Bag facaden - "Super-mommy-power-kræfter" - Blondetoner
Hverdagsglimt Mor og barn

Bag facaden – “Super-mommy-power-kræfter”

ammehaar

Sygdom, sygdom, sygdom, det er efterhånden hverdagskost herhjemme. Vi suger alt til os og jeg er mildest talt ved at blive sindsyg af at være syg, hvis man da ellers kan blive det.. Vigga lå syg i weekenden og jeg har skrantet den sidste uges tid, men er nu RAMT – feber og hoste er hvad jeg dealer med pt.. Jeg håber inderligt, at det snart er ved at være på retur, for det slider så meget på kræfterne og overskud er der ikke meget af.

Så uheldigt som noget kan være, har jeg så været nødsaget til, at være alene med pigerne her til eftermiddag og lidt af aftenen, da manden skulle tage imod et køkken til vores sommerhus, selvfølgelig lige i tidsintervallet 15-19. Det kan næsten ikke være timet dårligere. Hvorfor er det altid, at timingen med sygdom er så SKIDE elendig. Det kommer altid, når man er allermest presset..

Så jeg måtte med 39 i feber, traske ned til vuggesten med klapvogn og Molly i bæreselen. Vigga skreg halvdelen af vejen hjem, da hun ikke lige synes hun skulle sidde i klapvognen. Jeg ved ikke hvad det er med hende i øjeblikket, men hun er virkelig sur, ked af det og bare rigtig utidig og træt det meste af tiden:(.

Jeg ved godt, at børn ikke kan rende rundt og være evigt lykkelige og smile konstant og det forventer jeg skam heller ikke, men som mor bliver man vel altid lidt frustreret, når man oplever sit barn være ked. Jeg ønsker bare, ligesom de fleste andre mødre vel ønsker, at mit barn trives og er glad. Hun har en masse tænder der er i frembrud, (tror det er en 6 stykker på en gang) og i følge “vidunderlige uger” (den famøse app jeg har omtalt tidligere) gennemgår hun pt et tigerspring, så måske det kan have lidt af gøre med det. I vuggestuen er hun ellers glad nok det meste af tiden, men også her siger de, at hun er mere pylret og træt end normalt. Jeg håber snart jeg får min lille glade og friske mus tilbage.

Jeg ser så meget frem til, at vi kan kommunikere med hende, men så er der så mange andre punkter man bliver udfordret på.

Når, men jeg overlevede eftermidaggen med begge piger, på en eller anden måde lykkes det altid. Lige meget hvor syg man selv er, så er det som om at man for nye kræfter, når det gælder ens børn – Super-mommy-power-kræfter .

Nu står den på pizza og sodavand i sofaen, med tykke uldstrømper og tørklæde. Jeg håber bare, at Molly vil være sød ved sin mor her til aften og i nat, så jeg hurtigst muligt kan blive frisk igen. Heldigvis er manden hjemme igen og Vigga er puttet for natten. Puha det var lige et lille indlæg om alt og ingenting, for en ellers ret så træt mor, men er sikker på de fleste af jer kender følelsen, på den ene eller anden måde.

– GOD WEEKEND FOLKENS –

 Følg gerne med på BLOGLOVIN og INSTAGRAM så bliver jeg så glad:)

Følg med på Facebook og Instagram

Facebookinstagram

Du vil måske også kunne lide

12 Kommentarer

  • Reply
    Ditte Porsbak
    februar 13, 2015 at 8:56 pm

    Kender sååå meget den følelse, du beskriver. Syg og træt og alligevel skal man ha overskud. God bedring hos jer:)

    • Reply
      blonde toner
      februar 13, 2015 at 10:23 pm

      ja det er nok en følelse de fleste mødre oplever.. men for fanden den feber og hoster trækker tænder ud.. hver gang jeg lige er faldet lidt hen, vågner jeg op badet i sved og hvis ikke jeg vågner, så vågner molly af min hoste.. Halleluja…:/ og håber snart Viggas humør og glæder kommer tilbage..

