Børnehavebarn, søskende og lidt fredagstanker - Blondetoner
Hverdagsglimt

Børnehavebarn, søskende og lidt fredagstanker

boernehavebarn

Så er efteråret for alvor sat ind i Danmark og jeg er tilbøjelig til at sige vinteren, for det er godt nok blevet koldt. Vi kan i den grad mærke det i kælderen, der skal altså fyrres godt op, før vi kan holde varmen og på det lille toilet vi har, der ligger lige ved kælderdøren, der er der sååååå koldt og det er ikke ligefreme n fornøjelse når man skal tage bad på det kolde stengulv i køkkenet. Det er slet ikke til at forstå vi allerede har boet i kælderen i over 3 måneder og lige nu er det eneste vi venter på for at kunne flytte op, varmen, som Jon er i fuld gang med at få koblet til. Der er så mange overvejelser sat i værk omkring det hele og det er svært at få indfriet dem alle på en gang, så er vi er enige om at vi må tage en ting af gangen og færdiggøre det, førend vi går videre med noget nyt. Ikke min stærkeste force, da jeg gerne vil have tusind bolde i luften og gribe dem alle på en gang, desværre fungerer det ikke helt optimalt, så derfor har jeg Jon til at stoppe mig, når det går for vidt ha ha:).

Men udover efteråret og kulden for alvor er kommet i denne uge, så har Vigga også haft sin første uge som børnehavebarn og det er gået over alt forventning, endnu engang tilpasser hun sig blot de nye omgivelser og jeg kan mærke på hende, at hun er ret stolt over at være rykket og om morgenen går det så fint med at aflevere Molly, hvor vi vinker i vinduet og så aflevere jeg Vigga bagefter. Det lader til de begge har taget det at blive splittet rigtig fint, så en af mine bekymringer blev endnu engang ikke til noget. Jeg kan dog godt mærke på Vigga der sker meget, men forståeligt, nye børn, nye pædagoger og et nyt hus, så hun er lidt sensitiv om eftermiddagen og søger i den grad grænser. For filan man skulle nærmest tro vi havde fået en pre-teenager i huset, det trækker tænder ud og der skal sættes mange grænser.

Molly er en lille klon af Vigga, det er simpelthen så underholden. Alt hvad hun gør, det gør Molly også og det er altså på godt og ondt. Jeg tror Vigga har luret den, så når der er noget hun ikke må, så får hun lokket Molly til at gøre det og hun går også og opdrager på hende, hvis ikke lige vi er der. Det er også meget kærligt og sødt, men hun kan også være en rigtig strid lille bavian. Så i bund og grund er det vist ret godt de ikke er sammen om dagen og får lov at udfolde sig på hver deres måde. Selvom vi mødre ofte snakker meget om at tiden går stærkt og at vi ikke kan følge med, så er der også noget fedt i at se ens børn blive større, den ekstreme udvikling de gennemgår og den måde kan kan få lov at give dem en masse oplevelser og skabe nogle gode trygge rammer for dem. Så lige så hårdt det kan være, lige så fantastisk kan det være.

Nu venter weekenden forude og jeg glæder mig, som altid. I morgen tager vi til min far, hvis ellers han overholder sin del af aftalen, så det kan nå at blive aflyst endnu. En dag af gangen siger jeg altid til mig selv, for med en far der er alkoholiker så ved man aldrig hvornår man kan regne med ham og om han overhovedet er i stand til at få besøg.

Følg med på Facebook og Instagram

Facebookinstagram

Du vil måske også kunne lide

5 Kommentarer

  • Reply
    Allan
    oktober 8, 2016 at 1:34 am

    Seje jer hvor er det et spændene bolig eventyr! Har i fået isoleret evt hulrum i muren på huset? Vores første vinter i vores hus var med optankning af olie 2 gange på 2 måneder – så søgte vi lige hjælp og fik en termografisk gennemgang af huset. It Worked for us:) glæder mig til at følge det hele! Hav en dejlig weekend! 🙂 A

    • Reply
      Camilla
      oktober 10, 2016 at 9:19 am

      Hej Allan, hygeligt du lige lurer forbi domænet:) Det er så mega fedt og helt igennem hårdt at renovere hus, men igen det hele værd og jeg glæder mig så meget til vi kan rykke op fra kælderen.

      Altså der er hulmursisoleret og så har vi isoleret nyt i gulvet i takt med de nye gulve og gulvvarme og så er vi gået fra elvarme til gas.. så det hjælpe på elregningen:S for filan det var en dyr omgang… derudover får vi brændeovn som skeundær varmekilde.. Men nu må vi se, for ellers tænker jeg også en termografisk gennemgang er en mulighed…:)

      God mandag

  • Reply
    Tina
    oktober 10, 2016 at 12:24 pm

    Hej Camilla: du har tidligere skrevet, at I skal have lagt nyt gulv OG gulvvarme. Kan du fortælle, hvad kvadratmeterprisen på begge deler cirka løber op i? Vi skal nemlig selv i gang med den helt store husrenovering! Kan du sende link til det egetræsgulv I har valgt? Og kan man godt lægge gulvvarme under plankegulv? Jeg troede at plankegulv var for tykt, og at man derfor kun kan gøre det under parketgulv… Ja jeg ved godt det bliver nogle lidt tekniske spørgsmål, men er så nysgerrig, så håber du kan svare 🙂

    • Reply
      Camilla
      oktober 10, 2016 at 7:14 pm

      Hej Tina.. Det er jovt du lige skriver, for jeg har netop trykket udgiv til et indlæg om nye gulve til huset, så håber det kan være en hjælp, ellers er du mere end velkommen til at spørge mere specifikt ind:)

      Dejlig aften

  • Reply
    Når farvel er en svær størrelse... - Blondetoner
    oktober 15, 2016 at 7:48 pm

    […] er jo ingen hemmelighed at Vigga er startet i børnehave og jeg skrev en lille update i indlægget her, hvor alt var godt og tilvænningen til det nye gik så fint, til min store glæde. Det var meget […]

  • Skriv kommentar