Forårsfornemmelser, navneattest og vaccination - Blondetoner
Hverdagsglimt Mor og barn

Forårsfornemmelser, navneattest og vaccination

solskin

Halleluja solen har skinnet hele dagen og det har bare været så smukt vejr – man bliver bare helt glad i låget, når man mærker hvordan energien strømmer ind i en.. Jeg kan næsten ikke vente til foråret for alvor kommer, selvom der jo godt kan gå et par måneder.. Indtil da må vi bare nyde hvert et solstrejf

Molly rundede i går sine 8 uger og lader til at stortrives. Hun er lidt ekstra urolig om aftenen, men i går var meget bedre end de sidste par aftener, hvor hun virkelig har skreget, så vi håber skrigeriet er på retur. I går modtog vi også Mollys navneattest, så nu har vi også papire på det og ligesom med Vigga skal hun ikke døbes..måske en lille navngivningsfest til sommer, når sommerhuset står klar:)

Når man runder de 8 uger, er det blevet tid til det obligatoriske mor tjek hos lægen. Hos min læge foregår det på den måde, at der bliver tjekket op på om alt er ok efter fødslen og så taler man lidt prævention, hvis det er noget man ønsker. For mit vedkommende var der lige et ekstra punkt på dagsordenen, nemlig  “vaccination”. Under min graviditet fandt min læge ud af, på baggrund af en blodprøve, at jeg ikke er vaccineret for røde hunde som barn. Det har jeg aldrig selv været klar over og ved egentlig ikke hvorfor jeg ikk er blevet det. Men alt i alt, så er man åbenbart ekstra udsat som gravid, eller rettere sagt, så er det ikke så godt for barnet hvis man er skulle få røde hunde, så det skulle jeg helst undgå. Som min læge sagde er vi i Danmarkk ikke ramt af de store epidemier der omhandler røde hunde, så chancen for at jeg ville blive ramt var minimal. Men nu hvor jeg ikke længere er gravid, har jeg valgt at blive vaccineret, så nu er jeg også dækket ind på den front.

Normalt er jeg en kylling til de nåle der, men jeg nåede ikke engang at opfatte han havde stukket mig, før end det var overstået. Og heldigvis har jeg ikke mærket noget til selve vaccinationen efterfølgende. Næste gang er det pigernes tur – Vigga skal have sin MFR vaccination, som er den jeg netop har fået og Molly skal have sin 3 mdr vaccination. Det er altså efterhånden svært at holde styr på alle de vaccinationer og lægebesøg.

Tak fordi du læste med og følg endelig bloggen på Bloglovin og Instagram

Følg med på Facebook og Instagram

Facebookinstagram

Du vil måske også kunne lide

Ingen kommentarer

Skriv kommentar