En tur hos frisøren... - Blondetoner
"I skønhedens navn" Hverdagsglimt

En tur hos frisøren…

Sponsoreret.

Jeg ville egentlig have postet dette indlæg i sidste uge, men eftersom den ene dag tog den anden, så bliver det først i dag. Sidste tirsdag var nemlig ret så lækker, for ud over det skønne solskinsvejr, så havde jeg nemlig en tid hos frisøren. Der blev til et par timers selvforkælelse hos SACO hair i København, hvor der kom nyt liv i lokkerne. Det var i den grad tiltrængt og som altid sætter jeg 100% min lid til at Betty gør det hun er bedst til nemlig at klippe og farve mit hår. Jeg er mega hys med hvor jeg går til frisøren – så med så meget andet, så skal man holde fast i en god frisør, når man finder en. Jeg slapper også meget mere af, når jeg ved, at jeg er i gode hænder.

Betty er specialist i lyst hår med alle de fine nuancer der nu findes. Ikke sagt de hos SACO ikke kan farve alle andre farver, for det kan de uden tvivl, men når det kommer til det lyse hår, så kan de fremtrylle de smukkeste nuancer. Jeg fik klippet en god del af længderne, som var, mildt sagt, MEGET slidt. SACO benytter Wella Illumina color. Jeg får lagt lyse striber for at komme min mørke udgroning til livs og derefter en lækker glossing over. Det er uden tvivl den der gør forskellen. Det er her man rammer den nuance i det lyse hår, som man ønsker. Det giver håret et naturligt spil og jeg er jo vild med der kølige rosa look og med Wellas glossing, så rammer det bare spot on. Det giver det lækreste, lyse, støvede rosa skær uden at virke som en farvet hjelm.

Wellas Glossing er også super effektiv, mellem de “store farvninger”, i mit tilfælde striber. Det er hurtigt at få lavet og giver liv til selv det kedeligste hår og den lysner bunden en smule op, så man kan gå længere mellem at få striber. Så en super god måde at få bugt med en kedelig udgroning uden. Glossing skal betragtes som en form for filter, da den faider med tiden.

Jeg vedligeholder min rosa kolde farve ved at kombinere en rød og lilla shampoo med en neutral hvid shampoo fra Wella og engang imellem blander jeg en god conditioner eller hårkur, hvor jeg også blander lidt rød og lilla i. Generelt er jeg ret glad for Wellas produkter, både når det kommer til de professionelle farver de benytter i salonen, men også når det kommer til pleje og styling af håret. Wellas EIME styling-serie er ret genial og rummer alle de produkter man mest behøver og til alle hårtyper og længder.

Som altid gik jeg fra salonen med stor tilfredshed og så er prikken over i’et altså når Betty lige laver en lækker føntørring. Håret får en helt anden glans og volume uden at det bliver for sat eller stylet. Hvem der dog bare kunne gøre det selv. Jeg er dog gået i skarp træning med rundbørste og føntørre der hjemme, i håb om at jeg kan gøre Betty kunsten efter, eller i hvert fald noget der minder om. Men hvis i er fra København og synes håret trænger til en kærlig hånd, så bør i lægge vejen forbi SACO i Fiolstræde, det kan varmt anbefales.

 

Følg med på Facebook og Instagram

Facebookinstagram

Du vil måske også kunne lide

Ingen kommentarer

Skriv kommentar