Barselslivet.. "at træffe et valg" - Blondetoner
Hverdagsglimt

Barselslivet.. “at træffe et valg”

mollycloseup

Nu hvor jeg er på barsel, så bruger jeg meget af min tid der hjemme, alene med Molly. Noget jeg nyder, men til tider er jeg måske en smule isoleret, specielt ved sygdom, der kan man virkelig føle sig afskåret fra den virkelige verden.

Jeg synes det kan være en smule omstændigt at komme en masse ud, når man har sån en lille mus, oftest er det lettere at være hjemme. Ja det er måske en dårlig undskyldning, men det passer mig egentlig meget godt, så kan Molly også få sine vandte lurer. Tit når vi er på farten, så går der helt kuk i hendes lurer og det kan altså være en smule hårdt, med en overtræt baby.

Det er uden tvivl et valg man selv træffer. Under min barsel med Vigga, der meldte jeg mig til babyrytmik, men det har jeg slet ikke haft behov for denne gang. Tiden flyver afsted og snart runder Molly et halvt år. Jeg synes lige jeg er gået på barsel, men det stemmer jo ikke helt overens med hendes alder:P

Inden længe så er barslen slut og jeg skal tilbage på studiet. Der bliver rigeligt at se til, så jeg tror det er givet meget godt ud, at tage den helt med ro. Vi tager da på lidt ture, men jeg prøver så vidt det er muligt ikke, at booke en masse hver eneste dag – så vi nyder tosomheden om dagen.

Måske der også er en forskel, når man har to, eller for den sags skyld endnu flere. Hos os er der i hvert fald fuld fart på om eftermiddagen, hvor far og Vigga kommer hjem, så der skal man være 110% på. Som jeg også har sagt før, så har vi ikke den store mulighed for at få pigerne passet, så vi er begge på 110% hver eneste dag og det er uden tvivl noget jeg nyder rigtig meget, men det ville nu også være skønt, hvis vi havde lidt mere familie tæt på. Noget familie vi kunne drage nytte af, en “hjælpenede hånd” i ny og næ:) Jeg misunder virkelig alle jer, der har bedsteforældre tæt på, som står i kø for at være der for de små, det må altså vær skønt.

Der er uden tvivl stor forskel på, hvornår og hvor meget man kommer ud. I bund og grund så handler det vel også om, hvor meget man ønsker det og har overskud til det. Der findes alverdens hold man kan melde sig til sammen med sin baby. Babysalmesang i den lokale kirke, babyrytmik på forskellige skoler og babysvømning. Det er blot et lille udpluk, af de ting man kan gå til med sin baby. Flere af tingene kan findes til næsten ingen penge, eller ligefrem gratis. Så hvis man virkelig ønsker at foretage sig en masse, så er der rig mulighed for det:) Det skal lige siges at nogle af holdene også er ret peberet, så det skal man lige være lidt obs på, inden man melder sig til.

Uden at vide det, så tror jeg faktisk, at der er mange som jeg, der bevidst har valgt at have ro på i løbet af dagen og ikke farer til alverdens forskellige arrangementer, dag ud og dag ind. Jeg synes personligt at dagene går stærkt og der er altid lige nogle ting der skal ordnes.

Man kan tidsnok begynde at tage rundt på diverse hold med børnene. Før eller siden, så begynder de heldigvis selv at vise interesse og så giver det jo god mening, at komme afsted med dem. Her anden gang har jeg accepteret, at det er ok ikke at fare rundt, men bare tage den med ro med Molly og nyde barslen uden at planlægge for meget.. Inden længe flytter jeg i sommerhuset, hvor der er rig mulighed for at nyde det gode vejr i vores skønne have, noget jeg virkelig glæder mig til.

Før man får set sig om, så er barslen slut og jeg skal forlade min lille barselsbobbel. Noget jeg både “frygter” og ser frem til, men det er vidst en anden snak.

Del endelig ud af jeres hverdag på barsel, mon jeg er alene om at nyde dagene hjemme?

Følg med på Facebook og Instagram

Facebookinstagram

Du vil måske også kunne lide

17 Kommentarer

  • Reply
    heidi
    maj 27, 2015 at 8:58 pm

    Ved min søn var jeg også meget ude og lave alt muligt men har det på samme måde som dig, der sker så meget om eftermiddagen og man skal være 110% klar oven i hovedet og jeg synes især hvis man ikke får sovet ordentlig om natten så er det rart bare at have ladet op inden ulvetimen melder sin ankomst og man skal have spise og puttetider til at gå op i en højere enhed

    • Reply
      blonde toner
      maj 27, 2015 at 9:16 pm

      Ja præcism man har brug for lige at lade lidt op.. godt jeg ikke er ene om dette:)

