2 år, et planlagt kejsersnit, en dårlig oplevelse på barselsgangen og en sentimental mor - Blondetoner
Hverdagsglimt

2 år, et planlagt kejsersnit, en dårlig oplevelse på barselsgangen og en sentimental mor

image

Den 11. November 2013 Kl. 14.33 kom Vigga til verden, ved planlagt kejsersnit på Rigshospitalet. På billedet er hun 2 dage gammel, så lille og fin.

Det var en kold, men solrig mandag hun kom til verden. Vi sad der, midt på fødegangen og ventede på at blive kaldt ind, velvidende at de var en del forsinkede og det er ikke den bedste melding at få, når man er klar over at kirurgerne går på et bestemt tidspunkt og så er det altså ligegyldigt om det sidder 2 eller 3 planlagte kejsersnit i venteværleset, de bliver udskudt. Vi var sidste par den dag og hvis vi ikke blev kaldt ind, inden længe, så ville kejsersnitte blive udsat til dagen efter. Prøv lige at sig det til en meget hormonel gravid kvinde, der har fastet siden midnat, og er et nervevrag uden lige, ved tanken om hvad der skal ske. Lad mig sige det sån, det er ikke lige det man har brug for at vide, men jeg har selvføligelig fuld forståelse for at akutte ting skal prioriteres først, bare ikke lige når man står der på dagen:). Heldigvis kom vi til på dagen som rosinen i pølseenden.

Jeg husker tydligt alle de tanker jeg gjorder mig inden og under kejsersnittet. Det hele virkede så surrealistisk og i bund og grund ikke meget anderledes end, at sidde hos tandlægen og vente på at blive kaldt ind, så tager det en lille times tid fra de starter, til jeg var syet sammen og Vigga var kommet til verden. Det hele gik så stærkt og jeg var omringet af en del mennesker, sån er det, når det er kejsersnit. På en måde føles det ikke som om man er helt til stede, for hele kroppen bliver skubbet frem og tilbage, men uden man rigtig fornemmer hvad det foregår, lige indtil man mærker et ordentligt tryk på toppen af maven, hvorefter man i langt de fleste tilfælde høre babyskrig, det er vel det man kan kalde en kunstig presseve.

Det var et meget professionelt og dygtigt team under hele operationen og jeg følte mig i gode og trygge hænder. Jon var ved min side hele vejen igennem og han var den der fik Vigga over samtidig med at hun var helt tæt på mig.. Fra det øjeblik går man fra at være to til tre og pludselig har man ansvaret for sån et lille menneske og et nyt kapitel starter.

Barselsgangen var derimod en rigtig skidt oplevelse, jeg har stadig traumer derfra og det er egentlig noget jeg prøver at glemme også derfor jeg ikke har delt mere om det, før nu hvor det hele er kommet lidt på afstand. Kaos, manglende personale og struktur er vel det der kendetegner opholdet bedst – det var på ingen måde en god start for nogen parter. Netop derfor valgte jeg også at tage hjem efter blot et døgn, da jeg simpelhen ikke kunne rumme det og så ingen grund til at blive.

Vigga er født med et stort portvinsmærke (mørkerødt modersmærke) på halvdelen af det ene ben og det blev først opdaget sent om aftenen på dagen hun blev født, eftersom børn jo er ret røde ved fødslen sås det ikke før. Jeg gik helt i panik, for ingen sagde noget eller vidste noget og som nybagt mor er man meget skrøbelig og tænker tusind tanker, når man sidder der med sin nyfødte lille baby. Ventetiden var forfærdelig og det vat først muligt at få en børnelæge til at tilse hende dagen efter.

Jeg lå vågen hele natten med Vigga i armene, og Jon blev sendt hjem ved midnat, for han måtte ikke blive. Tiltrods for at jeg stadig var sengeliggende med kateter og ikke kunne komme på benene efter operationen, da jeg reagerede ret voldsomt på morfinen og var dårlig og svimmel og vi havde ikke engang et forhæng, så folk gik frem og tilbage på den 4-sengsstue jeg blev placeret på, tiltrods for jeg var skidt. Vi spurgte meget pænt om Jom ikke måtte blive Do natten, det var jo ikke fordi de skulle finde en seng eller andet, han ville blot sidde på en stol ved siden af min seng, så han ville ikke være til gene, tværtimod, så kunne han skifte og hjælpe til i løbet af natten, som jeg havde voldsomt brug for, men nej. Ej jeg vil ikke engang gå videre i detaljer, det var bare en rigtig skidt oplevelse. Jeg er klar over det er et kæmpe problem landet over med manglende hænder og jeg synes det et en rigtig ærgelig drejning vores samfund har taget, for det er bestemt heller ikke tilfredstillende for personalet.

