Lidt af en udfordring... - Blondetoner
Hverdagsglimt

Lidt af en udfordring…

image

Tænk at man skal rammes af dårlig samvittighed over noget, som man ikke selv er herre over..

Det skal ikke være nogen hemmelighed at sidste uge var max presset i det lille hjem. Begge piger lå syge, først Molly og et par dage efter lagde Vigga sig også med feber og hoste. Vi er vist ikke de eneste. Ud fra Instagram og andre sociale medier, kan jeg læse mig til at rigtig mange er ramt og i vuggestuen høre det sig sjældenheden til, at en stue er fuldtallig med børn, så der er bakterier i omløb.

Perioder som disse har man mest af alt lyst til at glemme. Det tære så hårdt på kræfterne og når man samtidig med at skulle passe syge børn også skal passe sit studie eller job, så kan det altså være lidt af en udfordring. For mig er det særligt svært i forhold til studiet, når vi arbejder meget i grupper. For hvad gør man når man vågner mandag morgen med sygt barn og ikke har noget familie der lige kan træde til med så kort varsel, ja så melder man sig syg. Men den der dårlige samvittighed overfor en gruppe nager mig i den grad, selvom det slet ikke burde være sådan. Det burde jo bare hedde sig, at har man syge børn, så har man syge børn. Folk uden børn kan måske have svært ved at forstå, at man ikke lige kan få passet børnene og at de kan være syge i tide og utide.. Det er aldrig sjovt at skulle melde sig syg, når man har et ansvar over for en gruppe, men det er jo en del af gamet og tvivler på det bliver lettere med et job.

Det er lidt en dobbelt følelse jeg sidder tilbage med. På den ene side, så rammes jeg af dårlig samvittighed over for min gruppe, og på den anden side så vil jeg jo gerne være der for mine børn. De har brug for sin mor og far når de er syge og tænk engang, så sidder man der som forældre og diskuterer hvem der skal tage hjemmetjansen, som om det er en form for straf, det burde da ikke være sådan og jeg får det helt skidt ved tanken og føler mig sgu lidt som en LORTEMOR.

Mange vil måske mene at studie netop er lig med mere frihed og så er det intet problem når børnene er syge, men det kommer altså an på hvilken studieform man har. For hvis det er individuelt arbejde, så er der en del mere frihed, frem for, hvis det hele er præget af gruppearbejde, så kan det jo sammenlignes med en arbejdsplads og det er mit studie i høj grad. Man ønsker jo ikke at ende med at være hende den nederen med syge børn.. Altså, ja i ved hvad jeg mener, forhåbenligt..

Selvfølgelig er der nogen der er ramt hårdere end andre med sygdom. I og med vi har to vuggestuebørn, så rammes vi måske lidt hårdere – hvis ikke den ene hiver det med hjem, så gør den anden og så skal de nok få smittet hinanden.. Jeg har ladet mig fortælle at det bliver bedre med tiden. De første 3 år skulle være de værste og derefter er børnene ligesom blevet “hærdet” hvis man kan sige det sån. Jeg håber det er sandt, for det har altså været hårdt i de perioder med meget sygdom.

Det blev ikke til meget sammenhængende søvn i sidste uge, da hosten ligesom overtog nattesøvnen, så en mindre omrokering i det lille hjem, men Vigga i vores seng, så hun fik sovet lidt og så måtte vi ellers rende frem og tilbage fra pigernes værelse hvor Molly lå, da hun hver gang hun hostede rejste sig op og blev ked.. Så kan i selv regne ud hvor mange gange man kan rende frem og tilbage på sån en nat. Og at have hende i sengen var ikke en mulighed, for hun karter rundt og kan slet ikke finde ro. Men nu er sygdommen heldigvis ovre for pigernes vedkommende, jeg føler mig stadig træt og energiforladt. Dette indlæg skrev jeg egentlig i går, men har først kunne trygge udgiv her til aften.

Hele dagen i dag har jeg ligget i sengen med nedrullede gardiner i mørke med grum svimmelhed.. Jeg har faktisk ikke været oppe, for så snart jeg rejser mig, drejer alting rundt og jeg får voldsom kvalme, så jeg har måttet overgive mig til sengen og har bare sovet det meste af dagen væk. Underligt nok føler jeg mig stadig træt her til aften selvom jeg ikke har foretaget mig noget. Måske det er min krops måde at sige fra på.. Selvom man er mor, så er man jo ikke uovervindelig og når man køre i så højt et gear en hel uge og bruger alle sine kræfter på at få sine børn på højkant, så kan det altså give bagslag i sidste ende og det er nok hvad jeg oplever lige nu..

Jeg ligger stadig i min seng og her vil jeg blive liggende.. Og så håber jeg i morgen er bedre ellers må jeg måske en tur forbi lægen og få tjekket op på det svimmelhed..

Følg med på Facebook og Instagram

Facebookinstagram

Du vil måske også kunne lide

Ingen kommentarer

Skriv kommentar