  • Reply
    Tina // Provinsmor
    maj 27, 2015 at 9:07 pm

    Jeg har det på fuldstændig samme måde som dig. Ved barn nr. 1 gik jeg til Babysvømning, babysalmesang, babycafe og mødregruppe, og jeg kunne stadig føle mig isoleret! Men det var jo på ingen måder for min søns skyld! Han havde i grunden nok haft brug for, at jeg havde været noget mere hjemme, da han er en sensitiv lille fyr. Denne gang deltager jeg ikke i andet end mødregruppe 1 x ugentligt, hvilket jeg til gengæld også nyder. Men jeg ELSKER de dage, hvor jeg ikke skal andet, end at aflevere den store i børnehave. Det er skønt, når jeg bare kan bruge tiden med Valde og følge den vante rytme, for ja alt for mange turer ud af huset ødelægger sgu det hele ift. babys dagsrytme. Men jeg tror, det er noget, der følger med, når man har mere end ét barn. Der er så meget at se til, og man får dækket sit behov for kontakt til andre via ens store barn. Jeg kan i hvert fald se en tydelig forskel i mødregruppen på 1.gangsmødrene og vi 2 flergangsmødre 🙂 Så nej du er ikke alene om at have det sådan 🙂

    • Reply
      blonde toner
      maj 27, 2015 at 9:19 pm

      åhh hvor dejligt at høre det ikk er mig der er blevet sær på mine barslende dage hi hi.. der er bare brug for at få et pusterum og tage den med ro. Så du har så meget ret i at man kan mærke forskel på førset o andengangsmødre, hvilket jo også giver meget god mening og nej det er ikke for barnets skyld man farer rundt. Men første gang var jeg bare så meget på at nu skulle vi det og det og det og der kunne ikke ske for meget, tiltrods for Vigga var kollikbarn.. men her anden gang er der bare ro på og dagene går bare sin gang:)

      God aften

  • Reply
    Julie
    maj 27, 2015 at 9:28 pm

    Jeg er førstegangsmor og kan godt mærke at jeg får lidt kuller af at gå hjemme hver dag.. gerne en, måske to gange om ugen gør jeg noget for at komme ud.. lige nu er det mødregruppe og spædbarns-motorik.. så vidt muligt altid tilpasset lurene 🙂

    • Reply
      blonde toner
      maj 27, 2015 at 9:56 pm

      ja det er også dejligt at komme ud.. jeg bruger bare formiddagen som pusterum for en ellers hektisk dag:P då der sker rigelig;)

      • Reply
        Julie
        maj 28, 2015 at 8:58 pm

        Ja – tænker også helt sikkert at det er noget andet når det nu er første gang.. her sker der jo fuldstændig det samme formiddag og eftermiddag for os begge.. hos jer må der jo naturligvis være en anden form for aktivitet når alle mand er hjemme 🙂

        • Reply
          blonde toner
          maj 28, 2015 at 9:04 pm

          præcis behovet for at der sker en masse om dagen er ikke så stort her anden gang, da man ved der er heftig aktivitet hele eftermidag og aften:P

  • Reply
    Michelle Hansen
    maj 28, 2015 at 9:10 am

    Jeg er også mest hjemme og nyder det fuldt ud!
    Jeg har ikke trangen til at skulle ud hele tiden, med min lille guldklump på 2 mdr. Jeg har det aller bedst hjemme, hvor jeg har hende for mig selv, indtil kæresten kommer hjem. Jeg har rigtig svært ved at lade andre “tage over” og bare det med de vil holde hende gør ondt indeni. Jeg glad for se viser interesse for hende, men synes nu det hårdt at skulle “dele” når jeg er vant til at have hende hele tiden.

    • Reply
      blonde toner
      maj 28, 2015 at 7:22 pm

      Det kan også være rigtig svært at lade andre komme til når man føler det tætte bånd med ens lille guldklump, men på den anden side er det jo også rigtig godt at lade andre komme til så hun får et tæt bånd. for det er også rigtig skøn at se læden i deres øjne, når de ser en.. men det kommer jo også automatik, når de skal i Dagpleje eller vuggestue… men det er okay at nyde freden og roen og ikke mindst bare være der hjemme i vandte ramme..

  • Reply
    Emilie
    maj 28, 2015 at 7:18 pm

    Jeg er førstegangsmor og har ret mange ting hver uge. Det er ikke noget jeg målrettet planlægger, men rytmik og mødregruppe har en dag hver og så prioriterer jeg at gå i svømmeren en dag også. Derudover har jeg en god håndfuld veninder der også barsler, så det er helt naturligt at mødes. Går også spontane ture med mødregruppe-pigerne ind imellem. Intet af alt dette stresser hverken mig eller ham – alle aktiviteter og baby dates er faktisk for hans stimulerings skyld og så er det en bonus af mutti her også bliver stimuleret socialt og intellektuelt (ha! Who am I kidding?).
    Det er sikkert en førstegangs-ting, men jeg forsøger at nyde barslen og slappe af når jeg har uplanlagte dage. Jeg nyder ihvertfald at se min baby blive forundret, opdage & udvikle sammen med sine små venner 🙂