Hvis der er noget der er vigtigt, så er det vel at give børn en god start på livet og herunder også de nybagte forældre og så forstår jeg ikke, at man som kejsersnit patient skal “straffes” og ikke have samme tilbud som fødende. Her tænker jeg på tilbuddet om barselshotel, det var et kæmpe ønske fra vires side, specielt fordi amning ikke fungerede, men der er man IGEN overladt til sig selv.. Det er jeg meget uforstående omkring..

Når, for lige at komme tilbage til Vigga, så var hendes modermærke (portvinsmærke) på benet ikke farligt, aå det gav ro i sindet, det er kun kosmetisk, hvis man kan sige det sån. Hun var hverken dødeligt syg og benet skulle heller ikke skæres af, som var nogle af de scenarier jeg selv havde tænkt. Ja, jeg er typen der tænker alt det værste, når jeg er uviden og det kan da også blive overdramatiseret en smule, men jeg tror langt de fleste vil følge en vis form for frygt og afmagt hvis de sad i lignende situation. Åhh det var forfærdeligt og jeg er rigtig ked af, at det var sån det hele forløb.. Heldigvis var alt godt og Vigga var og er sund og rask den dag i dag. portvinsmærket vil altid være der, det forsvinder ikke og vokser med hende, men det vigtigste er, at det ikke er noget farligt og hun ikke er hæmmet fysisk af det. Vi går Selvfølgelig til tjek, bare for at være på den sikre side, hellere en gang for meget end en gang for lidt.

Okay nu kommer der en totalt kliché sætning, I know, men tænk engang, at det allerede er to år siden i dag og hun har bare vokset sig stor og lækker, og ja jeg har det vel som de fleste mødre – jeg elsker bare mit barn over alt på jorden og tænk engang hvor mange ting den lille guldklump har beriget mig med de sidste 2 år.

Selvfølgelig har der været hårde dage, som man helst vil glemme, men langt hen af vejen så har det bare været det mest fantastiske at få lov at være nogens mor.. Så jeg er bare så stolt af min lille pige. Jeg kan ikke lade være med at blive en smule sentimental, sån en dag som i dag, for det er en stor dag, når ens guldklump fylder år og ja man vil bare gerne give dem alt og opleve hele verden sammen med dem..

Hvis det skulle ske at der sidder nogen derude og læser med og ikke har børn, så kan det være svært at sætte sig ind i den følelse jeg beskrevet, selv kunne jeg ikke forstå det før jeg blev mor, men nu giver det mening, så det skal opleves.

Det var lige en ret lang smører om en masse tanker, der har fyldt mit hoved de sidste par år og det føles faktisk rigtig dejligt, at få sat ord på.

Følg med på Facebook og Instagram

Facebookinstagram

Du vil måske også kunne lide

16 Kommentarer

  • Reply
    Mette Bundgaard
    november 11, 2015 at 8:38 pm

    Først et stort varmt kram ♥ din historie minder uhyggeligt meget om min for blot 16 måneder siden. Puha og tak fordi du deler! Har ikke selv skrevet noget ned endnu, jeg er ikke klar. Godt gået ♥

    • Reply
      blonde toner
      november 11, 2015 at 8:49 pm

      Puha, jeg er da ikke glad for at høre sin oplevelse minder om min, det burde ikke vlre sån.. Som skrevet har det også taget mig 2 år fær jeg var klar, det er nu kommet så meget på afstand, at jeg godt kan magte det og Molly er sidenhen kommet til.. Det var dog heller ikke en rar oplevelse, men det var operationen, det er en helt anden snak.. Men tanker til dig❤️

  • Reply
    Line
    november 11, 2015 at 9:25 pm

    Må jeg spørge hvorfor det var planlagt kejsersnit? Overvejer det nemlig selv efter en hård første fødsel.

