Fake it till you make it... - Blondetoner
Hverdagsglimt

Fake it till you make it…

Som overskriften lidt antyder, så er det tid til en lille opsang. Primært til mig selv, men måske der sidder nogen derude, som også kan bruge en lille peptalk, eller en kærlig reminder for at komme i gang, få gjort ting, som konstant udskydes eller nedprioriteres. 

Det er så simpelt når man tænker på det, men der hvor det bliver rigtig kompliceret, det er når tankerne aldrig rigtig bliver til handling. Jeg har altid, gennem hele min barndom og mine teenage år været meget aktiv og ikke mindst ambitiøs, både som danser og som elite springrytter. Men som årene er gået op igennem tyverne, frem til nu, så er jeg haltet lidt bagud på motionsfronten. Det er ikke ligefrem fordi det bliver lettere at komme tilbage på sporet. Tværtimod, det er skruen uden ende og alle mine dårlige undskyldninger for ikke at løbe en tur, eller komme afsted i fitness, de fortsætter i det uendelige. Jeg kan ikke blive ved med at retfærdiggøre min kærlighed til sofaen og hjemmehygge, når jeg ved at motion gør mig stærk, sund og glad. 

LÆS OGSÅ “Nu med job”

Jeg har haft periode de sidste par år, hvor jeg er kommet ind i en god rytme med træning og lidt dans, men så sker der ændringer. Vi fik børn, vi flyttede og ja så blev træningen hurtigt erstattet med afslapning og praktiske gøremål. Det sørgeligt at sige, men sandt. Jeg dansede en del, men er kritisk anlagt hvad angår trænere. Jeg er vild med latin amerikanske danse og zumba, så længe det bliver gjort ordentligt. Når det går hen og bliver en aerobic time, så står jeg helt af. Det har vist sig at være svært at finde en god træner og med tider der passer ind i en presset familieuge.

Hvad der ikke er svært, det er at tage sine løbesko på og komme ud og løbe en tur i det fri. Jeg får det ganske enkelt bare ikke gjort. Det samme gælder fitness. Det kan tælles på en hånd, hvor meget jeg har besøgt fitness siden vi flyttede til Virum. Pyha min dårlige samvittighed har steget mig lidt til hovedet og jeg vil gerne tilbage. Få dyrket noget mere motion, gerne et par gange om ugen. Jeg ved jeg får det så meget bedre og derfor fik jeg i sidste uge taget mig sammen til at komme afsted. Aldrig har jeg haft så ondt i kroppen, som jeg havde dagene efter. Det kan tydeligt mærkes at motion ikke har været en del af min hverdag det sidste halve år. Jeg ved godt, at den eneste jeg snyder ved ikke at komme afsted, er mig selv. Jeg kan ikke fortsætte stilen, som hidtil – Fake it till you make it, for det sætter sine spor. Selvom det var skønt så længe det varede, så må jeg sande at det også er godt at komme lidt i gang igen. Nu skal motivationen bare opretholdes og jeg skal ind i en god rytme. Så minder jeg lige mig selv om, at lidt træning er bedre end ingen træning.

Læs også “Få styr på økonomien”

Jeg kunne også godt trænge til at få strammet lidt op og smide et par kilo, så hvad er det lige der holder mig tilbage. Jeg ved det ikke – Dovenskab og dårlige undskyldninger. Det skal være slut nu og jeg skal afsted. Så kan jeg også spise de der fastelavnsboller med god samvittighed:)

Det blev en lang sludder for en sladder, men ikke desto mindre fik jeg lige sat tingene lidt i perspektiv for mig selv. På rigtig mange områder er jeg selvdisciplineret, men ikke lige hvad angår træning de sidste par år. Skyd endelig løs med motiverende ord, eller hvad i selv gør for at komme ind i en god rytme, når det gælder træning.

God aften.

Følg med på Facebook og Instagram

Facebookinstagram

Du vil måske også kunne lide

1 kommentar

  • Reply
    Når man føler sig udfordret - Blondetoner
    marts 1, 2017 at 9:23 pm

    […] LÆS OGSÅ “Fake it, till you make it” […]

  • Skriv kommentar