    • Reply
      blonde toner
      maj 28, 2015 at 7:26 pm

      Det lader til at i har fundet et passende niveau for jer og som jeg også lagde vægt på så er det jo meget individuelt. Nogen slapper bare bedre af hvis der sker lidt mere og så er det jo bare det man skal. Endnu bedre at baby også er med på den, for der kan man også opleve at det bliver for meget, men det lader til du har dig en rigtig lille nysgerrig en der tilpasser sig sine omgivelser.. Tro mig, det havde jeg ikke med min første, så derfor gjorde det også at det hele måtte gøres lidt halvhjertet, for man vidste aldrig hvornår hun blev tosset eller ked.. Der er Molly heldigvis mere rolig, eller også er mor her blevet mere rolig, jeg ved det ikke:P ha ha men bare man gør hvad der passer en bedst, uden at føle det er noget man “skal”.. dejligt du lige deler dine erfaringer, altid skønt at høre hvordan andre tackler det.. 🙂

    • Reply
      blonde toner
      maj 28, 2015 at 7:27 pm

      og lige en ekstra bemærkning, så må det være skønt med en god mødregruppe, lige netop det kan jeg godt savne, for det kan man bruge tl rigtig meget og skønt at have nogle at dele erfaringer med:)

  • Reply
    Ida
    maj 28, 2015 at 7:23 pm

    For der første, elsker din blog! Så ærlige indlæg
    Jeg er førstegangsmor og kan også mærke at jeg kommer til at føle mig isoleret( , da jeg er et for socialt anlagt menneske) hvis jeg ikke 1-2 gange om ugen laver en venindeaftale, går i min mødregruppe eller anden aktivitet som fx det babymotorik hold jeg starter på snarest. Tror helt sikkert, at det er meget individuelt hvordan eller hvor meget aktivitet man har lyst til at have uden for hjemmet – jeg elsker også de dage hvor det hele bare går op i hygge på armen, og dagen bruges i sofaen med min lille søn. Det skal der også være plads til og han har helt sikkert også brug for de rolige dage
    Når jeg engang får nr 2, så tror jeg også at jeg får brug for flere rolige hjemmedage, da man så vil være meget på når den største skal hentes og passes om eftermiddagen – og det ser ud til at du gør det fantastisk som 2. Gangs mor !!

    • Reply
      blonde toner
      maj 28, 2015 at 7:31 pm

      Tusind tak for de pæne ord, det er så skønt at få af vide. Jeg prøver virkelig at skrive om både det sure med det søde og selvfølgelig også en masse tips, tricks, erfaringer og lidt gode rabatter.. men virkelig rart når nogen værdsætter det man laver:) TAK

      Ja det er meget forskelligt hvilke behov man har og der er det bare om at føle efter og gøre det på ens egen måde, der er ikke noget der er rigtig eller forkert, så længe man selv føler det er ok..

      Ja når der kommer en 2’er så har man (læs jeg) mere brug for at lade op end da man kun havde en enkelt, så dagene går hurtigt, for der skal også lige laves lidt praktisk og igen, så får vi jo også besøg eller tager en smut ud, men jeg prøver bare at holde det til enkelte dage.. så det ikke bliver for voldsomt, for så er jeg helt smadret…:)

      Tak, jeg gør mit og så godt jeg kan. Mere kan man ikke forlange..:)

  • Reply
    Maria
    maj 28, 2015 at 9:25 pm

    Går hjemme med mit barn nummer 2 som er 4 mdr, og jeg synes allerede tiden er fløjet af sted i forhold til ved barn nr 1. Denne her barsel er meget anderledes end første gang. For det første NYDER jeg virkelig de dage hvor jeg intet skal og bare have tid til hygge om barn nr 2 inden den store skal hentes og hygge med ham, lave mad mv.
    Under første barsel havde jeg et stort behov for at lave noget hele tiden, gå til noget , have aftaler hele tiden mv. Her anden gang går jeg ikke i mødregruppe – synes ikke der var kemi og da tiden i forvejen går så hurtig, så hvorfor ikke nyde den med det man helst vil. Jeg har en håndfuld veninder der er eller skal på barsel hvilket er super dejligt. Da jeg fik min første var der ingen af mine veninder som havde børn, så det betyder også noget.
    Går til lidt efterfødsels-gymnastik 1 gang om ugen, hvilket er helt fint. Får trænet, får snakket lidt med andre mødre og mit barn er sammen med andre baby.
    Min trang til at komme ud er der ikke på samme måde, da først når den store er afleveret er der ikke mange timer før han igen skal hentes (og der skal lige nås at rydde lidt op, tøjvask mv der hjemme – ja så går de timer hurtigt.) Synes også at behovet for rutiner (især i forhold til søvn) er mere vigtig her anden gang, da der jo er et barn mere at tage hensyn til. Så prøver ikke at have alt for meget hver uge at se til.

    • Reply
      blonde toner
      maj 28, 2015 at 9:53 pm

      Det lyder som om vi gør tingene meget ens her anden gang og også som om at det er den rigtige løsning for dig og familien.. for det kræver nemlig meget mere når der er o, så er eftermidagene ikke længere afslapning, men en tid hvor man skal være på og der skal aktiveres, laves mad, leges mm, så der er rigeligt at se til.. og tiden går bare så stærkt her anden gang.. men en ting jeg virkelig mangler, det er motionen og det er noget jeg glæder mig til på den anden side af o års barsel:)

      god aften

    Skriv kommentar