Et svært tilbagefald... - Blondetoner
Hverdagsglimt

Et svært tilbagefald…


Som jeg har skrevet før, så er bloggen lidt som en dagbog for mig. Det giver mig et frirum og mulighed for at få sat ord på tankerne, der til tider godt kan være lidt flyvske og fylde meget. Det er ren terapi for sjælen.

Jeg ville sådan ønske jeg ikke skulle skrive dette indlæg, ikke fordi jeg ikke vil tale om det, men mest af alt, fordi jeg ikke ønsker det skal være virkelighed. Lige som det hele er gået så godt og jeg i spænding går og venter på at blive husejer, så har min kære far fået et tilbagefald. Øv øv og mere øv, det er for at sige det lige ud, noget rigtig lort og det gør ondt helt ind i sjælen. Til dem af jer der ikke ved det, så er min far alkoholiker, men gik i behandling af egen fri vilje i efteråret, noget som han ikke har gjort før, der har der kun været tvungen behandling, fra familiens side. Denne gang var det ham selv, ham selv der ønskede at ændre sit liv, viske tavlen ren og mande sig lidt op og måske være den far han aldrig har været og hvad er større motivation end børnebørn. 
Det er nemt nok at sidde bag og pege fingre og bebrejde ham for alle hans valg og svigt gennem tiden, men jeg har truffet den beslutning, at komme videre og lade ham være en del af vores liv, vel og mærket på vores præmisser og uden alkohol involveret. Og det ved han godt og jeg har gennem de sidste par år ret konsekvent valgt ikke at tale med ham, når han var fuld. Der er ingen tvivl om, at det er svært at sætte sig ind i en misbrugers tankegang og lige meget hvor meget jeg vender og drejer det i mit hoved, så kan det være svært at acceptere, man intet kan gøre hvis ikke personen ønsker hjælp. Selvfølglig var jeg også meget skeptisk omkring hans valg om at blive ædru, men jeg har altid været af den overbevisning, at man skal give folk en chance til, hvis de selv er villige til at “ofre” sig. 
I efteråret nåede min far så bunden. Han havde nået til det punkt, hvor enten så drak han sig ihjel eller os så tog han sig sammen og gik i behandling og der erkendte han selv, at han havde et problem og havde brug for hjælp. Det er et kæmpe skridt for en garvet alkoholiker, men ikke desto mindre, så tog han sig sammen, lige indtil for et par dage siden, hvor det gik galt. Han mener jo selv det er en form for belønning at drikke alkohol og undskyldninger er der nok af. Det er netop der hvor man kan se hvor fucked up alkohol kan gøre mennekser og jeg forbander der langt væk. 
Jeg er stadig den nervøse type, hvis der går længere tid imellem vores samtaler og denne gang havde jeg også en skidt mavefornemmelse og med god grund. Mine bange anelser skulle vise sig at være sande, for min far har fået et tilbagefald. Så midt i huskøb, institutionsflytning af pigerne, ja alt det vi står over for nu, der skal jeg så lige deale med den erkendelse af, at have en far der er tilbage på flasken. Jeg snakkede med ham i går og der sagde han blot det hele nok skulle gå, men kender i det, når man på en måde kan mærke at et andet menneske har givet lidt op og kun siger det for at please sine omgivelser. Det var den følelse jeg sad med, da jeg efter en meget kort telefonsamtale lagde på. Derfor er i dag også en underlig dag, glæden som bare har været så overvældende den sidste tid er nu erstattet med tvivl, usikkerhed og mest af alt, så gør det mig rigtig ked af det, for jeg har jo ikke lyst til at miste min far og fortælle mine børn at de både skal undvære deres mormor og morfar. Jeg havde netop fået håbet tilbage, da han frivilligt gik i behandling, men nu er det en helt anden snak.
Som min gode veninde også sagde til mig, så er det ikke min kamp, men hans og ja det er det, men for fanden det gør ondt at se på, når det er et mennekser man elsker og især når det er småt med familierelationerne. 
Man skal selvfølglig ikke male fanden på væggen eller tage sorgerne på forskud, men det er svært andet, når det altid ender ulykkeligt, på den ene eller anden måde. Jeg har så meget jeg gerne vil sige og alligevel ved jeg ikke hvordan jeg skal få det sagt, så nu er bolden på hans side og jeg må trække mig tilbage og værne om min lille familie og prøve at nyde alle de gode ting, der sker i vores liv lige nu også selvom det er svært.
Vigtigst af alt, så er det at få sagt tingene højt og huske på det ikke er en selv den er gal med og at man ikke er skyld i deres misbrug. Med det sagt så holder jeg her og lader det være det for nu. Jeg kan mærke min krop har været på overarbejde de sidste par dage og jeg skal passe på mig selv, så det vil jeg prøve, så meget som det nu kan lade sig gøre. Desværre har jeg selv lige et lille hospitalsbesøg i morgen, som opfølgning på de tidligere besøg. Det kan i læse omi inlæggene her og her..

God aften til jer

Følg med på Facebook og Instagram

Facebookinstagram

Du vil måske også kunne lide

3 Kommentarer

  • Reply
    Matilde
    juni 30, 2016 at 10:17 am

    Jeg er helt ny læser her, men dette indlæg ramte mig. Min far var også hardcore alkoholiker. Han tog sit eget liv for snart 3 år siden. Hvor kan jeg godt genkalde de følelser og tanker, som du sidder med. Jeg håber, at du ved, at det aldrig er din skyld. Han skænker dig ikke en tanke, når han tyller den ene øl ned efter den anden. Det er kun ham og hans ego-behov, der taler. Husk det. Sender dig tanker.

    • Reply
      Camilla
      juli 1, 2016 at 8:14 am

      Hej Mathilde. Jeg er da glad for du læser med, men desværre er det jo et lidt “hårdt” emne at kunne relatere til, desværre en realitet for mange familier rundt omkring i landet. Men jo jeg er helt klar over det ikke er min skyld og har selv gået i en masse terapi da jeg var yngre børn af alkoholikere og familiegrupper. Så jeg synes egentlig jeg har de værktøjer der skal til for at kunne håndtere situationen, men vi er kun mennesker og det kan være svært.. Tak

  • Reply
    Livets barske realiteter - Blondetoner
    oktober 8, 2016 at 7:36 pm

    […] kan også læse med i indlægget her, der netop handler om det svære tilbagefald og tankerne […]

  • Skriv kommentar