    • Reply
      blonde toner
      november 11, 2015 at 9:33 pm

      Ja selvfølglig må du det.. Jeg har lavet et helt indlæg om det tilbage i november eller december sidste år det hedder “sandheden om det planlagte kejsersnit”

  • Reply
    Pernille
    november 11, 2015 at 10:07 pm

    Tak for din historie, jeg havde selv en træls start med min lille søn da jeg fødte på riget og den lyder meget som din.. Derfor valgte jeg også her anden gang at føde på Hvidovre, denne gang var det et planlagt kejsersnit.. Det var en positiv oplevelse og denne gang måtte farmand være indlagt sammen med mig på ene stue. Det er bare ærgeligt at man får sådan en start med noget så dyrebart

    • Reply
      blonde toner
      november 11, 2015 at 10:20 pm

      Det er super ærgeligt at mam skal fravælge et hospital, men jeg fjorde præcis det samme som dig her anden gang med Molly.. Var dog ogås her hurtigt hjemme, da vi havde Vigga og jeg savnede hende for meget.. Men her anden gang var operationen ikke en særlig behagelig oplevelse, men det er en helr anden snak og jeg skal med sikkehed ikke have fæer børn.. Tak fordi du deler din historie og dejligt det anden gang var en behagelig oplevelse, en hod start er alfa omega

  • Reply
    louise
    november 12, 2015 at 9:29 am

    Sikke en oplevelse, er glad for I alle på trods af oplevelsen kom godt igennem det hele. Må jeg spørge hvilket sygehus du fik kejsersnit på?
    Spændende blog du har 🙂 følger med hver gang 🙂

    • Reply
      blonde toner
      november 12, 2015 at 11:26 am

      Ja det var ikke en særlig rar oplevelse, når keg tænker tilbage, men dejligt at komme ud men sin frustration omkring det og så håber og beder jo blot til at det forhåbenligt bliver bedre.. Desværre synes jeg der tegner sig en meget negativ tendens. Når mam spørger om folks oplevelser fra barselsgangen.. Det var på riget

    • Reply
      blonde toner
      november 12, 2015 at 11:28 am

      Og Tak for de pæne ord om bloggen. Dejligt at du læser med og føler du får noget ud af det. Bliv endelig ved med at læse med.. Og følg med på Facebook hvis du har lyst

  • Reply
    Maj
    november 12, 2015 at 9:38 am

    Tillykke med hende og tak fordi du deler din historie.
    Jeg fødte for 9 måneder siden og havde selv en meget dårlig oplevelse på Riget. Selve fødsel gik fint. Vi fik ekstra opmærksomhed, da jeg havde grønt fostervand, var meget skidt og under mistanke for svangerskabsforgiftning. Fødslen var meget lang og hård. Det gik på ingen måder som jeg havde forestillet mig, men endte rigtig godt.
    Derfra gik alt galt. Vi blev smidt ud af fødestuen en halv time efter jeg var blevet syet og sendt på en taxa til barselshotellet. Jeg får stadig kuldegysninger ved tanken om det sted.
    De havde forbyttet min journal en anden kvindes, så jeg fik ingen hjælp og støtte, på trods af at jeg var meget dårlig. Personalet var nærmest ikke til stede og der blev sukket surt, hver gang jeg bad om hjælp til amning. Når man er komplet afkræftet, er det svært at slå i bordet og kræve den hjælp man har brug for. Efter to dage med mange modsatrettede informationer og helt utroligt dårlig stemning, tog vi hjem, uden amningen var oppe og køre og med min lille datter, der havde tabt sig betydeligt.
    Jeg kæmpede i 6 uger, før jeg, til min store sorg, måtte opgive amning.
    Jeg havde håbet på en ambulant fødsel og havde ikke regnet med at skulle have hjælp efter fødslen, men når jeg så endte med at have behovet, var det skræmmende at den hjælp ikke var at få.
    De første par måneder efter fødslen, var jeg meget påvirket af det hele og ville bar for alt i verden ønske jeg kunne gøre det om, så vores lille familie fik en bedre start.
    Det kan jeg stadig tænke, men er nu helt ovenpå igen. Jeg har gået i terapi og det har hjulpet rigtig meget.
    Jeg kan fuldstændig sætte mig ind i hvordan en dårlig oplevelse kan sætte sig fast. I den første lange tid, trillede tårerne uhæmmet (bestemt ikke af glæde) og hele min krop rystede, når jeg tænkte på vores første dage med vores datter.
    Alle gode tanker til dig og til alle andre, der har haft en dårlig oplevelse <3

    • Reply
      blonde toner
      november 12, 2015 at 11:37 am

      Puha, jeg fåe helr en klump i halsen når jeh læser om din efterfødsels oplevelse og du har da i den grad også fået en rigtig dårlig oplvelse med i bagagen. Jeg bliver så frustreret på hele samfundets vegne, at det har taget sån em negativ drejning og så mange som kommer ud på den anden side med virkelig dårlige oplevelser og helt opgivende. Desværre er det hverken noget der bliver løst i dag eller i morgen. Jeg håber dog på at det er en problematik man vil tage seriøst, så alle kan få en god start på det at blive forældre og så personalet igen føler de kan yde den “service” de nu engang er uddannet til st give, uden at skulle være til stede 3 steder på engang og med en hverdag hvor det at være få få på job, blot er en realitet..

