En lille fejring, fobier der gør det svært og nysgerrighed på livet - Blondetoner
Hverdagsglimt

En lille fejring, fobier der gør det svært og nysgerrighed på livet

fejring-forbier-livet

Jeg har svært ved at følge med de små banditters udvikling. Det er totalt kliche at sige, men der er altså noget om snakken, når man høre andre siger, at det går alt for stærkt. Før man ved af det, så er de startet i skole, blevet konfirmeret og ja mor og far kan slet ikke følge med, so true. Om en lille måneds tid, smutter vi på ferie, i kan læse mere om hvor turen går hen HER og jeg glæder mig helt vildt, godt nok ikke til flyveturen, da jeg hurtigt bliver “flyvesyg” og det er bestemt ikke sjovt, når man samtidig skal være mor til to, så jeg må bide det i mig og håbe på en behagelig flyvetur. Nu har vi ikke længere to babyer, men to børn. Godt nok er Molly stadig en lille fis og uden et egentligt sprog, men med fagter og en høj stemme, så kommer man ret langt.

En lille fejring, eller tilbageblik

Forleden fyldte Vigga 2,5 år, helt præcis den 11. maj. Ikke fordi vi som sådan fejre halvårs fødselsdag, men det er nu ret sjovt at lave et lille tilbageblik. Hun har på meget kort tid, vokset sig så stor og har tilmed taget storesøster rollen til sig på en meget postiv måde og man er ikke i tvivl om, at kærligheden mellem hende og Molly allerede er stor, så det er da i den grad noget der varmer mit morhjerte. De hygger, fjoller, jagter hinanden og ja selvfølgelig er der skrig og skrål, den ene tager den andens legetøj og alt det gængse man oplever ved søskende. Men jeg tror det er sundt, det er sundt at lære at dele i en tidlig alder og det er sundt, at ikke alt omhandler en selv og at man rent faktisk lære at at tage hensyn til en bror eller søster, det er i hvert fald min overbevisning. Selvfølgelig er der stadig en betydelig forskel på dem, alt andet ville være mærkeligt, men om et par år, så tror jeg det vil være udlignet og forhåbenligt vil de være rigtig glade for at have hinanden, både på godt og ondt.

Men tilbage til den 2,5 årige bandit, der mildest talt tager fusen på sin mor og far i tide og utide. Fik jeg sagt hun er en rigtig lille charmetrold og udspekuleret som bare pokker. Noget jeg virkelig er overrasket over, så er det hendes evne til at huske ting. Så sent som forleden, da vi var nede og købe nye sandaler til Molly, så siger Vigga i bilen, “Mor, Molly have vingummier” og jeg sidder lidt uforstående, så kan hun huske at der hvor vi handler sko, som for resten er Danmarks hyggeligste og bedste sted at handle sko til de små, der plejer man at få vingummier, så selvfølgelig skulle Molly have vingummier, mens far og Vigga fik handlet lidt kolde snacks. Børn er sjove og det er netop et godt eksempel på hendes opmærksomhed. Hun suger alting til sig og hvis Jon eller jeg gør noget, så lurer hun det lynhurtigt og gør præcis det samme. Hun er en lille klon og jeg er simplehen vild med det, det er en helt speciel oplevelse at lære sådan et lille menneske om livet.

Fobier, hvorfor?

Hun er blevet en rigtig lille pige med et sprog godt på vej, der kommer konstant nye ord og hun er i den grad nysgerrig på livet, dog lige med undtagelse af dyr der kommer tæt på. Jeg ved ikke hvad der kan være sket, men hun er hunderæd, og det er ikke en underdrivelse, hvis der kommer dyr for tæt på hende, eller hvis de ikke er bag et hegn. Vi kan sagtens være en tur i zzologisk have, som hun elsker, eller lurer på får hos farmor, men hvis der for eksempel kommer en kat eller hund gående på vejen, så bliver hun helt hysterisk, hvis den kommer hen imod hende. Senest var vi i zoologisk have og der skreg hun helt hysterisk og rystede, da hønsene kom for tæt på, mens vi spiste mad. så vi måtte forlade stedet. Så hvis nogle af jer har oplevet lignende med jeres børn og har nogle gode råd eller ideer til hvordan vi kommer hendes “fobi for dyr” til livs, så smid endelig en kommetar, de vil blive modtaget med kyshånd.

God aften og fortsat god Pinse. Billedet er forresten fra farmors fantastiske have, så nu må solen gerne komme tilbage.


Hvis i vil spare penge på shopping, så er indlægget her et besøg værd:) der er nemlig gode penge at spare, men kun over pinsen og så kan i da også lige blive inspireret til forårets fineste bomberjakker – uundværlig i enhver garderobe, hvis du spørger mig.

Følg med på Facebook og Instagram

Facebookinstagram

Du vil måske også kunne lide

2 Kommentarer

  • Reply
    Liv
    maj 15, 2016 at 5:32 pm

    Hey.. Det er sjovt som børn er forskellige.. Jeg har siden jeg som 4-årig havde en dårlig oplevelse med en hund været så bange for hunde, da jeg fik min datter for 2 år siden tænkte jeg at jeg måtte bide det i mig og virke glad for dem.. Jeg ved ikke om det er det der har gjort udslaget, men hun elsker dyr og vil have alle sammen til at komme hen sig, da vi var i zoo for en måned siden så hun chancen til lige at røre ved en giraf og hun var fuldstændig kold og ville bare røre den igen.. Til gengæld er hun bange for nullermænd, og det er altså ikke en skræk hun har fra mig

    • Reply
      Camilla
      maj 16, 2016 at 6:11 pm

      Ja børn er forskellige, men jeg bliver bare lidt urolig, nr det er så markant, fro jeg kan ikke koble det til noget konkret, men altså det kan være det med tiden biver bedre og jo mere vi omgåes dyr på en god måde, jo bedre kan man håbe på det bliver:) støvsugeren er hun også bange for, så måske hun bare er lidt utryg når det bevæger sig, jeg ved det ikke. Molly er stik modsat og kan næsten ikke komme tæt nok på.

      god aften

    Skriv kommentar