Den berygtede xxx-syge - Blondetoner
Hverdagsglimt

Den berygtede xxx-syge

image

Det er ikke ligefrem et problem, men det gør det bestemt hellere ikke nemmere i hverdagen.. Og hvad er det så lige jeg snakker om?

Langt de fleste småbørnsforældre kender sikkert til denne xxx-syge og den kommer ofte igen i perioder og der findes desværre ingen modgift, det er blot faser man skal igennem.

Det er hverken influenza, røde hunde, skoldkopper eller den slags sygdomme der hersker her hjemme og det er jeg selvfølglig ovenud lykkelig for, for man kan vist roligt sige vi har været hårdt ramt, sån on and off. Vi har været udsat for lidt af hvert, mellemørebetændelse, maveonde, asmatisk bronkitis og generel vuggestuepest, så jeg er bare glad, så længe begge pigerne er sunde og raske. Jeg synes ellers at vi tager vores forholdsregler og jeg har da også prøvet med diverse immunforsvar-boostere, men af den ene eller anden grund har vi desværre været ret meget ramt det sidste års tid.

Nogen er bare mere ramt end andre og med to vuggestuebørn, så hiver de det ene med hjem efter det andet og jeg må indrømme at der meget ofte er sedler slået op i vuggestuen om, at de nu er ramt af bræksyge, diarré og alverdens mærkelige børnesygdomme, så det er luge før jeg vil mene vi er sluppet billigt. Selvom det selvfølgelig gerne skulle holdes til et minimum og helst mindre end det vi hidtil har været ramt af, så er vi heldigvis, 7-9-13 gået fri fra en del sygdomme, når det har været opslag herom.

Som skrevet i starten af dette indlæg så er vi ramt af en form for “syge” her hjemme og det er ikke i den fysiske forstand. Jeg taler om mor-syge. Noget man først forstår, når man bliver forældre og så er det selvfølglig meget forskelligt, i hvilken grad man oplever det med sit barn. Nogen vil opleve det som meget ekstremt og andre vil måske slet ikke opleve det. Men en ting er sikkert og vist det kan være nogle meget hårde perioder når det står på og man skal vælge sine kampe med omhu, her tænker jeg specielt, når børnene lige bliver det større, hvor man rent faktisk kan tage en snak med dem.

Jeg er klar over at børnene knytter sig mere til bestemte personer, herunder mor og far og at det kan komme i en mere ekstrem grad i perioder. Her hjemme er Molly virkelig mor-syg og det har hun været i hvert fald den sidste halvanden måned og det er som om det bare fortsætter. Nogle dage er det ekstremt, der kan jeg slet ikke gå et skridt væk fra hende, før helvedet er løs.

Oveni hatten sker der også meget i 1 års-alderen, så det er bestemt ikke unormalt eller forkert, men man må godt sige det kan være en smule hårdt og til tider lidt trættende, når det kun er mor der duer. Specielt opstår et dilemma når jeg er alene med dem – det er nærmest umuligt at skifte Vigga, for så bliver Molly tosset, så kan i selv tænke jer til et kaos vi kan have os i ny og næ..

Som med så meget andet, så siger jeg til mig selv det blot er en fase og at Molly netop har brug for ekstra tryghed og den tryghed er pt bedst hos mor og sån er det og mens hun er så lille som hun er, så kan det ikke være anderledes.

Ordet mor-syge eller far-syge kan hurtigt får en meget negativ klang, specielt når andre siger det – det kan virke helt anklagende, selvom det måske ikke er tænkt sån. Det er det sidste man har brug for at få smidt i hovedet, når man selv udemærket er klar over, at man har en ekstra pylret mus der kun vil være hos sin mor. Det kan lyde så bebrejdende når det kommer fra andre, som om det er min skyld jeg har et mor-sygt barn. Nej det er det ikke og det vil jeg lige minde mig selv om og alle andre der sidder der ude og føler præcis det samme og som er træt af bemærkninger om det ene og det andet.

Jeg har på fornemmelsen, at det er værst når jeg er i nærheden, som om det fremkalder det på en måde, hvis det giver mening. For i vuggestuen er hun jo langt hen af vejen glad, det er i hvert fald hvad vi bliver fortalt. Det primært når vi er hjemme og selvføligelig også når vi er ude blandt andre mennesker.

Desværre er vores morgener langt fra lette, når der skal afleveres i vuggestuen. Puha det synes jeg altså er noget af det værste. Specielt når man står med to der skal afleveres samtidig. Forleden morgen blev Molly såååå ulykkelig da jeg skulle gå og det smittede af på Vigga og jeg måtte blive det lidt, til der kom flere hænder.. Åh det går lige i mit moderhjerte når de er kede af det og jeg ved jo inderst inde godt, at det holder på ganske kort tid , men det kan være svært at overbevise sig selv om og jeg bliver i den grad påvirket af det, når jeg går der fra. Jeg er også meget følsom af person og der skal ikke meget til jeg bliver følelsesmæssigt påvirket, specielt når det omhandler mine børn og det er bare sån jeg er som person.

Igen, så er vi jo meget forskellige som mennekser og det er meget forskelligt hvordan vi agerer og det ene er ikke mere korrekt end det andet, så længe man har sig selv med og kan stå inde for den måde tingene bliver gjort på.

Følg med på Facebook og Instagram

Facebookinstagram

Du vil måske også kunne lide

Ingen kommentarer

Skriv kommentar