Halleluja - "Dobbelt op på glæde" - Blondetoner
Hverdagsglimt

Halleluja – “Dobbelt op på glæde”

dobbelt_op_glaede

Det er det rungende ord der pryder denne skønne fredag, dog med et ellers meget omskifteligt vejr, men hvad gør det, når ellers dagen er god og det er den bestemt, men det afslører billedet vel også ret godt.

Hele to gode ting er gået i orden og jeg har næsten ikke kunne vente med at dele den store glæde med jer, eller rettere sagt min egen begejstring vil ingen ende tage, så den skal i da inddrages i. 

Jeg har jo skrevet en masse frem og tilbage om pressede periode, fremtidsplaner og ikke mindst en masse uvished. Men nu er der slut, for i dag er lejligheden officielt solgt. Det gik vanvittigt stærkt, så stærkt at jeg slet ikke selv forstår det, andelsmarkedet er helt crazy i øjeblikket. Jeg satte den på den blå avis for under 14 dage siden med henblik på åbent hus sidste søndag, alt imens vi sad på Mallorca. 

Jeg skal love for jeg blev kimet ned på min mobil og min mailboks kom på overarbejde, så voldsomt så jeg tog annoncen af allerede næste morgen. En af køberne var sågar villige til at købe uden at se lejligheden, så det endte vi selvføligelig med at sige ja tak til. Så i dag burde fortrydelsesretten være ovre og det hele burde gå i orden. De har efterfølgende været ude og se den og med stor begejstring, så alle parter er vist godt tilfredse. 

Jeg er så ovenud lykkelig for det hele er gået op i en højere enhed – hvem havde troet det for bare to måneder siden, hvor vi overvejede at sætte vores sommerhus til salg. Sidenhen har det hele taget fart og om en uge, jeps den er god nok, der får vi nøglerne til vores nye hus, det kan i forøvrigt læse mere om i indlægget her. Og ellers kan i jo også følge med på Snapchat, som jeg nu er på, under navnet blondetoner. 

Egentlig er det ikke rigtig gået op for mig at vi er blevet husejere, for det betyder vi skal i gang med den helt store flytning, det er så den mindre fede del. Jeg har netop i dag fået det sidste på plads i forhold til flyttefirma, der forhåbenligt kan gøre der lidt lettere.. 

Nu siger overskriften det jo lidt, men der er altså dobbelt op på glæde, for i dag har jeg netop launchet min nye blog og nej det er ikke en erstatning for denne blog, den vil blive præcis som den er og på samme domæne. Men jeg har jo skrevet lidt om, at jeg arbejdede henimod noget nyt og denne blog er første del i dette projekt og jeg har glædet mig så meget til at dele det med jer. Det er ikke mig alene der står for denne blog, men sammen med min søde partner Emilie og vi har arbejder hårdt for at kunne få den stablet på benene og så håber vi i vil tage godt imod den. Det er hverken en modeblog, madblog, fitnessblog, skønhedsblog eller livsstilsblog og dog, for den kommer til at rumme lidt af det hele, men inden for en bestemt genre, nemlig bryllup. 

Fremover kan i, hvis i har lyst følge med på den nye blog www.myweddingjournal.dk og det håber vi selvfølgelig meget på at i har😊. I kan netop nu gå ind og læse de første 6 indlæg og snuse lidt til, hvad det egentlig er vi har tænkt os med bloggen. Desuden kan jeg røbe, at vi også har et par meget lækre damer med som skribenter, så det er vi super glade for. I kan selvfølgelig også finde bloggen på Instagram under navnet @myweddingjournal.dk og i er mere end velkommen til at følge med i vores lille univers😊

Det var hvad denne fredag bød på og nu vil jeg gå i krig med den alt for store bland-selv-slik pose jeg købte på vejen hjem, det er vel på sin plads. God aften og rigtig dejlig weekend

Følg med på Facebook og Instagram

Facebookinstagram

Du vil måske også kunne lide

2 Kommentarer

  • Reply
    Line
    juni 26, 2016 at 5:03 pm

    Dobbelt tillykke! Jeg faldt over den nye blog via instagram inden jeg så indlægget her Den ser så fin ud og glæder mig til at følge med og få inspiration. Helt sikkert en blog der manglede her i blogland

    • Reply
      Camilla
      juni 26, 2016 at 9:32 pm

      Tusind tak dejligt du har lyst at følge med med fremover og vi glæder os til at inspirere en masse kommende brudepar.. Tak❤️

    Skriv kommentar