  • Reply
    Mia
    februar 14, 2015 at 12:01 pm

    Hej Camilla

    Kommentaren har egentlig ikke noget med lige dette indlæg at gøre… Det er bare fordi jeg husker du skrev Vigga havde kolik som lille. Det har vores Laura også og hun er vores første fra d 12/12-14 (altså ligeså gammel som jeres Molly), så vi står midt i gråd kaosset nu. Det er helt vildt frustrerende og gør en så ked af det. Jeg tænkte på hvornår Vigga blev rolig og glad igen? Og om i havde succes med noget der hjalp hende? Her synes jeg at det ødelægger så meget, selv hendes søvn er hun mega urolig i og hun kan nærmest ikke falde i søvn andet end i barnevognen..
    Ved godt I står i endnu større udfordringer nu med to små og en masse sygdom, men håber alligevel du kan hjælpe en førstegangsmor med et råd eller to 😉

    Ellers må i have god bedring i det lille hjem! 🙂

    Mvh Mia

    • Reply
      blonde toner
      februar 14, 2015 at 12:08 pm

      Hej Mia..

      Åhhh det er jeg virkelig ke af at høre, når man først har oplevet ET kollikbarn, så ønsker man det ikke for nogen, ikke en gang sin værste fjende. Men jeg kan jo kun sige, ligesom mange sagde til mig, det er an fase og det bliver bedre. For de fleste bliver det bedre efter 3-4 mdr. Men når man so jer står midt i det, så er det sindsygt hårdt og svært at forstå for andre på sidelinjen. For os var slyngvuggen og en yogabold vores redning, for jo mere bevægelse, jo mere ro – sån var det i hvert fald her.. men åhhh husker godt de nætter vi vandrede rundt med hende og hun bare skreg 7 stive timer i træk:S varme bade kan også hjælpe på maven. Derudeover kan Bio gaya dråber hjælpe (google det evt) det afhjælper luft i maven.. men ja alle børn er forskellige og hvad der virker for os er ikke sikkert det virker for jer. Vi måtte jo desværre også gå over til flase og modermælkserstatning, hvilket jo er ektra hårdt for maven, så det hjalp absolut ikke på det. der ved jeg ikke hvordan i er stillet?

      Spørg endelig hvs jeg skal uddybe noget, eller du har andre spørgsmål:)

    • Reply
      Anja
      februar 14, 2015 at 4:06 pm

      Kan anbefale zoneterapi og evt kiropraktor, det hjalp her 🙂

      • Reply
        blonde toner
        februar 14, 2015 at 7:14 pm

        i forhold til sygdom?:)

        • Reply
          Anja
          februar 15, 2015 at 10:25 pm

          Nej, mere i forhold til miss spørgsmål vedr kolik 🙂
          Vi går dog også til zoneterapi med Olivia igen, da det hjælper mod væske i ørerne 🙂

          • blonde toner
            februar 16, 2015 at 10:21 am

            åhh ja det har jeg også hørtskulle være super.. har selv været ørebarn.. så forfærdelig altså.. der tog min mor mig også til zoneterapeut og det gjorde virkelig en forskel:)

  • Reply
    Astrid
    februar 14, 2015 at 10:57 pm

    Hejsa. Det lyder hårdt med al den sygdom. Kender du til mælkesyrebakterier? Fx BioGaia. Vi tager mælkesyrebakterier, når vores immunsystem er på overarbejde, og de hjælper med at få tarmfloraen og dermed immunsystemet i balance 🙂 God bedring!

    • Reply
      blonde toner
      februar 15, 2015 at 11:54 am

      ja jeg bruger det til Molly:) så det kender jeg godt.. tak for tippet

  • Reply
    Rikke
    februar 16, 2015 at 9:13 pm

    Det er så hårdt. De perioder hvor sygdom fylder meget. Håber i snart er på den anden side. Jeg kan anbefale at koge 2stk ingefær med 2 pressede citroner i 1liter vand. Tag et shot hver morgen med biostrath dråber. Hvis du fortynder det, vil din store pige sikkert også drikke det. Det har hjulpet på vores immunforsvar.
    Tak for dine ærlige indlæg.
    Vh Rikke

    • Reply
      blonde toner
      februar 16, 2015 at 10:44 pm

      tak for tip og tak fordi du læser med.. 🙁 bloggen kan vet følges på bloglovin hvis det er noget du bruger:)

    Skriv kommentar