Lidt om at være dobbeltmoralsk, vintertid, lørdagsliv og om at pakke til børn.. - Blondetoner
Hverdagsglimt

Lidt om at være dobbeltmoralsk, vintertid, lørdagsliv og om at pakke til børn..

image

Jeg glemmer gang på gang hvor ufedt det er at vågne op med tømmermænd og det er ikke ligefrem det man tænker på om aftenen, når musikken spiller og der ryger et par genstande indenbords. Jeg er typen der vil gerne feste om aftenen og være overskudsmor om dagen. Det må jeg bare sande ikke kan lade sig gøre, jeg er totalt død dagen efter også selvom jeg ikke drikker ret meget.. Og det er som om, at det kun bliver værre med alderen..

I dag er ellers en af de bedre tømmermændsdage, lige med undtagelse af at blive vækket Kl. 04.30 når man selv er kommet hjem Kl. 02..

Normalt sover Vigga til 06-07-tiden og nogle dage må vi ind og vække hende.. Men næ nej ikke i dag.. Og det der med at sove videre i vores seng blev der ikke meget af, det plejer ellers at være ret hyggeligt.. Molly begyndte så at rumstere rundt fra Kl. 05.30 og Jon endte med at stå op med begge piger, der var pænt trætte og pylrede.. Wonder why, så lad da være med at stå så tidligt op, det gør ikke noget godt for nogen.. Jeg fik lige en time mere på øjet afbrudt af skrig og skrål indimellem.

Jeg tør slet ikke tænke på hvad tid de vil vågne, når vi i nat skal stille uret til vintertid i nat.. Så skal vi jo til at stå op midt om natten.. Det magter jeg slet ikke at tænke på lige nu.. Det er der sikkert andre end mig der bekymre sig om, for børnene er sgu nok ligeglade med om det er sommer- eller vintertid..

Jon og jeg skal ud og spise med nogle gode venner i aften, så det glæder jeg mig til. pigerne skal overnatte hos faster og kusinerne, så det skal nok blive hyggeligt.. Vigga plejer i hvert fald at nyde deres selskab.. De har kæmpe trampolin i haven og bare det at have en kæmpe have, er altså noget der hitter hos en 2 årig, eller foe de fleste børn generelt.. Specielt hvis man ikke har det til hverdag..

De er netop afleveret i god ro og orden med weekendsenge, sengetøj, nusseklude, sutter, tasker, tøj, bleer, for filan man kan altså bare ikke gøre pakning enkelt, når det er små børn.. Jeg kan i hvert fald ikke… Man slæber sig halvt fordærvet, specielt i vintertiden, som kræver lidt mere overtøj og støvler.. Man skulle næsten tro de skulle være væk en helt uge.. Det er ikke tilfældet. Vi suser ud og henter dem allerede i morgen formiddag, så det er altså kun lige en overnatning..

Jon har købt pebernødder, lige en anelse for tidligt hvis du spørger mig. Butikkerne starter allerede her i oktober og det gør bare, at jeg bliver træt af alt det julegejl inden vi overhovedet har nået december måned og det er sgu lidt ærgligt.. Måske det bare er mig, men jeg ville nu mene det er tidsnok ar starte i midten af november.. Jeg er nok lidt dobbeltmoralsk, for jeg kan jo godt lide alle de lækre julesnacks, specielt ris ala mande og det har jeg allerede snacket så snart det ramte hylderne.. Bortset fra min meget dobbeltmoralske holdning til julegear så glæder jeg mig helt vildt til en jul med børn, specielt nu hvor de begge inden længe runder henholdsvis 1 og 2 år og så har vi planer om at stikke af til sommerhuset.. Jeg kan ikke forestille mig en meget en bedre måde at nyde julen og juleferier

Jeg håber bare i får en dejlig lørdag aften, hverend den blive hjemme i sofaen med en god film eller ude i godt selskab..

Følg med på Facebook og Instagram

Facebookinstagram

Du vil måske også kunne lide

Ingen kommentarer

Skriv kommentar