For lille til at være stor - "Frihed under ansvar" - Blondetoner
Hverdagsglimt Mor og barn

For lille til at være stor – “Frihed under ansvar”

frihed

Puhaaa lige i øjeblikket er det altså ikke helt let at være en familie på fire, hvor to af medlemmerne er henholdsvis knap 5 måneder og knap 1,5 år.. Her tænker jeg specielt aften/nattetimerne.

Vigga har jo som beskrevet i tidligere indlæg, knækket koden til hvordan man kravler ud af sin tremmeseng (Kili seng fra sebra). Vi er i et kæmpe dilemma lige nu. Det drejer sig om den lille kravlemus Vigga.

Mange har opfordret os til at fjerne tremmerne, nu hvor hun selv kan kravle ud over og det har vi selvfølgelig gjort, så hun ikke kan komme til skade og vi har tilmed lagt en madras, hvis hun skulle flade ud over kanten.

Det har så resulteret i et aftenshow uden lige.. De sidste to aftener har været rent ud sagt forfærdelige.. Jeg ved alle siger, at alt kræver tilvænning og det vil jeg til dels give dem ret i. Men man kender vel sit barn bedst og vi (både farmand og jeg) kan begge mærke, at Vigga slet ikke magter sin nye “frihed under ansvar” mulighed.

Vi kan ikke forklare hende, hvorfor vi følger hende tilbage i seng. Eller jo det kan vi godt, men hun forstår det ikke på nuværende tidspunkt. Så snart vi går ud fra værelset, så går hun efter og det ender med gråd og en meget overtræt lille pige der slet ikke kan finde ro.. Rent forfærdeligt, eftersom hun har kunne falde fint i søvn uden problemer. Hun kan slet ikke finde roen og i nat har hun stået op flere gange og valgte at stå op Kl. 05. Normalt vækker vi hende Kl. Ca 06.30.

Mange siger det er en fase og det vil jeg give dem ret i, men ikke en fase vi skal igennem allerede inden hun er fyldt 1,5 år. Når man læser og googler, hvordan man bedst muligt får sit barn til at sove i egen seng uden tremmer, så er jeg kun stødt på scenarier, hvor barnet kan tale, hvilket gør det betydeligt lettere at kommunikere og dertil er vi ikke nået endnu.

Så nu er operation “find-ny-tremmeseng-med-høje-sider” sat i gang. For dette cirkus er ikke godt for noget eller nogen. Jeg tager gerne min kampe, men vælger dem med omhu og når barnet er klar og det må siges at være meget individuelt.

I har været så super søde, at komme med en masse gode bud på en seng med høje sider og jeg tror i første omgang, at vi prøver med en tremmeseng fra IKEA. De skulle efter sigende være super gode og til at betale. Og da det kun er en midlertidig løsning, så skal der ikke ofres for mange penge.

Jeg håber den nye seng kan afholde Vigga fra at kravle over, så vi igen kan få lidt ro på det hele. Hvis ikke det er tilfældet, så må vi selvfølglig tage kampen med hende nu..

Hvis i har nogle gode råd eller noget det bare har virket super godt for jer, så må i endog smide en kommentar:)

Puhaa.. nu må vi se hvordan det hele forløber og jeg kommer lige med en lille update

– God aften –

Følg med på Facebook og Instagram

Facebookinstagram

Du vil måske også kunne lide

Ingen kommentarer

Skriv kommentar