Lækker ny hårplejeserie, veganer brunch og dagens outfit - Blondetoner
"I skønhedens navn" Mode og livsstil

Lækker ny hårplejeserie, veganer brunch og dagens outfit

hårprodukter_veganer_brunch_outfit

For filan det har været en skøn fredag og jeg har i den grad nydt det skønne vejr i Københavns gader. Jeg fik vidst nok også forkælet mig selv med noget, som jeg har ønsket mig meget længe, men det forjener et helt indlæg for sig, så det må i lige vente med at se, men hvis man kan snakke om materiel lykke, så må det i den grad dækkes af det.

I morgen tidlig kommer Jon hjem efter et par dage i Oslo, så er den lille familie atter samlet igen og vi kan nyde weekeden på bedste vis. Godt nok har han kun været væk ganske kort tid, men alligvel har han været savnet, så vi tager ud og henter ham i morgen, når han ankommer med færgen, hvis det passer med en formiddagstur og så lad os håbe det gode vejr fortsætter.

Jeg smed et lille billede på Instagram i går og der var en del interesse for mit outfit til gårdsdagens event, så derfor tænkte jeg da lige det passende kunne komme med i dette indlæg, som ellers skal omhandle nogle meget lækre hårdprodukter og den lækreste veganer brunch. Måske den bedste overspringshandling, når man burde sidde der hjemme begravet i sine bøger og læse op på pensum #overspringshandlingernesmester.

Veganer brunch, fantastisk fine omgivelser og dejligt selskab

Sammen med en håndfuld skønne bloggerkvinder og mænd, var jeg så heldig at tilbringe min formiddag i går, med lækker veganer brunch på noget nær det smukkeste hotel, nemlig D’angleterre på Kongens nytorv i hjertet af København. Det siger man bestemt ikke nej tak til – super lækker brunch, men det røber billederne vist også, så hvis man rigtig skal forkæles, så kan det være man skal unde sig selv den fornøjelse og jeg ved de har en stor brunch buffet, som jeg ligeledes har prøvet en enkel gang, den er også helt fantastisk, der er alt hvad hjertet begærer.

DSC_0053

hårplejeserie – “Head & hair heal”

Anledningen for disse smukke omgivelser og lækre brunch, var introduktion af en ny lækker hårplejeserie fra det eksklusive svenske mærke Maria Nila. Hårplejeserien går under navnet “Head & hair heal”. Serien plejer og beskytter hovedbunden, modvirker skæl og hårtab, al imens den stimulerer hårvæksten. Produkterne er 100% veganske og fri for sulfater og parabener og propfyldt med plejende ingredienser.

DSC_0049

I forvejen er jeg bekendt med svenske Maria Nila og har været flittig bruger af deres produkter gennem tiden, så for mig var det ikke en overrakelse, at de kom med en ny hårplejeserie, til deres allerede ret så brede sortiment. Udover at produkterne er super skønne at bruge og efterlader håret lækkert og velplejet,  så sælges de tilmed til overkommelige priser, hvor de fleste kan være med. Den kombi er jeg glad for, når kvalitet og pris går op i en højere enhed og ikke bliver alt for pricy:)

Så næste gang i skal forkæle håret med nogle nye produkter, så prøv Maria Nila’s produkter, der er til alle hårtyper og jeg tænker især også på alle os kvinder der sidder tilbage med det kedeligste ammehår. For det ikke skal være løgn kan i netop nu spare gode penge HER hvis i vil prøve nogle af produkterne. Selv har jeg været super glad for deres lilla shampoo, der er med til at fjerne det lidt gullige skær i håret, eller blot gøre det en anelse koldere. de har et bredt sortiment af forskellige hårplejeserier, så der skal man finde den der passer ens hårtype.

Outfit

Og så lige til det lidt efterspurgte outfit som i ser på billedet øverst i dette indlæg, så er jakken fra Object netop købt for nogle uger siden og skoene fra Billi bi, dog fra en tidligere sæson, men jeg mener de har lavet nogle der ligner, så det er bare om at lure.

(Indlægget indeholder affiliate links og reklame)

Følg med på Facebook og Instagram

Facebookinstagram

Du vil måske også kunne lide

1 kommentar

  • Reply
    Nyt til garderoben #02 "støvlet med chunky metalhæl" - Blondetoner
    februar 27, 2017 at 10:37 pm

    […] LÆS OGSÅ “Lækker ny hårplejeserie” […]

  • Skriv kommentar