2 år, en snak om succes og bloggens fremtid... - Blondetoner
Hverdagsglimt

2 år, en snak om succes og bloggens fremtid…

bloggens-fremtid

Det er næsten gået min næse forbi, at bloggen faktisk runder 2 år i dag. Jeg har fuldstændig overset det, midt i opgaveskrivning og juleforberedelser. Bloggen er mit frirum, der hvor jeg kan skrive alt mellem himmel og jord og dele, såvel opture, som nedture og jeg har altid skrevet fordi lysten var der. Når/hvis det en dag ikke længere gør sig gældende, så er det nok på tide at lukke den ned. Den har overordnet set bragt mange gode ting med sig, jeg har lært mange søde mennesker at kende og jeg har i den grad udviklet mig, siden bloggens opstart. Det er også vigtigt for mig, at understrege, at det ikke er “bare lige” at have en blog. Det er lidt af en tidsrøver:)

Bagsiden af medaljen er også, at man konstant måles på læsertal og følgere, når vi snakker succes – det massive behov for, at vise hvor stor man er, har taget en smule overhånd. Det er som om, lidt af glæden ved at have en blog forsvinder, når alt skal måles i tal. Selvfølgelig er det skønt, når mange læser eller kigger med, det kan ingen være uenige i, men det er mindst lige så vigtigt, at man har sig selv med. Så det jeg blot vil frem til er, at succes ikke udelukkende kan måles i tal, men også i den personlighed, der står bag og det synes jeg er vigtigt at huske på. Især på Instagram hærger en lidt kedelig tendens, hvor folk kan købe sig til følgere og det forstår jeg slet ikke, for det er ret gennemskueligt i sidste ende. Men det er selvfølgelig op til den enkelte, hvordan man synes succes opnåes, jeg forstår bare ikke tendensen. Når nok om det:)

For 2 år siden startede jeg bloggen, fordi jeg havde en masse på hjertet, jeg var mor til Vigga på 1 år og højgravid med Molly. Jeg havde lidt et stort tab, da min mor var gået bort, kort tid forinden og jeg manglede nogle at dele mine tanker, bekymringer og glæder med. Den bar præg af min barsel og alle de udfordringer man står over for som forældre. Jeg har aldrig været bange for, at skildre virkeligheden som den er og være ærlig omkring de ting der kan være hårde. Livet som mor er ikke en dans på roser, men jeg er i den grad vokset med opgaven, blevet mor med stort M og jeg er stolt over, hvor jeg er nået til i dag.

Som skrevet så rykker bloggens indhold sig i takt med det sted jeg er i mit liv og de interesser jeg har. Den handler stadig i høj grad om livet som mor på godt og ondt, men der er siden hen sket meget og derfor er der også en del hverdagsglimt som ikke omhandler børn. De sidste to år er der sket meget, især med vores boligsituation, hvor lejlighed og sommerhus er skiftet ud med et hus. En drøm der for alvor tog fart hen over sommeren og det hele gik ekstremt stærkt, men på en positiv måde. Samtidig med husbyggeri er jeg i gang med at gøre min anden uddannelse færdig og på den anden side af nytår venter et nyt kapitel, nemlig livet på arbejdsmarkedet. Jeg ved det bliver hårdt og en helt anderledes hverdag, end hvad vi har været vant til. Nok mest for mig, men også for den fleksibilitet der er forbundet med at være studerende. Jeg glæder mig til at udvikle mig professionelt og komme ud og vise hvad jeg kan, men samtidig skræmmer det mig også:)

Selvfølgelig er det sjovt at se tilbage og kigge på den udvikling der er sket i bloggens levetid og jeg er stolt af, hvad jeg har opnået og meget af det, er jo takket være jer som læsere. Hvis ikke i lagde vejen forbi mit domæne, så var der ingen blog. Så det sætter jeg stor pris på. Jeg er det sidste halve år, blevet spurgt, om ikke bloggen skal være min fuldtidsbeskæftigelse, når nu jeg står og er færdig om lidt. Til det vil jeg bare svare, at det bliver den aldrig. Jeg vil gerne ud og prøve kræfter med en spændende stilling inden for mit fag. Jeg beundre de bloggere der har gjort det til sin levevej, men for mig er det rigtig vigtigt at bevare glæden og lysten til at skrive og ikke skrive fordi jeg SKAL og den følelse tror jeg meget hurtigt vil melde sig, hvis jeg gør det til en fuldtidsbeskæftigelse. Der vil automatisk komme et pres på mine skuldre og jeg ved fra flere af mine medbloggere, at det er bent hårdt arbejde, så det lader jeg andre om.

Man skal kende sine begrænsninger. Så nej bloggen bliver aldrig en fuldtidsbeskæftigelse, men den vil heller ikke forsvinde selvom jeg skal ud og prøve kræfter med jobmarkedet. Så det jeg prøver at sige er, at bloggen vil fortsætte som hidtil og jeg vil fortsat skrive indlæg fordi lysten er der og fordi jeg slet ikke er færdig med at have min blog.

Jeg håber fortsat i vil læse med i fremtiden og være lige så aktive, som altid. For det er netop det der gør det sjovt for mig, når i, på den anden side af skærmen, kommer med input, tanker og egne erfaringer. Så bliv endelig ved med det

Rigtig glædelig første december til jer:)

Følg med på Facebook og Instagram

Facebookinstagram

Du vil måske også kunne lide

Ingen kommentarer

Skriv kommentar