      Tak fordi du deler din historie og jeg blev ogås sendt afsted med en amning der ikke fungerede og det kostede bogstaveligt talt blod sved og tåre.. Men det er en helt anden snak. Skrev meget om det på bloggen tilbage i december og januar.. Ammehelvedet Lan du søge på hvis du gerne vil have helw historien.. Ellers så vil jeg bare sende en masse postov energi din vej, for der fortjener du og rigtig godt at du har fået bearbejdet den svære tid.. Sejt

      • Reply
        Maj
        november 12, 2015 at 8:09 pm

        Ja, lige præcis. Der er ingen tvivl om, hvor “fejlen” i systemet er. Vi har så dygtige jordemødre, sygeplejersker, læger og sundhedsplejersker. Men der er simpelthen ikke prioriteret penge til at de kan få liv at udføre deres job, som både de selv og deres patienter kunne ønske. Nå nu blev det politisk 😉
        Du kan tro jeg har læst dine indlæg om amning. En stor trøst at læse om de ikke lyserøde historier, når man selv står i en svær situation.
        Hvis man skal se positivt på at have haft en hård start på det at blive familie, tror jeg på at ‘når noget har føltes ekstraordinært hårdt, kan små positive ting til gengæld føles ekstraordinært gode’

        • Reply
          blonde toner
          november 12, 2015 at 10:10 pm

          Du har helr klart den helt rette holdning, det er nemlig de små ting der gør forskellen og gudske tak og lov for det.. Ellers ville vi da ikke få flere børn:) dejligt du kan bruge mine indlæg til lidt og skønt du læser med – rigtig god aften

  • Reply
    Helle
    november 12, 2015 at 7:38 pm

    Vi oplevede desværre lidt det samme i januar da vores støv kom til verden. Han kom også til verden ved kejsersnit og både ham og jeg var lidt dårlige. Villads kom på neonatal og jeg blev sent på en anden afdeling hvor jeg lo for mig selv og skulle forsøge at sove. Som om det kunne ske. Vi var indlagt i halvanden uge og det var først da jeg brød fuldstændig sammen efter en uge at vi fik lov til at få en familiestue.
    Det giver ingen mening for mig, at familier der har en normal fødsel og en rask baby kan få lov til at have dage på sygehuset hvor de kan være sammen og vænne sig til den nye situation, mens familier med syge børn og besværede kvinder skal skyldes ad. Det var jo netop i sådan en situation man havde ekstra brug for at være samlet alle sammen.

    Vores oplevelse sidder også meget i mig og jeg ved at når vi skal have nr. 2, så vil jeg helt sikkert sætte mere krav til at få en ordentlig og fair behandling.

    Øv at så mange får en træls oplevelse.

    • Reply
      blonde toner
      november 12, 2015 at 10:15 pm

      Det lader til at i ogås har haft en rigtig skidt oplevelse, desværre.. Det er så ærgeligt det er den vej vores samfund går, det hele skal bare effektiviseres og man glemmer helr at det er mennesker man har med at gøre, både patienter og personale.. Det er en skidt udvikling.. Som andengangs mor er man heldigvis også meget mere forberedt og knap så usikker som første gang.. Held og lykke med en fremtidig 2’er – dejligt du deler din historie også når det ikke er helr lyserødt..

  • Reply
    Rikke
    november 13, 2015 at 8:26 pm

    Sikke nogle grimme fødselsoplevelser at læse om..
    Jeg fødte for 16 måneder siden vores første barn på Randers sygehus. En velskabt søn og en fantastisk god fødselsoplevelse – bortset fra lidt manglende forståelse da vi kom ind på fødegangen og jeg blot 15-20 minutter efter måtte melde klart ud at “noget pressede på”.. Jordemoderen mente dog ikke det var noget, men ved en undersøgelse efter adskillige råb om hjælp viste det sig at jeg var i aktiv fødsel.
    Alt gik derefter stærkt – en sød jordmoder kom ind og tog pænt imod os. Jeg blev anbragt på briksen og kort efter var vores søn født.
    Efter fødslen kom adskillige sygeplejersker og jordmødre for at tjekke til mor og barn. Vi blev kørt på barselshotellet efter nogle timer – også her blev vi taget godt imod.
    Jeg kan kun håbe at næste gang bliver ligeså god.

  • Skriv kommentar