Alenemor, tøsetur og vinterens støvler - Blondetoner
Hverdagsglimt

Alenemor, tøsetur og vinterens støvler


Det har været en lidt atypisk uge. Jeg har nemlig været alene med begge pigerne fra torsdag og frem til i eftermiddag . Jon er i sommerhus med drengene – deres årlige tur. Det skal der selvfølgelig være plads til. Faktisk tror jeg det er rigtig sundt at man i et parforhold husker at gøre ting uden hinanden. Hverdagen kan hurtigt drukne i praktiske gøremål og logistik, så er par dage væk kan lige bryde dagligdagens trummerum og give fornyet energi. Men der er ingen tvivl om, at det også er “hårdere” for den der er hjemme med børnene alene. Alt det man er vant til at være to om, står man pludselig alene med og det mærker man i den grad, man er på hele tiden og måske også noget man tager lidt forgivet i hverdagen.. det er meget sundt at blive mindet om og savne lidt..
Pigerne har nået en alder, hvor man udentvivl skal være på, men på en anden måde end da de var helt små. Det har været en super god weekend og vi har tøsehygget max. Den måde jeg kan være sammen med dem på er fantastisk, de giver nemlig så meget igen og det er muligt at tage på ture og give dem en masse gode oplevelser.. 
Lørdag var der fuld knald på. Først rundede vi Vanløse, hvor den stod på shopping af efterårets og vinterens støvler til pigerne. Traditionen tro var vi forbi Rend og Hop og vi endte med at forlade butikken med både efterårsstøvler, termostøvler og vinterstøvler, så nu er der styr på den del. Jeg elsker den gode stemning i butikken og den fantastiske service, hvilket også gør vi kommer igen år efter år, som rigtig mange andre. Så man skal også have god tid når man kommer, for der kan sagtens være kø, da de gør rigtig meget for at finde det rigtige fodtøj til de små.. lørdag var der også kø, så vi trak et nr og gik en tur i bageren, til stor glæde for pigerne.. utroligt hvad en te bolle og kakao kan gøre.. så humøret var højt.. det passede perfekt med at vi kom tilbage til butikken, lige da de kaldte vores nr op.
Efter sko shopping stod den på Leos legeland med en god veninde og hendes søn. Jeg tror jeg har det som de fleste forældre har det, for legeland er ikke lige for forældrenes skyld, men jeg skal love for pigerne nød det. Der var fuld fart på, fra start til slut. Det er første gang vi besøger det og det var en succes, MEN.. jeg syns godt nok det er dyrt. 300kr for to børn, for at komme i legeland.. det kan godt være det bare er mig, men det synes jeg altså er at skrue prisen for højt op.
Dagen blev ligesom fuldendt med at bage pølsehorn og min bror kiggede ind forbi og hjalp med at lave aftensmad. Pigerne gik om kuld kl. 19 og der gik ikke 2 min fra de hoppede under dynen til de sov. Så en super vellykket dag med massere grin og hygge. Jeg nød at have en tøsedag og endnu mere at se hvor meget glæde de efterhånden har af en hinanden.
Søndag står i hyggens tegn, legeaftale for den største, lidt praktiske gøremål og så kommer Jon selvfølglig hjem. Det bedste var at vågne op til lidt blå himmel og solskin, for det har da været en mangelvare den sidste tid.. det har bogstaveligtalt stået ned i stive stænger og været rigtig gråt og trist.. 
Nyd søndagen derude 
Forresten hvis i skal have lidt inspiration til efterårets garderobe så tjek det forrige indlæg😉

Følg med på Facebook og Instagram

Facebookinstagram

Du vil måske også kunne lide

Ingen kommentarer

Skriv kommentar