At fortrænge det mindre gode... - Blondetoner
Hverdagsglimt

At fortrænge det mindre gode…

3.august

Efter en hyggelig aften i byen, så var jeg ikke meget værd lørdag, i hvert fald ikke de første mange timer. Jeg har ikke været i byen siden jeg fandt ud af, at jeg var gravid med Vigga og det er jo ved at være nogle år siden, så det var i den grad tiltrængt.

Det var en super hyggelig aften og der manglede bestemt ikke noget. Jeg nød en aften ude, en aften hvor jeg kunne slappe helt af og ikke spekulere en masse og lade batterierne lidt op. Lige med undtagelse af tømmermændene dagen efter, puha jeg mindes ikke de var så slemme, ellers har jeg lykkeligt fortrængt det. Måske det også hænger lidt sammen med at jeg jo heller ikke bliver yngre. Jeg har ladet mig fortælle at tømmermændene kun bliver værre med tiden..

Men er det ikke sån med mange ting, altså at man fortrænger det mindre gode.. Jeg har også glemt, hvor hårdt det var at have et kollikbarn, da Molly 7-9-13 ikke har haft samme maveproblemer som sin søster, heldigvis.. Utroligt nok, så går der ikke længe før man glemmer de mindre lykelige stunder og blot husker de lykkelige… I hvert fald hvad andgår det at have børn.. Man glemmer hvad man har været igennem og hvor hårdt det måske har været i perioder. Det er nok meget godt det er sån, ellers er det vist de færreste der ville få flere børn:)

Det var skønt med en aften ude, velvidende børnene sov trygt og roligt hjemme i deres senge, mens Jon tog en rolig aften på sofaen. Jeg er sikker på han også har nydt lidt alene tid. Det er sundt at være lidt væk fra hinanden i ny og næ og det er med til at styrke et forhold, så vi ikke bare sidder på lårerne af hinanden. Inden længe, så er det hans tur – den årlige tur til Sverige med drengene, så der tager jeg tørnen som “alene mor” i 4 dage.. ja ja det lyder måske ikke af noget, men jeg synes altså det er hårdt at være alene med dem flere dage i træk, når de begge er så små og kræver så meget. Hvis du spørger mig om en måned, så har jeg sikkert allerede fortrængt, hvis det har været hårdt..

Man ved man er mor, når man, trods en tur i byen med hjemkomst 02.30 vågner 06.30 og ikke kan sove mere. Det var ikke børnene der vækkede mig, det må være mit indre ur. Mit indre ur der ikke havde taget højde for de tømmermænd der overrumplede mig, så snart jeg åbnede øjnene. Ondt i hovedet og den der fornemmelse af at være ved at dø af tørst, men svimmelheden og trætheden gør at man ikke kan rejse sig.. Den følelse havde jeg lørdag morgen. Jon var så sød at stå op med pigerne, så jeg lige kunne få en time eller halvanden mere på øjet. Problemet var bare at jeg simpelthen ikke kunne finde ro, så fik ikke sovet det store og i takt med at tømmermændende kun blev værre, så endte det med at jeg stod op.

Det var bare op på hesten og ud og få noget luft. Det blev til en hyggelig dag med familien og da vi rundede frokost tid og jeg fik en god clubsandwich indenbords og en kold cola, så hjalp det lidt på det hele..

Tænk man lykkelig kan glemme følelsen af tømmermænd.. jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste?

Følg med på Facebook og Instagram

Facebookinstagram

Du vil måske også kunne lide

2 Kommentarer

  • Reply
    Henriette // Blondinemor
    august 3, 2015 at 10:02 pm

    Det bliver virkelig også kun værre og værre! Er kommet dertil, hvor jeg næsten ikke synes en god brandert er det værd 😉 Så jeg har lært mig selv, at more mig i ædru tilstand, og det er meget meget sjældent jeg er decideret fuld 🙂

    • Reply
      blonde toner
      august 6, 2015 at 7:19 am

      åhh ja som med alt andet må man vist vælge sine kampe med omhu..

    Skriv kommentar