Fødselsdagsforberedelser og fint festpynt - Blondetoner
Hverdagsglimt Mor og barn

Fødselsdagsforberedelser og fint festpynt

foedselsdagsforberedesler

I morgen har jeg været nogens mor i 3 år og det er faktisk lidt af en bedrift i sig selv. Det er nok et af de øjeblikke der er allerstørst i livet, men samtidig også de øjeblikke, hvor alt bliver vendt op og ned. Ingenting er som det var og pludselig står man der, med ansvaret for et lille menneske. 

Jeg er så stolt af min lille pige, der fylder 3 år på fredag. I den anledning skal vi fejre hende med familien på lørdag med boller og lagkage. Det har sat gang i fødselsdagsforberedelserne og nu hvor vi stadig er uden køkken, så må vi ty til paptallerkner og krus, for jeg er ikke den der står og vasker op i hånden efter 20 mennekser, så det sagt. Heldigvis kan man få så mange fine tallerkner og krus i pap eller plastik i dag, så det er ikke et problem. Jeg har selvfølglig været forbi yndlings shoppen littlecolumbine, der har der fineste udvalg af festpynt, når der skal holdes fest for de små. Vigga har fået lov til at vælge, da det jo er hendes dag. Jeg skal love for den lille dame er blevet bevidst og bestemt, så det bliver med liberty blomster, guld, pastelfarver og selvfølglig konfetti på bordet. Jeg er mindst ligeså vild med det som hun er, så jeg tror nok vi skal få dækket det fineste fødselsdagsbord.

Sidste uge var jeg forbi Søstrene Grene og købe et af de fine oppustelige folietal, for når man bliver 3 år, så kan det ikke være anderledes😊 jeg er dog for nærig til at købe helium, så den kan svæve, for det koster jo boksen for sådan en flaske, så vi puster den op og hænger den ned fra loftet. 

Ellers skal der bages boller og laves et par lagkager, på rigtig dansk fødselsdagsmanér. Selvfølgelig i selskab med varm kakao med flødeskum og kaffe. Måske der kan snige sig lidt frugt og kager ind, men så er det vist også det. For Vigga er gæsterne det vigtigste og det kan jeg jo ikke være uenig i:) Forresten, så er det første fødselsdag i det nye hus og vi er så småt ved at komme ordentligt på plads

Det er så hyggeligt Vigga selv er så meget med denne gang. Hun snakker om hvem der kommer på lørdag og at de kommer fordi, hun holder fødselsdag. Nu er det jo ikke noget vildt, men hvis der er noget, som jeg har drømt om den dag jeg fik et hus, så var det en flagstang ved hoveddøren. Så vi har været en tur i Silvan og købe en flagstang, der kan stå foran døren, det er simpelhen så hyggeligt, når gæsterne kommer😊 Jeg tænker faktisk også vi skal have fat i et lille grantræ med lys i, for hyggens skyld. Man skal aldrig gå ned på lys i den mørke tid:) Der er lige et par hængepartier og så går jeg og stresser lidt over, at hendes gave som vi giver hende, faktisk ikke er kommet med posten endnu, så hvis ikke jeg kan hente den hos postmanden senere, så må jeg finde på en lille ting i morgen og så må hun få den lørdag, når vi fejre hende med familien.

Hvis i har gode ideer til lagkagekombinationer, snacks, kager eller andet, der ikke er for svært at kaste sig ud i, så smid endelig en kommentar. 

Trods kulden, så er det fantastisk smukt hver i dag, i hvert fald her hvor jeg befinder mig:)

Nyd torsdagen


Følg med på Facebook og Instagram

Facebookinstagram

Du vil måske også kunne lide

2 Kommentarer

  • Reply
    Anne
    november 11, 2016 at 12:53 am

    God aften
    Så fint der skal pyntes på lørdag. Man må sige din lille pige har god smag, kunne jo ikke være finere. Vi har også lige købt pynt ind til pige fødselsdag, blot på lirumlarumleg.dk som er en af mine favorit sites, hvor man kan få ALT.
    Ville egentlig bare sige at en lagkage kan piftes lidt op ved at lave en blanding af flødeskum, knuste makroner, syltetøj og hakket mørk chokolade. Mums, sådan en creme er god i kagen.
    Og som kage er komtesse vafler nemme at lave og smager skønt!
    Tillykke med hende.

    • Reply
      Camilla
      november 14, 2016 at 10:10 am

      Hej Anne, ja det var en helt igennem fantastisk dag og alle var glade:) Lyder lækkert med lagkagen, det vil jeg lige have i mente for den næste fødselsdag. Altid skønt at pifte en traditionel flødeskum lidt op. Og som d skriver kan det jo gøres ret enkelt, så det skal da prøves:)

      Komtesse vafler det kender jeg slet ikke til, det må googles. Så snart vi får et “rigtig” køkken igen, så skal der prøves lidt flere lækkerier af:)

      Dejlig mandag til dig

    Skriv kommentar