, at det har en UVB (Ultra Violet Beskyttelsesfaktor) på 20. Hvis kun 2% (=1/50) af UV-strålerne slipper igennem er UVB = 50.

Tøjproducenter kan derfor efter test og dokumentation søge om mærkning af deres tøj med følgende beskrivelser:

Hvis under 2,5% UV-stråler slipper igennem:
Beskyttelsesfaktor: 40, 45, 50, 50+
Excellent protection (fremragende beskyttelse)

Hvis 2,6 – 4,1% UV-stråler slipper igennem:
Beskyttelsesfaktor: 25, 30, 35
Very good protection (meget god beskyttelse)

Hvis 4,2 – 6,7% UV-stråler slipper igennem:
Beskyttelsesfaktor: 15, 20
Good protection (god beskyttelse)

– God dag –

Følg med på Facebook og Instagram

Facebookinstagram

Du vil måske også kunne lide

3 Kommentarer

  • Reply
    Anne fra Faktorfobi
    maj 13, 2015 at 5:12 pm

    Dejligt indlæg at se 🙂
    Jeg er helt vild med Petit Crabes badetøj. Anna, der står bag, har virkeligt gjort det rigtigt flot.
    Nu er jeg jo selvsagt virkeligt UV-forskrækket, så vil lige tillade mig at korrigere dig lidt. SPF benyttes ikke til at angive beskyttelsen på soltøj, men til solcreme. Til soltøjet angiver man det i UPF. Men hey… det vigtigste er dit budskab og det er dejligt at der er andre, der prædiker det 🙂

    Og inden vi får set os om, så er det forhåbentligt badetøjstid.

  • Reply
    Bolette
    juli 5, 2015 at 9:11 am

    Ved du, om det er lavet som feks ImseVimse? Eller skal de have en badeble under? 🙂

    • Reply
      blonde toner
      juli 5, 2015 at 2:28 pm

      Man behøver ikke badebleen under, men i mange svømmehaller er det dog et krav

    Skriv kommentar