Børneopdragelse "Hvis ikke skæld ud, hvad så?" - Blondetoner
Mor og barn

Børneopdragelse “Hvis ikke skæld ud, hvad så?”

Langt de fleste kender det sikkert –  børnene er krop umulige, de vil ingenting – følelsen af afmagt rammer og man bruge mere tid på at skælde ud, end rent faktisk og hygge sig med børnene. Sådan er der INGEN, der ønsker det skal være, for det er opslidende for alle parter!. Jeg ville lyve hvis ikke der var dage, hvor jeg havde det sådan og hvor jeg kan mærke min lunte er kort, når man har to krop umulige unger, der på ingen måde høre efter og gør alt det modsatte af hvad man siger, det giver ikke ligefrem overskud på kontoen – det er hårdt at indse, men ikke destro mindre sandt! Der hvor man går og kigger på klokken og venter på de små skal i seng, det efterlader en dårlig samvittighed, for vi stræber vel alle efter at være de gode forældre. Det giver mig da også et lille jag i maven, når jeg skriver det sort på hvidt, selvom jeg ikke er bange for at erkende noget kan være svært og noget måske kan gøres anderledes eller endnu bedre. Det at være forældre er ikke kun en dans på roser, men også vanvittigt hårdt.

Der er ingen tvivl om, at kærligheden til mine børn er ubeskrivelig og den kan ikke måle sig med den kærlighed jeg hidtil har følt og det er sådan det skal være. Netop derfor, er det også rigtig svært at acceptere det nogen gange kan være svært, at være den perfekte mor. Svært at rumme det hele på en gang og som det jo er med kærlighed, så kan det også være forbandet, når udfordringerne melder sig, intensiteten stiger og presset øges.

Børneopdragelse – Gode råd er dyre, eller er de?

I går aftes var jeg til et foredrag i lyngby med en veninde, der ligesom jeg har to små børn. Vi var til et foredrag af Rikke Winckler, hvor temaet for aftenen var “hvis ikke skæld ud, hvad så?”. Et foredrag, der sætter tingene lidt i perspektiv og giver os forældre redskaber til at tackle svære situationer i hverdagen uden at skælde ud, men i langt højre grad guider vores børn og hjælper dem ud af de svære følelser der kan ramme, når ikke man må få den kage man har stået og kigget på, eller hvis bollen er skåret forkert. Flere gange undervejs i foredragte, tog jeg mig selv i at grine indeni, for flere af de hverdagsscenarier/konflikter hun beskrev, var som taget ud af vores hverdag. Super befriende at høre, det er helt normalt og at vi langt fra er de eneste.

Foredragets indhold er på ingen måde raketvidenskab, men mere en aha oplevelse og oplysning til os med børn – det med at få sat nogle ord på og rent faktisk høre lidt om, hvad der foregår inde i børns hoveder, var tankevækkende og virkelig brugbart. Jeg gik fra foredraget med en følelse af, at jeg havde fået nogle brugbare værktøjer, der kan benyttes i hverdagen. Og ved netop at forstå hvordan børn tænker og hvorfor de reagerer som de gør, så gør det det lettere at komme ud af en konflikt. Det er skønt at vide det ikke kun er mine børn, der til tider kan være umulige og at det er helt normalt at føle afmagt engang imellem, når situationen spidser til. Langt hen af vejen, så handler det om at kontrollere sig selv og situationen og komme ud af konflikten på en måde, hvorpå børnene forstår det. Nej det hjælper ikke at skælde ud og råbe højt, tværtimod, så lukker børn af og høre slet ikke efter, selvom man nogle gange føler det er den eneste udvej. Vi er de vigtigste rollemodeller for vores børn og der hvor de føler sig allermest trygge – det forpligter i min verden.

Det kan være en rigtig god ide, at komme ud af et problem ved at aflede og gøre det til en leg. Børn er altid med på leg og fantasi og før man ved af det, så er det reelle problem glemt. Der er ingen der siger det skal være let, men man kan gøre det lettere for sig selv og børnene ved at tænke over det.

For mig handlede det om, at få alle disse ting italesat og det var helt befriende at høre fra en ekspert på området. Det gav mig et wake up call til at aggere anderledes næste gang konflikten opstår og sætte mine forventinger lidt ned til mine piger. Det kan være små ændringer i hverdagen, men disse små ændringer kan gøre en kæmpe forskel og jo mere man kan få børnene til at samarbejde, jo bedre. Tro det eller lad være, men børn vil faktisk, mere end noget andet, gerne samarbejde. De har bare brug for at blive guidet og det er vores ansvar.

Jeg kunne snildt skrive mange flere linjer om det foredrag jeg var til i går. Men det korte og det lange er, at der ikke altid skal så meget til, at få brudt nogle af dagligdagens vaner og kontroverser på en enkelt og legende måde, eller blot få nye inputs til konfliktløsning. Det kan være en kæmpe hjælp, at høre dette fra en, der rent faktisk ved noget om det. Man får nogle konkrete redskaber, der kan bruges med det samme. Hvis vi som forældre aldrig følte en afmagt i opdragelsen af vores børn, så ville der også være noget galt, for børn er nogle små følelsesladede energibomber, hvis humør kan vende på et splitsekund:)

Indlægget er ikke reklame, men skrevet af egen fri vilje, da jeg tænker der måske sidder nogle forældre der ude, som godt kunne bruge et par gode råd eller to, ligesom jeg. Det koster 150kr at deltage i foredraget, så det er lige til at overkomme og virkelig godt givet ud. I kan læse meget mere på Rikke Wincklers side forældresparring.dk

I er velkommen til at dele jeres erfaringer, holdninger og  meninger. Husk på, der er ikke noget der er mere rigtig end andet og der findes ikke en håndbog for børneopdragelse, selvom det til tider ville gøre det hele en smule lettere..:)

Følg med på Facebook og Instagram

Facebookinstagram

Du vil måske også kunne lide

Ingen kommentarer

Skriv kommentar