En lille update på det hele.. - Blondetoner
Hverdagsglimt

En lille update på det hele..

migogpigerne

De sidste par uger har budt på lidt udfordringer, både i form af sygdom, men også i høj grad problemer med amning, som jeg har beskrevet i tidligere indlæg.

I dag var så dagen, hvor den længe ventede sundhedsplejerske skulle komme på visit, efter at have rykket tiden 3 gange, så var jeg dog lidt spændt på om hun nu ville komme, men det lykkedes. Normalt ligger besøget ved 8 uger, men her er Molly 11 uger på onsdag –  det gør nu ikke den store forskel. Heldigvis vokser hun som hun skal og mere til, altså på den gode måde:P Vægten siger 5,88kg og længden siger 62 cm. Hvis man kigger på kurven, så ligger hun en over normalen i vægt og tre over normalen i højden. Hun er helt perfekt og meget smilende og opmærksom, så det kan man jo ikke klage over:)

vi fik snakket lidt om amning og diskuteret vores problematik. Heldigvis passede det så fint, at sunhedsplejersken fik lov at overvære en amning, hvilket gav hende et lidt klarere billede af problemet. Først og fremmest, så klikker Molly når hun spiser, dvs at hun formentlig trækker unødig luft ind under amning, vi har prøvet at komme dette til livs ved at være ekstra obs på sutteteknik, men desværre uden held, hun klikker stadig når hun spiser og det er der bare nogle børn der gør.

Derudover er det stadig et problem, at hun bliver utilfreds ved brystet efter kort tid. Det er dog ikke lige så slemt som det har været. Det kommer og går lidt i perioder, men hun kan ikke rigtig slappe af når hun bliver lagt til og hun ligger der kun ganske kort tid. Sundhedsplejersken havde desværre ikke andre råd, end dem vi i forvejen har afprøvet. Jeg er stadig fortrøstningsfuld og håber det bliver bedre. TAK for alle jeres gode råd til mit tidligere indlæg omkring amning, det er så skønt i vil dele jeres erfaringer og gode råd, bliv endelig ved med det:)

Sundhedsplejersken og jeg blev enige om at prøve med kiropraktor til Molly, så det har jeg bestilt tid til allerede på fredag. Både for at se om det kan hjælpe på amningen, hvis hun eventuelt har nogle spændinger og fordi hun har det med at kigge til højre og være sån lidt bananformet i kroppen. Jeg håber det kan hjælpe på det hele. Indtil da, så prøver jeg at skabe ro omkring amning og håber på, at vi kommer tilbage på sporet igen uden skrål og utilfredshed.

Udover at have haft besøg af sundhedsplejersken, så har jeg også været til lægen med Vigga. Heldigvis ikke noget alvorligt, men det var blevet tid til 15 måneders vaccination – den meget omtalte vaccination MFR, så nu er vi dækket ind. Hun tog det pænt, så krydser jeg bare fingre for, at hun ikke skal igennem den samme efter-reaktion som jeg lige har været igennem, for det har været noget af en omgang, men det må tiden vise. Om 14 dage er det Mollys tur, dog ikke MFR-vaccination i denne omgang, men den klassiske 3 måneders vaccination.

Det var en lille update her fra.. Og så nyder jeg bare, at være mor til mine to guldklumper –  på godt og ondt, det sure med det søde. Det er super hårdt til tider og sygdom er der meget af, men når det så er sagt, så kan det ikke blive meget mere fantastisk og givende. Alt det man får igen, det er bare det hele værd og noget som alle bør opleve.

 I kan følge bloggen på INSTAGRAM og BLOGLOVIN så bliver jeg så glad:)

 

Følg med på Facebook og Instagram

Facebookinstagram

Du vil måske også kunne lide

3 Kommentarer

  • Reply
    Lisbeth
    februar 24, 2015 at 9:31 pm

    Hej

  • Reply
    Lisbeth
    februar 24, 2015 at 9:41 pm

    Hej

  • Reply
    Rikke
    februar 25, 2015 at 8:46 pm

    Tak for skøn blog og lidt forsinket tillykke med lille Molly.
    Bliver nødt til lige at bakke op omkring kiropraktor-besøg! Problemet mht amning lyder identisk med min ammehistorie samt Mollys favoritside.
    Min datter brugte fra starten en ammebrik ved amning da hun havde svært ved at tage rigtigt fat om brystet, det fungerede ok for os men jeg synes det var så bøvlet.
    Vi opsøgte kiropraktor pga favoritside og forebyggelse af skævt hoved og fordi sundhedsplejersken havde observeret tendens til “rejeform”/”bananform”. Kiropraktoren fandt spændinger i min datters nakke og kæbeparti (det nederste led i nakken har åbenbart forbindelse til kæbeleddet). Efter ca 4-5 behandlinger smed vi ammebrikken, vi fik nemmere amninger og hendes krop blev rettet ud så den ikke længere lavede rejeform og favoritsiden forsvandt. Intet mindre end et mirakel.
    Krydser fingre for at i får samme gode oplevelse.
    Kærlig hilsen en fan af blog og din måde at være mor på 🙂

  • Skriv kommentar