En af de hårde dage og noget alle bør gøre i ny og næ..  - Blondetoner
Hverdagsglimt

En af de hårde dage og noget alle bør gøre i ny og næ.. 

Sådan en morgen hvor man har fået lov til at sove til 07.30 men stadig føler sig træt, det er præcis hvordan jeg havde det i morges. Livet som mor til småbørn er på den ene eller anden måde lig med mindre søvn. Faktisk sover begge pigerne rigtig fint om natten og bliver puttet uden problemer, så på den front kan jeg bestemt ikke tillade mig og klage, der tror jeg vi har det ret godt. Jeg er nok hvad nogen vil betegne som en “streng” eller måske rettere bestemt, for streng lyder så negativt ladet og det mener jeg ikke er det rette ord.

Pigerne for uanede mængder af kærlighed, men vi sætter også grænser og i øjeblikket skal jeg love for der bliver prøvet grænser af og i dag har været en slem en af slagsen og stort set fra de stod op i morges til de er kommet i seng her til aften, der har der været brok på den ene eller anden måde.. Kender i det? Pyha jeg bliver træt i mit hoved på sådanne dage, hvor intet er godt og alt er galt.. Det er aldrig sjovt ar bruge mere tid på at skælde ud og være den sure mor, dem for at kunne nyde weekenden sammen. Det er en del af pakken og det høre med sig, når man får børn. Men altså når man har sagt nej for tusindende gang, ja altså sådan føles det, så er man godt brugt.

Pigerne er nu puttet og jeg må indrømme, at jeg er ret så okay med at jeg pt sidder i toget på vej til indre by. Jeg skal ud og spise med nogle gode venner på et lækkert spisested vi ikke har prøvet før Banksia. Det ligger i boltens gård i indre by og det skulle efter sigende være lækkert. Så pt kan jeg faktisk slet ikke vente på at jeg har placeret mig med gode venner, mad og vin et lækkert sted i indre by. Jeg er hoppet i de høje hæle og bobbet håret lidt ekstra..det er så vigtigt at få et lille afbræk engang imellem og sådan en aften giver fornyet energi på kontoen og mere overskud som mor, noget alle bør gøre i ny og næ..

Som jeg sidder her i toget, så kommer det bag på mig hvor mange unge mennekser der er med, alle sammen med en øl i hånden og flere af dem allerede godt beruset.. Ja det er ikke sådan jeg har helt glemt hvordan det er..😂
God lørdag aften til jer..

Følg med på Facebook og Instagram

Facebookinstagram

Du vil måske også kunne lide

Ingen kommentarer

Skriv kommentar