Arv, knuste minder og en dårlig oplevelse - Blondetoner
Hverdagsglimt

Arv, knuste minder og en dårlig oplevelse

arv-minder-oplevelse

Da vi stod midt i flytning, tilbage i juni måned, startede en større sortering af vores ting, eller nok nærmere mine ting. Vi havde et kælderrum der var fyldt til randen, trods sin meget lille størrelse. Størstedelen af de ting der var i det kælderrum, stammede fra min mor. Da hun døde for 3 år siden, gemte jeg en masse ting og smed også en masse ud. Når man står midt i sit livs krise, som det er at tømme sin mors hus, kan det virke uoverskueligt og alle følelserne vælter frem. Det gør også at man ofte kommer til at smide ting ud, man fortryder senere hen. Det var tilfældet for mig, men det er først noget jeg har tænkt over, her 3 år efter. Den gang var jeg i dyb sorg og hvis noget kom for tæt på, så røg det ud, desværre. Hun var skrædder og havde sit eget lille værksted med symaskiner og alt hvad dertil høre. Desværre har jeg ikke fået gemt alle de ting jeg gerne ville og den gang havde jeg heller ikke pladsen til det. Særligt en ting er jeg rigtig ked af, jeg ikke fik gemt. Hun havde en brun symaskine, ikke noget pragteksemplar eller noget, men det var en lille handy sag, som jeg ville ønske jeg havde beholdt. Da hun døde tog vi kontakt til hendes venner og kollegaer for at høre om nogle af hendes ting kunne være til glæde andre steder. Lige i min mors ånd. Størstedelen af tingene kom til Det Kongelige Teater og andre ting blev givet væk eller solgt til private.

Desværre havde jeg en rigtig dårligt oplevelse med en såkaldt kollega af min mor. Hun kontaktede mig og var interesseret i nogle af hendes ting. Man kan vel sige, at hun på godt gammel dansk, tog røven på mig på og udnyttede jeg ikke havde kendskab til tingenes værdi. For min bror og jeg var det vigtigt, at tingene kom i hænderne på nogen som elskede faget, præcis som vores mor gjorde det. Desværre fandt jeg efterfølgende ud af, at de ting, den såkaldet kollega, købte for en slik, alle var ret værdifulde, heriblandt den brune symaskine. Hun bildte mig ind den ingenting var værd og at der skulle fikses en masse på den, hvis den skulle virke. Som sagt, så havde jeg tænkt jeg selv skulle beholde den, men hun fik mig hurtigt overtalt til, at det var en dum ide.

Efterfølgende kom en anden kollega og fortalte mig, at den var ret værdifuld og at de slet ikke produceres mere og derfor er ret eftertragtede. Så hun havde altså snydt mig og tilbage stod jeg med en følelse af at være blevet udnyttet og tilmed af en som kendte min mor. Men det bekræfter bare, at man ikke skal stole på hvem som helst, heller ikke når de udgiver sig for at være en god kollega. Så noget det pisser mig mildest talt af.

Jeg ved godt man ikke skal græde over spildt mælk, men lige netop denne episode går mig stadig på. Jeg ville ønske, at jeg kunne få den gamle brune symaskine igen, da den for mig har affektionsværdi og jeg er rigtig ked af den er kommet i de forkerte hænde –  på en kvinde, der kun ville have den, for dens værdi. Øv det gør ondt at tænke på, at nogle mennesker kan finde på at gøre så noget og udnytte en følelsesladet situation, som det jo er at miste sin mor.

Heldigvis har jeg fået gemt nogle rigtig fine ting og mange af dem har vi glæde af i hverdagen. Det betyder alverdens, at hun stadig er del af mit liv og at jeg kan bruge de ting hun havde. Desværre kom pigerne til at vælte et gammelt spejl, som jeg havde arvet fra hende. Det blev knust og stod ikke til at redde. Lige i situationen var jeg ved at tude, fordi det spejl bare betyder rigtig meget og fordi man ikke kan købe sig til den værdi det har. Selvfølgelig kan man købe mange andre spejle, men det er ikke DET spejl, med den værdi det har for mig. Sket er sket og det var et uheld, så nu er det endt på genbrugsstationen.

Tænk hvad minder kan gøre ved en genstand, det går for alvor først op for en, når man mangler eller mister det.

Det blev en lidt længere tekst, end forvente, men jeg havde lige brug for at lette mit hjerte…

Følg med på Facebook og Instagram

Facebookinstagram

Du vil måske også kunne lide

2 Kommentarer

  • Reply
    Emilie Magnussen
    november 7, 2016 at 9:16 am

    Hold da lige op, hvor er det frækt af den kollega at opføre sig sådan. Jeg har selv mistet en mor, og mistet en masse minder fordi min far dengang valgte at smide stort set alt ud der havde forbindelse til mor. Det er mærkeligt, men deres efterladte ting bliver på en måde et link til en tid man ikke får igen, de får mye større værdi end økonomisk profit.

    • Reply
      Camilla
      november 7, 2016 at 11:22 am

      Ja det var en rigtig grim oplevelse og jeg forstår slet ikke man kan finde på at udnytte så følelsesladet en situation som jeg stod i den gang.. Det viser bare at folk ikke altid er dem de udgiver sig for at være.. Ja ting får en helt anden betydning, når personen ikke er her længere og jeg har så mange ting jeg ville ønske jeg havde gemt fra den gang. Kan godt forstå din frustration okring alle de ting der er røget ud, når du ønsker dem gemt. Håber trods alt du har fået nogle gode minder med dig..

      Dejlig mandag til dig

    Skriv kommentar